« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Bygning
Som det fremgaar af omstaaende Annonce, vokser Kapitalen med de paaløbende Renter nu jævnt fra Aar til Aar. Imidlertid er den jo endnu temmelig lille til at begynde noget større Foretagende med; men Bestyrelsen, støttet af den sagkyndige og forretningsdygtige Assistance, den har skaffet sig, spejder ivrig efter, om der maatte byde sig en fordelagtig Lejlighed og en bekvem Beliggenhed.
Mens Tiden gaar, vokser imidlertid de Institutioner, som den er bestemt til at huse, deres rolige og sikre Vækst. Nogle af dem er jo unge endnu, og Bestyrelsen mener, at det maaske heller ikke er saa ueffent, om de faa Tid til at vinde mere Modenhed, før de faa Foden under eget Bord. Naar man faar lidt fastere Forestilling om, baade hvor megen Plads hver især af dem vil kræve, og hvor store Udgifter de kunne bære, vil det ogsaa blive lettere at trække saa bestemte Linier op, som det er nødvendigt ved Paabegyndelsen af saa stort et Foretagende.