« Tilbage til søgeresultaterne

Arbejdets Kaar

« Se emneord

I „Dansk Kvindesamfund” holdt Karen Mortensen fra Fyen i Aftes et Foredrag om Arbejdsforhold. Den jævne, men tænksomme og varmhjertede Kvinde talte ud af rig Er­faring, opvokset og ældet som hun er i smaa og tarvelige Forhold. Men hun var fyldt af et Mod og en Tillid til Fremtiden, som kan gøre de fleste til Skamme.

Sundt og forstandigt paaviste hun, hvor­ledes al Strid burde ophøre, da vi jo dog alle er afhængige af hverandres Arbejde, ja, i det hele og store hørte enhver af os jo snart til den ene, snart til den anden af de to Kategorier, Arbejdere og Arbejdsgivere, under vore forskellige Livsforhold.

Indrømmende at i det, man til dagligt Brug kalder Arbejderspørgsmaalet, kan det mange Gange være lige saa svært for Arbejds­giver som for Arbejder at faa Regnskabet til at balancere, maatte Karen Mortensen, dog fastholde, at med 2,50 i Dagløn, (det alminde­lige for en Arbejdsmand i Odense) blev der, naar man skulde hjælpe sig selv og ikke ty til Godgørenheden, kun 20 Øre daglig til Kost for Manden og 16 Øre til Konen og hver af Familiens (4) Børn; Resten maatte bruges til Husleje, Klæder og andre Fornøden­heder; at dette er Smalhans maa vel enhver vedgaa, og Forholdene kan endda forværres ved Sygdom eller Arbejdsløshed; men det, ikke at øjne Udsigt til Forbedring af sine Kaar, tager let Mod og Kraft fra Folk.

Paa Strejkers Velsignelse troede Taleren ikke. - Lønningerne var desuden saa høje som vel muligt. Det var da selve Forholdene, der maatte omlægges fra Grunden, og til denne Omlægning gav Henry George Anvisning gennem sine Princip er for en retfærdigere Fordeling af Udbyttet af den eneste Rigdoms­kilde, Menneskene har, Jorden nemlig. For­samlingen opfordredes til et flittigt Studium af Georges Værker, særlig den lille Bog, der hedder „Arbejdets Kaar”

Vi er alle „Arbejdere”, Mænd som Kvinder; Sagen vedkommer os alle.