« Tilbage til søgeresultaterne

Dronning Elisabeth

« Se emneord

(Ved S. Br.)

Elisabeth, Christian den andens Dronning, blev kun 25 Aar.

I det korte Spand af Tid havde hun gennemlevet saa modsatte Be­givenheder, som at komme som den tyske Kejser Maximilian den førstes Sønnedatter for at krones til dansk Dronning og at flakke om som en landflygtig Konges Hustru - svigtet af sin Broder, Evropas mægtigste Re­gent.

Men hele hendes Liv var saadant, at det er den fulde Sandhed, naar en af hendes Biografer siger:

En elskeligere Dronning, mere prø­vet i Korsets Skole, har Landet sjæl­dent haft!

 

Elisabeth fødtes 1501. Hendes Fader, Ærkehertug Philip, døde, da hun var fem Aar, og hendes Moder, Johanne, Ferdinand den katholskes Dat­ter, var sindssyg. Som Regentinde i Nederlandene sad hendes alvorlige, verdenskloge Faster, Margrethe, der tog sig af hendes og hendes Søskendes Opdragelse. Blandt Lærerne fandtes den senere Pave Hadrian den sjette. Opdragelsen har sikkert været baade alvorlig og grundig at dømme efter de to Personligheder, som ledede den, og det Maal, som der maatte sættes for at forberede Børnene til deres fremtidige høje Stillinger.

Over Danmark, Norge og Sverige regerede Christian den anden. Da han var et Par og tredive Aar gammel, indledede han Ægteskabsforhandlinger med den tyske Kejser dels gennem sin Morbroder, Kurfyrst Frederik den vise af Sachsen - Luthers Beskytter - og dels gennem et prægtigt udstyret Gesandtskab med Mogens Gjø i Spidsen.

Kejser Maximilian var rede til at tilsige Christian den anden sin Sønne­datter. Det vilde være til Fordel for Huset Østrig-Burgund, navnligt hel­digt for Nederlandenes Handel; Kongen

regerede over tre store, gamle Konge­riger, hvis Indbyggere ganske vist „var lidt plumpe og raa”, men hun vilde dog, det var han vis paa, komme til at tilbringe sit Liv i Ære, Glæde og Lykke. Saaledes udtalte han sig kort efter Brylluppet til Regentinde Mar­grethe, der ikke var helt tilfreds med Partiet.

1514 fandt Brylluppet Sted i Bryssel, idet Mogens Gjø i Kongens Navn blev viet til Prinsessen.

Søndag den 11. Juni, Kl. 9 om Morgenen red Mogens Gjø, de danske Adelsmænd og deres Følge samt nederlandske Herrer til Slottet i et pragtfuldt Optog! De steg op ad den store Trappe og Mogens Gjø, Godske Ahlefeldt og Albert Jepsen stil­lede sig under en Gyldenstykkes Balda­kin. Prins Carl (senere Kejser Carl V) førte nu sin Søster, den fjortenaarige Elisabeth, fulgt af Regentinden og Barnebrudens Søster, Frøken Eleonore, ind under Baldakinen.

Af Bisper i højrøde, guldbroderede Kaaber forrettedes Vielsen, der endte med gjaldende, festglad Trompetmusik, og efterfulgtes af en højtidelig Brude­messe foran et relikvieprydet Alter. Under Jubelraab fra Folket og Klang af Instrumenter skiltes Brud og Brud­gommens Stedfortræder og det store, prægtige Følge. Ud paa Eftermid­dagen samledes man igen til en overdaadig Fest, hvor unge Adelsmænd bar Retterne frem, og Herolder og Hofbetjente i store, brogede Skarer, var til Stede.

Efter Turnering og Dans til langt ud paa Natten fandt den sidste Cere­moni Sted. Bruden lagdes paa den vældige, pragtfulde Seng. De for­nemste Herrer hentede Mogens Gjø, som maatte hvile ved hendes Side, før han atter af Hertuger og Riddere førtes tilbage til Salen.

Isabella af Østrig var nu lovforme­lig Christian den andens Hustru.

Men ingen af dem havde set hin­anden.

Dog bar den unge Prinsesse paa en stille Kærlighed til ham; hun havde faaet et Portræt af ham, og Tanken om hendes fremtidige Kald opfyldte hende fuldt ud og nærede den Kær­lighed, som under alle Omskiftelser og Ulykker holdt ud til hendes Død.

(Fortsættes.)

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner