« Tilbage til søgeresultaterne

Georgismen

Af: H. Thaarup

« Se emneord

En Samfundsomvæltning af fredelig Art.

Den 7. April holdt Hr. Godsforvalter Berthelsen fra Høng i „Dansk Kvinde­samfund” et ualmindelig interessant Foredrag om Georgismen, denne nationaløkonomiske Bevægelse, der fremfor alle andre, kan regne paa Tilslutning fra os Kvinder, fordi den ad rationel, fredelig og retfærdig Vej anviser Midlerne til at komme ud over Tidens brændende Spørgsmaal: den uforskyldte Fattigdom og Nød kontra den overvættes Rigdom og Vellevnet.

Henry George fødtes i Amerika i Aaret 1839 og døde i Slutningen af 90erne. Hans største Værk, „Fremskridt og Fattig­dom”, udkom i 78 og blev i 80erne oversat paa alle mulige Sprog, ogsaa paa dansk. I andre Lande har Bevægelsen været i jævn Udvikling, mens den hos os er stagneret under vore sørgelige politiske Forhold. Men da Georgismen allerede nu, især fra Ny-Zeeland og

Ny-Sydwales, kan pege paa glim­rende Resultater, tages Arbejdet herhjemme atter op.

Fra det Øjeblik, da Georges Erfaringer havde tvunget ham til at indrømme, at den største Rigdomsfrembringelse altid har den største Fattigdom i sit Kølvand, gik al hans Tanke ud paa at finde det Middel, der kunde raade Bod paa saa sørgeligt et Forhold. Med Iver kastede han sig over det national­økonomiske Studium, og det blev klart for ham, at Menneskers Fejlgreb havde forvandlet Samfundet fra noget ganske naturligt til en kunstig Mekanisme, der omsider var kørt fast uden Udsigt til nogensinde at komme fri ved de hidtil anvendte Midler.

Langt fra at skulle være et kunstigt Pro­dukt er Samfundet tværtimod efter George en naturlig Organisme, og dets Spørgsmaal kan kun løses ad naturlig Vej.

Hans ledende Tanke blev da den: Jord, Hav, Lys og Luft er, som skabte af Gud, den store Fællesgave (eller Laan) til alle Mennesker. Jorden kan derfor ikke retmæs­sigt, ): ikke uden at forurette de mange, være nogle enkeltes Privatejendom. En Udstykning af Jorden i mangfoldige Smaastykker vilde paa den anden Side være me­ningsløs og aldrig føre til Maalet. Lad der­for enhver, saalænge han ønsker det, blive i Besiddelse af Brugsretten til den Jord, han sidder inde med, men lad Jorden, som den samlede Menneskeheds eneste Rigdomskilde, til Gengæld bære al Skat.

Denne Skat, „Jordrenten”, er fuldstændig retfærdig og vil, ansat til 21/2 Procent af al Jordværdi - og uden at forarme de nu­værende Besiddere - give Statsmyndighederne langt rigere Midler i Hænde end de nu har til alle Samfundets Fællesudgifter, derunder en rigelig Omsorg for syge, gamle og uar­bejdsdygtige, en Omsorg, som alle nu er kommen til at anse for Pligt, men hvortil man ikke har Midlerne.

Som uretfærdig anser George derimod al anden Skat; thi er selve Jorden ikke at be­tragte som andet end et Laan, hvoraf Ihænde­haveren maa betale en rimelig Rente til Sam­fundet, saa er dog det, som vor Flid paa direkte eller indirekte Vis formaar at afvinde Jorden, utvivlsomt vor Ejendom; Frugten af vore Hænders eller vor Aands Arbejde maa retmæssig tilhøre os selv, hvorfor al Skat herpaa maa afskaffes; og det samme maa efterhaanden ske med Tolden, denne indirekte Skat, der i saa høj Grad fordyrer alle vore Livsfornødenheder.

Og at Georges Ideer ikke, hvad hans Modstandere gerne vil gøre det til, er blot „skønne Søndagstanker”, viser sig som oven­for berørt nu allerede andetsteds. Det kom­mer blot an paa at forstaa, hvad Jorden betyder, saa kom Løsningen af de sociale Spørgsmaal af sig selv, altsaa ogsaa af Skatte-, Løn- og Bolig-Spørgsmaalet.

Jordværdien er, hvad alle ved, yderst forskellig og ikke alene afhængig af Kvalitet og Beliggenhed, men fremfor alt af Be­folkningsmængden og altsaa stærkt stigende i Forhold til denne (een kvadrat Alen Jord i Hovedstadens Midte betales med 700 Kroner, medens man i forskellige Egne af Landet kan faa 14,000 kvadrat Alen (en Td. Land) for det samme); den stigende Jord­værdi bør altsaa komme Befolknin­gen og ikke den enkelte tilfældige Jord-Indehaver til Gode; men for at dette kan ske er det, at Skatten maa ramme selve Jorden i Forhold til dens Værdi, og derimod ikke det, der ved Flid frembringes af, paa eller ved Jorden, enten denne nu bruges til Dyrkning, til Bebyggelse, eller til Udleje. At dette Forhold vil fremkalde rimelige Priser paa Bolig og alle Livsfornødenheder er ind­lysende; ligeledes at det vil gøre Ende paa Arbejdsløsheden og tage alle Hænder i Brug fordi det, af Hensyn til „Jordrenten” vil blive af Interesse for enhver Indehaver af Jord at udnytte denne saa intensivt som muligt. Eksempelvis vil det da ikke som nu kunne lykkes for Spekulanter at berige sig paa Sam­fundets Bekostning ved Opkøb af Grunde, som de lader henligge indtil Befolkningens Tilvækst, Jernbane eller Havneanlæg, altsaa alt andet end deres eget Arbejde har mange­doblet Værdien, saa at Avancen ved et Salg langt overgaar den rimelige Rente af den Kapital, de har stukket i en Jord, der ube­bygget er saa godt som afgiftsfri under de nuværende Forhold, men som efter Georgis­mens retfærdige Principer skal svare Jord­rente i Forhold til sin Værdi, enten den saa benyttes eller ej.

Ved at vise Grænseskellet mellem hvad der er de manges (Jorden) og hvad der er den enkeltes (Frugten af et ærligt Arbejde og af Snille), har da Georges som en anden Kolumbus opdaget „nyt Land” og anvist os Midler til at fremkalde almindelig Velstand paa naturlig Vis og ad frivillig Vej. - Geor­gismen staar saaledes i grel Modsætning til Socialismen i dens nuværende Skikkelse; thi ved sin tilsigtede kraftige Centralregering vilde denne komme til at lægge alt i Baand og Bast - ikke just fordi den i og for sig har ønsket en saadan Trældom, men fordi den ikke har kunnet finde andre Udveje.