« Tilbage til søgeresultaterne
Hvor er Danmarks Kvinder i Kampen mod Drukkenskaben?
I Godthaabs Lokaler, havde Afholdsselskabet Torsdag den 10. ds. indbudt Fru Charlotte Norrie f. Harbo til at indlede en Forhandling om ovenstaaende Emne.
Foredragsholderen vilde hverken holde sin Haand over den fattige eller den rige Mands Snaps. Derimod var Tal. i Tvivl om, hvorvidt de rette Vaaben benyttes, og hvorvidt de føres paa rette Maade. De saakaldte „videnskabelige Beviser,” benyttes ofte ret uvidenskabeligt af Lægfolk, for at bevise Kendsgerninger, som intet Menneske drager i Tvivl. Tal. følte sig i det hele ikke sikker overfor Afholdssagen og mente, at Kvinderne indtil videre ikke kunde udrette stort mere, end de gør.
Tidligere havde de militære Love bestemt, at naar en Mand forsaa sig i Drukkenskab, skulde han straffes baade for sin Forseelse, og for sin Drukkenskab. Den nugældende „Straffelov for Krigsmagten” var saa „human” kun at straffe Forseelsen. „Almindelig borgerlig Straffelov” tillader endog at betragte Drukkenskab som „formildende Omstændigheder”.
Det var ikke Kvinder, der havde stemt for saadanne Ændringer; de vilde næppe gaa fra det gamle Ord: „Hvad drukken Mand gør, skal ædru Mand forsvare”.
En enkelt Rus mærker ikke sin Mand; en bevislig Vanedranker derimod bør miste Raadigheden over sit Bo og dermed sin Valgret. Den der vil have Lov at drikke, skal ikke kunne give Lov i Landet.
Loven alene faar dog næppe Bugt med Drikkeriet: der maa stadig kæmpes, og Mændene føler, at her kan de ikke naa Maalet uden Kvindernes Hjælp. Men skal de kunne udrette synderlig mere, end de gør, maa de have lige Kaar med Mændene. Hver Drukkenbolt kan fordre, at hans Hustru skal være ham underdanig, og han har Indflydelse paa de Love, hvorefter alle Landets Kvinder maa rette sig uden at kunne stemme for eller imod.
Paa de Steder derimod, hvor Kvinderne har Ligeberettigelse, er Drikkeriet i Aftagende. De amerikanske Afholdskvinder ere ogsaa Venner af Kvindebevægelsen, op i Amerika breder den Opfattelse sig, at det er taabeligt af os Kvinder, at prøve paa at gennemføre Reformer, før vi har Stemmeret.
Taleren opfordrede sluttelig Afholdssamfundene til at slutte sig til dansk Kvinderaad og støtte Kvindebevægelsen.
I den paafølgende Forhandling deltog Fruerne Berg-Nielsen, Nørlund og Lundgaard, Frk. Marie Christensen, prakt. Læge Benediktsen, Detailhandler A. Schmidt og Værkfører Nielsen. Alle var enige om, at Kvinder bør være ligeberettiget med Mænd, hvilket de ogsaa er indenfor Afholdssamfundene; men man hævdede gennemgaaende, at Kvinden allerede nu kan udrette mere end Foredragsholderen havde ment.
