« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad er Socialisme?
I et Referat af et Foredrag, som Hr. Godsforvalter S. Berthelsen har holdt i Dansk Kvindesamfund den 7. April, optaget i „Kvinden og Samfundet” for 19 April, hedder det til Slut som følger:
„Georgeismen staar saaledes i grel Modsætning til Socialismen i dens nuværende Skikkelse, thi ved sin tilsigtede kraftige Centralregering vilde denne komme til at lægge alt i Baand og Bast - ikke just fordi den i og for sig har ønsket en saadan Trældom, men fordi den ikke har kunnet finde andre Udveje.”
Denne Opfattelse henholdsvis af Socialismen og Georgeismen var god Latin for 10 à 15 Aar siden, da Georgeismen lige var traadt frem i Verden og Socialismen endnu fremtraadte i uafklaret Form, - jeg stod derfor den Gang selv med væsentlig den samme Betragtning. De forløbne 10-15 Aar har jo imidlertid i mange Retninger specielt virket som en Klaringsproces overfor de herhenhørende Spørgsmaal. Vil man belyse Forholdet mellem „Georgeismen” og „Socialismen”
forekommer det mig, at den indvundne bedre Forstaaelse ogsaa maa kunne hævdes i dette Oplysningsarbejde. Vi maa derfor være kommen ud over det Standpunkt, hvorpaa vi stod, da vi diskuterede denne Sag for en halv Snes Aar siden.
Jeg tror fremdeles, at Georges Tanker er saa gode og værdifulde, at de meget vel kan vinde frem uden at trænge til den Glans, der kan falde paa dem ved at stille, hvad man i Modsætning til disse kalder „socialistiske” Tanker, i falsk Belysning.
Faktum er dog, at Henry George selv krævede Socialisering af de Bedrifter, der var udviklet til Monopoler. Andet og mere kræver ingen oplyste og intelligente Socialister, som med nogen Avtoritet kan tale paa Socialisternes Vegne. Der er saaledes ingen Modsætning mellem „Georgisme” og „Socialisme”, Karl Marx er maaske endog nok saa meget Modstander af Centralisation som Henry George. Vil man fra nogen Side bestride Rigtigheden af, hvad jeg her fremfører, henstiller jeg til Dansk Kvindesamfund, at den foranstalter et Møde til Belysning af Arbejderbevægelsens historiske Udvikling. Jeg skal da være rede til at dokumentere, hvad jeg har skrevet.
Fernando Linderberg.
Det sociale Sekretariat og Bibliothek,
Sagasvej 14, Kbhvn. V.,
den 19. April 1902.
Svar til ovenstaaende.
Der er næppe nogen Tvivl om, at Georgismen og den ideelle Socialisme i alt væsenligt kan falde sammen; men den praktiske Socialisme, i alt Fald saaledes som denne fremtræder i vor socialdemokratiske Presse, bruger desværre Kampmidler, som ikke kan undlade at fremelske Had, Misundelse og Tvedragt, saa at den i „sin nuværende Skikkelse” virkelig synes lidet skikket til at bringe „Fred paa Jorden”, eller til at fremme Retfærdigheden baade indad- og udadtil, baade opad-og nedadtil. Mod Georgismens Midler kan der derimod ikke med Rette indvendes noget.