Tjenestepigernes Fagforening.
I Kristiania har Dannelsen af Tjenestepigernes Fagforening vakt temmelig stor Bevægelse iblandt Husmødrene og givet Anledning til flere Møder og Udtalelser fra disse til Gunst for Forbedring i Tjenestepigernes Kaar.
Vi meddeler følgende Uddrag af et Indledningsforedrag af Fru Olaug Løken, hvori hun omtaler deres Fritid, Maaltider, Pigekamre og Løn:
„Hvad Fritiden angaar, synes jeg, vi bør antage den amerikanske Skik. Jeg hørte en ung Pige, som har tjent i Amerika, fortælle, at hun der havde fri hver Torsdag Eftermiddag fra Kl. 3 og desuden hver anden Søndag og at dette var fast Skik overalt.
Naar man bare indretter sig paa det, saa lader naturligvis dette sig lige saa godt arrangere her hos os som i Amerika. Det kan jo ikke være stort værre, at Pigen er borte en halv Dag, end at vi selv er det imellem.
Om Søndagen burde de jo helst være fri helt fra Kirketid (Kl. 10), den Dag, de har Frisøndag; men kan det ikke lade sig gøre, at de faar helt fri, saa maatte det i det Mindste lade sig gøre, at vi sløjfede en Del af det Arbejde, vi plejer at lade dem udføre om Søndagen. For Eksempel Middagsmaden. Hvorfor kan ikke vi lige saa godt som saa mange Englændere spise kold Mad om Søndagen? Hvorfor skal endelig vi norske mere behøve at spise nystegt Steg til hver Søndag Middag, end de mange Ladies og Gentlemen i Skotland og England? Bare fordi vi er vante til det, og fordi vi ikke har den engelske Kirkes strenge Anskuelser om Søndagens Helligholdelse til at tvinge os. Men kanske vi norske Husmødre af Godhed for vore Tjenestepiger kunde begynde med - om ikke at spise bare kold Mad om Søndagen, saa dog at vælge Retter, som er lavet paa kortere Tid, f. Eks. kold Steg med varme Kartofler og varm Sauce, med en Ret Grøntsager, som kan være kogt Dagen forud - eller Bøf, som kan skæres til og krydres om Lørdagen - eller Vildt, som parteret og opvarmet i Saucen, efter manges Smag er næsten bedre end nystegt - eller Fiskefarce som Bøfkager, eller stegt Fiskebudding osv. osv. Alt dette, og til Dessert en Æblekage, en kold Brødbudding, en Frugtgrød med Fløde eller lign., vil kunne blive en lige saa god Søndagsmiddag, som man oftest ellers plejer at spise rundt i Familierne. Og man opnaar da den Fordel, at Kokkepigen fik Fred og Ro ogsaa et Par Timer om Formiddagen, om hun ikke faar helt fri.
Saa er der Spisetidernes Punktlighed og ikke for sene Klokkeslæt, vi for Pigernes Skyld bør tage Hensyn til. At Frokosten om Søndagen i enkelte Familier ikke kan ryddes bort før langt paa Formiddagen, burde ikke finde Sted. Lige saa den sene Aftensmad, som i Virkeligheden er et Bevis paa Herskabernes Egoisme og Hensynsløshed lige over for Tjenerne. Var man Tjener selv, skulde man se, hvor lykkelig man vilde blive over et Par Timers uforstyrret Ro om Aftenen, naar Dagens Gerning er endt. Men naar Aftensmaden skal spises Kl. 8 eller derover, faar Pigerne ikke begyndt at vaske op før henved 9, og før de da bliver færdige, er Kl. 10 - den Tid, de for deres Helbreds Skyld burde gaa til Sengs. Senere end Kl. 7 burde man aldrig spise til Hverdagsbrug. Dette Arrangement vilde ogsaa for os selv have store Fordele, baade i Henseende til Hygge og Sundhed tror jeg.
Sæt, at Tjenestepigerne virkelig gjorde Strejke med Forlangende - f. Eks. 8 Timers Arbejdsdag. De begynder deres Dag Kl. 6, eller lad os sige 7; herfra er 5 Timer til Kl. 12 - Kl. 3 altsaa skulde de da være helt fri. Dette vilde nok være for storartet. Men f. Eks. 12 Timers Arbejdsdag synes rimeligere. Fra 7 Morgen til 7 Aften! - Men for at faa denne store Reform indført, maatte man rigtignok „indrette sig” ganske anderledes „praktisk” i Husholdningerne! Enten maatte man da spise Hovedmaaltidet Kl. 6 eller før, og saa intet mere den Dag. Eller man maatte spise Middag for Eksempel Kl. 4, og saa til Aften nøjes med skaaret Smørrebrød eller Hvedebrød til en Kop Te, som Fruen maatte tillave inde paa hollandsk og russisk Vis. Kunde hun da ogsaa paa hollandsk og tildels ogsaa paa dansk Vis vaske og tørre Tekopperne, mens hun passiarer med sin Mand eller sine Gæster, saa var vi komne langt paa Bedringens Vej. Men om saa store Reformer ikke kan ventes indført paa én Gang, saa kan de komme lidt efter lidt, og til en Begyndelse foreslaar jeg tidlig Aftensmad, f. Eks. Kl 7. Pigens Arbejdsdag bliver da omkring 13 - 14 Timer, fraregnet et Par Timer om Eftermiddagen, som hun i enkelte Huse vilde faa for sig selv.
Jeg kan her ikke lade være at minde om Tjenerforhold i Amerika: Et gennemgaaende Træk er det, at Mænd og Drenge der i det hele taget kun trænger til lidt Opvartning og maa hjælpe sig selv. Ved Bordet ydes Hjælpen i Fællesskab. Manden i et Hus paatager sig ofte om Vinteren at holde Ovne og Kaminer med Kul og Brænde. Han er ofte først oppe om Morgenen, og en amerikansk Gentleman siger, at ingen Tjeneste, han kan gøre for sin Hustru og sine Børn, ligger under hans Værdighed at udføre.
Hvis Mænd og Drenge her i Landet var lige saa hjælpsomme, vilde det blive betydelig bedre for Tjenestepigerne, end det er. En Mand hos os - han kan ofte være en stor, stærk Mand og have Tid nok, han bliver dog rolig liggende i sin Seng, indtil et Væsen af „det svage Køn” har indfundet sig paa hans Værelse, lagt i Ovnen, hentet hans Støvler og Klæder og bragt dem pudsede og børstede tilbage. Da staar han op. At især unge Mennesker, endog Sønner af demokratiske Forældre, oplæres til en saadan aristokratisk Blødagtighed, har ofte forundret mig. Kan man vente, at saadanne unge Herrer ikke bliver dovne, fordringsfulde og indbildske? Nylig hørte jeg derimod om en Familie, en Embedsmand paa Landet, hvor alle Drengene, fra det de kunde klare sig selv, var blevne oplærte til aldrig at bede Pigerne om Hjælp til sig selv, men tvertimod, om Søndagen og ellers, naar Pigerne skulde have fri, at hjælpe dem med alt muligt, ligefra Kvægets Pasning og Malkning til Rengøring og andet Arbejde. At det kommer til at gaa disse selvhjulpne og hjælpsomme Drenge godt i Verden, er da noget, som siger sig selv. Dersom alle vore Herrer og Smaadrenge var opdraget som disse Drenge eller som de amerikanske, vilde der som sagt blive ikke saa lidt mere Fritid for Pigen.
Men om vi altsaa bør give Pigerne mere Fritid, tror jeg, vi for deres egen Skyld bør holde fast paa, at de er hjemme om Aftenen til et bestemt Klokkeslet, f. Eks. 10 eller 11.
(Sluttes.)
