« Tilbage til søgeresultaterne

Ribe Mælkeriskole

« Se emneord

har nu begyndt sit andet Aars Virksomhed, som ifølge Skolens Plan er beregnet paa 5 Maaneder.


Skolen, som særlig har taget Sigte paa at give Mejersker den samme theoretiske Uddannelse som Mejerister, har ment ikke at kunne gøre Elevtiden kortere, skønt det viser sig her som i andre Fag, hvor Kvinder skal staa i Lære, at de hurtigere end Mænd skal fuldende deres Læretid. Meget faa Forældre vil ofre de mange Penge paa Døtrenes Læretid, hvorimod de finder det ganske naturligt, at Sønnernes Uddannelse i samme Fag kræver lang Tid.


Skolen har imidlertid været heldig med sit første Hold Elever; i det af de 4 Mejersker, der havde indstillet sig til Afgangsprøven, de 3 fik første Karakter, og den fjerde en god anden Karakter, skønt „de Herrer Censorer, Hr. Konsul Bøggild og Hf. Assistent Risegaard” - som Skolen meddeler - ”ikke tog lempeligt paa dem.”


Det er ikke ganske let at erholde vel lønnede Pladser for Mejersker, da Andelsmejerier meget ofte heller vælger en ung, meget lidt erfaren Mejerist end en ældre, erfaren Mejerske; - dog fra Ribe Mælkeriskole har 4 Elever erholdt Bestyrerpladser. Skolens Forstander, Hr. S. H. Salling, vil paa Grund af de mange Forespørgsler om et kortere Kursus fra 1se Januar prøve med et 3 Maaneders Kursus, hvor Undervisningen vil omfatte følgende Fag, meddelt gennem 6 Timer daglig Undervisning:


Kemi (ca. 80 Timer). Uorganisk og organisk Kemi.


Mælkerilære (ca. 130 Timer). Mælkens kemiske og fysiske Egenskaber samt Anvendelse til Smør og Osteproduktion.


Bakteriologi. I ca. 10 Timer vil der blive givet en Oversigt over de i Mælkerierne hyppigst forekommende Skimmelsvampe og Bakterier, med Benyttelse af Mikroskopet.


Fysik (ca. 40 Timer.)


Plantelære (ca. 30 Timer). I korte Træk gennemgaas Planternes Bygning og Vækst; mere udførligt dvæles ved de vigtigste Foderurter.


Kvægets og Svinets Bygning og Fodringslæren (ca. 40 Timer.)


Mælkens Betaling efter Flødeprocent (ca. 50 Timer) med Benyttelse af Differensberegning samt praktisk Indøvelse.


Mælkeriregnskab (ca. 30 Timer.)


Skrivning og Regning (ca. 35 Timer.)


Maskinlære, theoretisk og praktisk (ca. 20 Timer.)


I Geografi og Historie holdes en lille Række Foredrag uden for Planen. Ligeledes gives Undervisning i Maskinlære uden for den daglige 6 Timers Undervisningstid.



« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder