« Tilbage til søgeresultaterne
Forbud mod Børns Arbejde i forskellige Erhverv
Hvorvidt Lovgivningsmyndighederne, der her til Lands udelukkende bestaar af Mænd valgte af Mænd, har moralsk Ret til gennem Lov at indskrænke myndige Kvinders Arbejde, kan der være delte Meninger om. Der kan derimod næppe være delte Meninger om, at det ikke blot er humant, men lige frem nødvendigt, at Myndighederne gennem Vedtægter og Bestemmelser beskytter Børn og umyndige Personer mod den Overlast, Overanstrengelse og moralsk slette Paavirkning, som disse kan blive udsat for ved forskellige Arter af Erhversvirksomhed.
Det kan derfor kun vække Glæde, at Landets to største Kommuner - København og Frederiksberg - vedtager Bestemmelser, der paa maange Maader vil virke beskyttende herimod.
Det bestemmes saaledes, at Børn under 12 Aar ikke maa tages i Tjeneste i Beværtninger, paa Keglebaner, ved Karussel og Skydeindretning, men - mærkeligt nok - har man strøget Bestemmelsen om at forbyde Børn at medvirke ved Varietéerne. Er der noget „Forlystelsessted”, der er demoraliserende for Børn, hvad enten de er Tilskuere eller medvirkende, saa turde det være Varietéen! Og kan Forældre ikke indse, at de leder Barnet i Fristelse ved at lade det gøre Tjeneste i Varietéen, saa burde Myndighederne bibringe dem en Forstaaelse heraf selv om saadanne Forbud vilde kunne omgaas. Det kan jo snart ethvert Forbud.
Ellers er der kun godt at sige om ,,Vedtægterne.”
Det er godt, at det forbydes Børn under 12 Aar at beskæftiges som Lønarbejdere ved Ombæring af Mælk, Brød, Aviser, ved Aftapning af Øl og Petroleum for Forretningsdrivende og ved Udøvelse af Handelsvirksomhed for Fremmede. Lad det, saa vidt muligt være voksne Mennesker, der bliver Lønarbejdere. Barnet under 12 Aar skal danne Hjerne, Krop og Karakter og maa derfor ikke overanstrenges!
Om Børn over 12 Aar, siger Bestemmelserne, der formodentlig snart træder i Kraft, at de ikke maa beskæftiges ved før nævnte Virksomheder i mere end 6 Timer af Døgnet (deri indbefattet 11/2 Times Hviletid) og kun i Tiden mellem 6 Morgen og 8 Aften, og kun indtil, l ½ før de skal søge Skolen, og de maa slet ikke arbejde paa Søn- og Helligdage.
Der vil ved disse Bestemmelser være gjort et stort Skridt henimod at forhindre Misbrug af Børns og unge Menneskers Arbejdskraft.
Maatte nu Forældre tage godt imod denne „Beskyttelse” og ikke søge paa en eller anden Maade at omgaa „Vedtægten” og udbyde deres Børns Arbejdskraft, selv indtil Overanstrengelse!
Thi ganske vist tager et Barn ingen Skade af at arbejde, tværtimod! Men Arbejdet maa ikke overstige dets Kræfter, eller forhindre det i at faa den nødvendige Hvile og Søvn.