« Tilbage til søgeresultaterne
Seks Timer daglig
Seks Timer daglig laver Konen Mad!
seks dødelige Timer daglig ...
med Ild og Vand hun tumler, snart i
Kulde
og snart i Hede, mens hun kæmper med
Kemiens og Fysikens Love, dem
hun ikke kender, og desuden slæber
paa Fattigdommen og Uvidenheden.
For sine kære strider hun, og tynges
af øm Bekymring, at de stakkels Ævner
skal ej slaa til, og hindres derved i
det støtte, rolige og jævne Arbejd.
Hun slider rastløs, uden Haab om snart
at tage sig en anden Syssel for
end den, hun finder altfor haard og streng,
thi hendes Gerning er saa nøje knyttet
til Pligter, hellige som Livet selv,
at hvis hun nægtede at lave Mad,
man vilde regne det, som om hun nægted
sit Kald som Hustru og sit Kald som
Moder.
Seks dødelige Timer gaar til Maden!
at lave den, anrette, vaske op!
- saa tilmed Kakkelovne, Gryder, Baller
og Spande, Koste, Skrupper, Dækketøj . . .
Evindelig hun maa sin Hjærne bryde
for at faa gjort den Dont, som nu er
hendes,
mens Arvelighedslovens sene Fingor
indskriver disse Ord paa hver Mands
Pande,
om han saa stritter nok saa haardt imod: „min gode Mand!
din Mo’r var Kokkepige!”
Carlotte Perkins (Stetson) Gilman.
Oversat af U. Birkedal.