En menneskekærlig Opfindelse til Overvejelse for vore Arkitekter og Bygherrer.
Endelig har en omhyggelig Tanke for Tjenestepigerne givet et praktisk Udslag med Hensyn til den livsfarlige Stilling ved Vinduespudsning. Der fandtes nemlig paa Udstillingen en ny Konstruktion af Hængselbeslag, hvorved Vinduet drejes saaledes, at Ydersiden kan vendes indad, og Pudsningen altsaa foregaa indvendig i Stuen.
Denne Opfindelse har tillige den Fordel, at Apparatet overalt kan anvendes paa gamle Vinduer, saa at de Husejere, for hvem det er en Alvorssag ikke at udsætte deres Medmennesker for slig Risiko, som vore udadgaaende Vinduer udsætte dem for, de kan benytte denne Opfindelse.
Vi vil indstændig bede vore Kvinder tage sig af denne Sag og ved Lejningen af nye Lejligheder bestemt fordre dette System gennemført.
"Kvindelig Fremskridtsforening" er villig til, naar vore Medlemmer vil støtte os, at indsende en Adresse til Rigsdagen, naar forhaabentlig den nye Byggelov kommer for. - Ligesom vi indsendte en Adresse om bedre Pigekamre, saaledes vil det være os kært ogsaa at arbejde paa en saa tidssvarende Reform som indadgaaende Vinduer, at vi ved Lov kunde faa fastslaaet
for Pigernes, for enhvers Skyld, for hele Publikums Skyld, (der i Storm kan være udsat for at faa et Vindue i Hovedet), at fordre ved Lov bestemt indadgaaende Vinduer.
Opfinderen, A. Østerberg, Brøndbyøster pr. Glostrup, har netop faaet sin Tanke ved at opleve Ulykkestilfælde af omtalte Art.
Arkitekt Arntzen, Frederiksborggade 24, har gjort sig bekendt med Opfindelsen og har allerede Bygninger under Opførelse, hvor det nye Patentbeslag bliver anvendt, saa til ham vil man kunne henvende sig for nærmere Oplysninger herom; men Kvinderne, Husmødrene, de maa ogsaa heri vise, "hvad vi vil", overvinde gamle, konservative Vaner og kræve som en Menneskeret en Reform i vore Huses nuværende Bygningsmaade af Vinduer. Vil Arkitekter og Bygherrer saa ogsaa tage denne Sag under Overvejelse, vil det ikke vare længe, før denne gamle, konservative Bygningsmaade, som kun findes i Skandinavien, er forsvunden.