« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelig Journalistik
Kære Frk. Frederiksen!
De giver mig i en lille velvillig Anmeldelse af min Pjece „ Pressens Udvikling” Ret i, at Kvinderne ikke har samme Vilkaar ved Dagspressen som Mændene.
Ja vist har jeg Ret. - Jeg har tilmed oplevet noget i den sidste Tid, som overstiger de dristigste „Forventninger”, en kvindelig Journalist kan nære i den Retning.
I al Almindelighed kan man jo sige, at om Dagspressen anvender sit moderne Vaaben: Fortielse, hvor den ikke finder sig beføjet til at agere Vejviser - eller om den slaar fra sig med blanke Vaaben - det kan altsammen være hæderlig Færd, men overfor os Kvinder nøjes man virkelig ikke hermed; det lyder saaledes kønt, naar de moderate Blades Korrespondent Hr. Mads Jepsen, i en Korrespondance: „Fra Landsbyen” skriver - med Henblik paa Forholdet mellem Prof. Brandes og Højskolerne:
„Et og andet tyder paa at Prof. Brs. Felttog mod Højskolekulturen kun bliver en fransk Visit. Hvis han imidlertid skulde faa Lyst til at fortsætte, tør jeg (M. J.) love ham en anden Kampfærd herude end den, der som oftest anvendes i Hovedstaden, hvor Fortielse, Forvrængelse og personlig Hadskhed hører til Polemikens daglige Uorden. Vi er vant til aaben Kamp herude”. - - - osv.
Desværre følger Hr. M. J. ikke Praksis sin egen Teori. I en Korrespondance til de moderate Blade giver man en Anmeldelse af førnævnte Skrift - en Anmeldelse saa overfyldt med personlige Angreb, at den kun kan forklares som Udslag af personlig Hævnfølelse.
Forvrængning af mine Udtalelser, hvortil bliver knyttet Betegnelsen: „Vrøvl” - men vel at mærke rettet mod mig - og smagfulde Udtryk, som „længe opsparet Galde”, samt uvedkommende Fortællinger fra Profs. eget Pavedømme som Redaktør af „Samfundet” - skal jeg ikke opholde mig ved men lidt for stærkt bliver det dog, naar der efter en længere Række urigtige Paastande falder Udtalelser som følgende: i hvert Fald i Tilfælde som jeg (han) kan kontrollere, tager hun det ikke alt for nøje men Sandheden.
Selvfølgelig ønskede jeg lidt nærmere Underretning og henvendte mig i den Anledning til et af hans Blade: „Sorø Amtstidende” med Berigtigelse og Forespørgsel. -
Men hvad svarer vel Redaktøren: „han ser sig ikke i Stand til at optage et saa voldsomt og personligt Angreb paa en fast Medarbejder” (!!).
Er det ikke ganske mærkeligt, at Redaktøren slet ikke finder det hverken „voldsomt” eller „personligt” at en „fast” Medarbejder frakender en navngiven kvindelig Journalist noget nær baade Hæder og Ære, men at han bliver saa velregnet blød om Hjertet lige saa snart hun beder den „faste” Medarbejder forklare sig lidt tydeligere, hvori hendes Forsyndelse skal bestaa?
Man vover til Nød Tankeeksperimentet: det skulde være Kvinder, der indtog den priviligerede Stilling: „faste” Medarbejdere. - -
For anden og tredie Gang henvendte jeg mig til samme Blad og bad alene om Forklaring - det har ikke været mig muligt at faa optage saa meget som et Spørgsmaal om, hvad M. J.s Sigtelse gaar ud paa.
Saa kom jeg en Dag til at beklage mig for den velkendte og agtede Korrespondent Hr. S. Kjeldskov. Han svarede mig: „Med Hensyn til Hr. M. J. har jeg gjort lignende Erfaringer som De, men jeg kan dog ikke tro rettere end at Henvendelser til de Blade, han skriver til, i Reglen vil bære Frugt i en Berigtigelse”.
Det var Lys i Mørket.
Det var dog en rettænkende Pressemand, der fandt den af Hr. M. J. udviste Adfærd, lidt vel grov. Og maaske det kun var et eneste Blad, - til al Uheld netop det, jeg havde henvendt mig til - der satte den „faste” Medarbejder over alt andet?
Jeg fulgte Anvisningen. Sendte en Redegørelse ud til de moderate Blade, hvori jeg Punkt for Punkt, til Dels med skriftlige og offentlige Erklæringer fra rette Vedkommende paaviste Uholdbarheden af alle M. J.s Paastande, hvorfor jeg bad om en Berigtigelse. Og hvad blev saa Resultatet?
Ja 5 hæderlige Blade skal nævnes: „Møens Folketidende” - „Lolland-Falsters Folketidende” - „Folkebladet Svendborg” og „Randers Dagblad” var paa Forhaand i Stand til at vurdere M. J.s „Personligheder” og lod dem derfor gaa i Papirkurven og Bornholms Dagblad har bragt en lille spagfærdig Berigtigelse. Af den øvrige moderate Presse har ikke et eneste Blad fundet Anledning, til at give en Berigtigelse!
Her staar en kvindelig Journalist fremstillet i en Række Blade, som en uvederhæftig Person, der ikke tager det altfor nøje med Sandheden - og saa er det hende ikke muligt at faa oplyst, hvori hendes Forsyndelse bestaar.
Bladene - disse Blades - „faste” Medarbejdere har frit Slag. En „fast” Medarbejder d. v. s. en mandlig Medarbejder staar specielt under Redaktionens Beskyttelse.
Hvad har det at sige, om der gøres Uret mod en saadan Ubetydelighed, som en kvindelig Journalist!
Det er faktisk det Standpunkt, disse Blade indtager.
Det skal være de „lige Vilkaar” som netop disse Blade har Frejdighed nok til at paastaa, gælder for Kvinder som Mænd.
Jo „Udviklingen” er i rigtig god Gænge. Kvinderne i Særdeleshed er i Stand til at paaskønne den.
Og det gør de ogsaa.
