« Tilbage til søgeresultaterne
Charlotte Sannom kontra Annie Beasant
Charlotte Sannom kontra Annie Beasant.*)
*) Paa Grund af Fraværelse har jeg først for nylig læst Ch. Sannoms Artikel „Mrs. Annie Beasant;” derfor fremkommer nedenstaaende Indlæg desværre saa sent
H. B.
En af Ch. Sannoms Trosfæller, afdøde Pastor Vilh. Bech, fortalte en Gang ved et Møde en lille morsom Historie om en Mand, som i meget stærke Ord udtalte sig imod Bibelen: „Det er en Bog, som er fuld af Modsigelser, Vrøvl og umoralske Fortællinger. Og hvis den saa endda var morsom! Men nej, det er den kedeligste af alle Bøger osv. osv.”
Da Mandens heftige Talestrøm efterhaanden sagtnede lidt, fandt en af de tilstedeværende paa at spørge den vældige Modstander af Bibelen: „Sig mig, min gode Mand, har De nogensinde læst Bibelen?” - „Nej”, blev det forbavsende Svar, „det kunde ikke falde mig ind at spilde min Tid med at læse saadan en Bog; men jeg har da hørt nok om den.”
I Anledning af Ch. Sannoms heftige Angreb paa Annie Beasant i Kv. og Samf. Nr. 17. kan jeg ikke tilbageholde det Spørgsmaal: Har De, Frøken Sannom, rigtig sat dem ind i og forstaaet den Sag, De udtaler Dem om med saa megen Foragt; thi om De har det, bliver Deres Foragt vanskelig at forstaa?
- - Den Sag, der er Tale om, er jo et Menneskes Udvikling, og man skal kende et Menneskes Livsgang meget nøje for fuldt ud at forstaa og retfærdigt at bedømme dets Udvikling.
Jeg sværger ikke til Annie Beasants Fane, men jeg kender lidt til hendes Livsgang og Udvikling, og jeg skammer mig ikke ved at tilstaa, at jeg hører med til hendes Beundrere. Hun er ikke alene, som Ch. S. meget rigtigt formoder, i Besiddelse af stor Veltalenhed, men hele hendes Personlighed er præget af en dyb Alvor og af en fin Sjælfuldhed, som ikke kan andet end vække Interesse og Sympathi, og at sætte Ordene „Overfladiskhed” - og „Pjankethed” i Forbindelse med hendes Navn, ja det er - nu maa Ch. S. undskylde mig - overfladisk og pjanket.
Hvorpaa Ch. S. bygger følgende Udtalelse, forstaar jeg ikke, men jeg vilde gerne vide det: „…ellers kunde hun næppe skifte Standpunkt og Overbevisning med en saa forbavsende Lethed og Hurtighed, som hun Gang efter Gang har gjort det.”
Jeg ved intet om, at Annie Beasant har skiftet Standpunkt og Overbevisning med „forbavsende Lethed;” men jeg ved noget om, at hun er et Menneske, der har kæmpet sig frem Tomme for Tomme igennem Tvivl og Mørke og Sjæleangster; at hun drevet af en alvorlig og aldrig sløvet Længsel efter Sandheden ikke har kunnet slaa sig til Ro i de færdige Systemer og de mere eller mindre vilkaarligt konstruerede Dogmebygninger; at hun har erkendt Personlighedens Ret til at udvikle sig efter dens egne Love.
- Man kan kun ønske, at der fandtes mere af Annie Beasants levende Sandhedstrang, thi vi vilde da faa færre stivnede og dogmefaste Vi-alene-vide-Folk og færre færdige og dømmende Medmennesker. - Ganske vist vilde det saa heller ikke blive noget Særsyn at se Mennesker forandre Overbevisning og skifte Standpunkt; det vilde gaa lidt ud over det faste og færdige og afgrænsede paa det aandelige Livs Omraade; men vi vilde til Gengæld faa mere aandelig Selvstændighed, mere personlig Sandhed og flere ejendommeligt udviklede Personligheder.
