« Tilbage til søgeresultaterne
Er det kun en graa Facade -
Er det kun en graa Facade
- Hus ved Hus i lange Rækker -,
som mit Udsyn mig har røvet
og mig helt for Solen dækker ?
Disse Mure, der bestandig
er som Dage, graa og søgne,
og hvis Vindver paa mig stirret,
som om det var døde Øjne -
Disse Mure har jeg hadet,
- vilde ej de Øjne møde. -
Men nu har jeg set, de lever,
deres Blikke mod mig gløde. -
Ej med Smilets lyse Solskin
- de fik aldrig lært at smile -,
Had og Trods har lært dem Blinke
koldt og hvast som skarpe Pile.
Du, som aldrig kendte Sorgen,
se den her i disse Øjne:
Faa er de, hvem den velsigner,
pisker helst til Blods den nøgne! -
- Som en Brønd de høje Mure
stumme Klagers Genlyd gemmer,
men naar Døgnets Larm forstummer,
kan jeg høre deres Stemmer:
Skal for os ej Dagen dæmre
og de tunge Skygger vige –
skal tilsidst ej Lyset sejre
over Mørkets store Hige!"
