« Tilbage til søgeresultaterne
Engelsk Feriebesøg i Danmark
Ved Kvindekongressen i London i 1899 blev der blandt mange andre Foredrag ogsaa holdt et af Fru Nelly Hansen om danske .Arbejderkvinders Organisation. En engelsk Dame, Miss Butlin, der i Oxford havde studeret Nationaløkonomi, og som er dybt interesseret i sooiale Forhold, hørte dette og kom til Danmark for at se det Land, hvori, sammenlignet med de fleste andre Steder, saa mange, selv blandt de daarligst stillede Arbejdersker, havde forstaaet Betydningen af at slutte sig sammen. Miss Butlin blev her et helt Aar, lærte vort Sprog og vore Forhold at kende, kom senere flere Gange igen og har nu i Sommer bragt en større Flok af sine Landsmænd herover for at vise dem, hvad der har interesseret hende selv i vore Forhold. Der har været holdt Foredrag af danske paa engelsk om sociale Forhold og om dansk Oplysning, Literatur o, s. v., der har været Demonstration af dansk Madlavning med Lejlighed til at smage paa Maden - mange bad om Opskriften med hjem -, og der har været arrangeret Udflugter og selskabelige Sammenkomster, hvor Englændere og Danske rigtig blev rystet sammen og fik Lejlighed til at slutte personligt Bekendtskab. Med det engelske Selskab fulgte en af deres mest bekendte Foredragsholdere, Mr. Wicksteed, hvis udmærkede Foredrag om Ibsen og Dante sent vil glemmes af dem, der hørte dem. Kort sagt, det var en vellykket Udførelse af en god Idé. Nedenstaaende i Oversættelse et Brev fra en af Deltagerne, Miss F. I. Davies. Selv om Billedet er lysere, end det vilde blive ved nærmere Bekendtskab - hvem viser ikke det bedste frem, naar man har Besøg -, tør det dog betragtes som et oprigtigt Udtryk for den Glæde over Opholdet her, som Gang efter Gang kom til Orde ikke blot i Skaaltaler, men Mand og Mand imellem.
Henni Forchhammer.
Kære Frk. Forchhammer!
Da De meddeler mig, at Red. af „Kvinden og Samf." har ytret Ønske om, at en af vort Selskab skulde fortælle lidt om det Indtryk, vort Besøg i Deres Land har gjort paa os, skal det være mig en Fornøjelse at prøve derpaa, som en ringe Gengæld for al den Venlighed, der i saa rigt Maal har været vist os.
Fremfor alt er vi simpelthen blevet overvældede af den hjertelige Modtagelse, som vi følte saa meget desto dybere, da det blev os sagt, at det var som engelske Mænd og Kvinder, at De var glade for at have os iblandt Dem. For min egen Del følte jeg fra første Øjeblik Blodslægtskabets hemmelighedsfulde Magt, der drog os til hinanden og fik os til at vise os for hinanden fra den bedste Side, paa en Maade, som det venligste Ord alene aldrig vilde kunne have formaaet det; og at intet mindre end dette kunde have bragt os alle til paa saa kort Tid at føle os saa fuldstændig hjemme mellem fremmede.
Hertil bidrog ogsaa den beundringsværdige Jævnhed i dansk Væsen og Væren, den Mangel paa stive Former og den Frihed i selskabelig Omgang, som tiltalte os saa meget i de Glimt vi fik at se af de Danskes private Liv. Det er ogsaa Forklaringen paa, hvorledes det er muligt i et Klima, der snart meget ligner vort eget, at nyde saa mange af sine Maaltider og Fornøjelser i det fri paa offentlige Steder.
Og saa Deres Sprog. Mange af os begyndte saa smaat at bryde paa det Danske, med en Lethed, der forbausede os selv; men dette er intet mod den Forbavselse hvormed vi nu opdagede, at tilsyneladende enhver dansk Mand, Kvinde og Barn var i Stand til at tale med os paa godt Engelsk.*)
*), Jeg er bange for, at dette er en Illusion, der under et længere Ophold meget hurtig vilde briste. H. F.
Politibetjente, Konduktører, Folk man tilfældig mødte paa Gaden eller Landevejen, alle gjorde os til Skamme ved, deres Kendskab til vort Sprog; jeg kan ikke tro andet, end at vi paa begge Sider har en naturlig Lethed for hinandens Sprog.
Eller er det den forbavsende Tørst efter Oplysning, som gør alt dette? For intet kan gøre mere Indtryk paa os i Øjeblikket, end den tilsyneladende Lethed, hvormed De har løst dette Problem. Medens vi i England kastes hid og did for alle Vinde af Tvivl, Hensigtsmæssighedshensyn, gensidig Mistillid og Uvidenhed, saa har De i Danmark tilsyneladende løst hele Spørgsmaalet og sat Oplysningsarbejdet i System paa det bredeste folkelige Grundlag, - og hvad der er det mest betydningsfulde - paa en Maade, der imødekommer en Trang hos Folket selv. Hvis De ikke havde andet at vise os, kunde De pege paa deres Højskoler, og vi vilde gaa bort, opfyldte af Forundring. Disse Højskoler er i Virkeligheden kun Tegn paa et endnu mere slaaende Træk i den danske Folkekarakter, - det mærkelige høje Standpunkt i Kundskab og Intelligens, man træffer hos Arbejderbefolkningen. Her synes Folkeuniversitetsbevægelsen paa en Gang at være Aarsag og Virkning og maa med fuld Føje kunne vente forøget Understøttelse af Staten.
Vor korte Ferie er forbi. Vi har besøgt Deres Andels-Bagerier og Mejerier, inspiceret Deres Skoler, misundt Dem deres Hjem for fattige gamle, moret os i deres Tivoli og med stadig ny Fornøjelse nydt deres uforlignelige Smørrebrød og Øl; vi vender hjem hver til sit, rige paa ny Venner, ny Erindringer, ny Ideer. Høsten har været rigelig, men Eftersletten er endnu tilbage. Længe vil vore Tanker være i Danmark, og med alt, hvad de Ord kan rumme, sige vi:
„Mange Tak, Farvel!*)
*) Den sidste Linie var skrevet paa Dansk.
