« Tilbage til søgeresultaterne
Af Bøger og Blade
l Tjenestepigernes Blad skriver H. S. om - eller rettere imod - Fælleshusholdninger. Hun indrømmer Mariane Nielsen, at hvad Maden angaar, vil der ikke kunne rejses alvorlige Indvendinger. Anderledes stiller det sig derimod med Børnene. Intet i Verden kan erstatte dem et godt Hjem, og for deres Skyld bør vi derfor holde paa de smaa Hjem. „Af den samme Fremtid, som efter nogles Mening skal bringe os Fælleshjemmene, venter vi bedre Arbejdsforhold, saa at Mændene kan tjene det nødvendige til Hjemmene og tillade Hustruerne at ofre sig for deres Gerning." Naar Hustruen da arbejder for Mand og Børn, kan man ikke sige, at Manden „forsørger" hende. Et Ægteskab er dog noget mere end et Forretningsforhold, hvor Parternes Udbytte beregnes nøjagtig efter deres Indsats."
Vi har selv tidligere her i Bladet hævdet samme Opfattelse af. Forholdet til Børnene. Men overfor H. S. maa vi dog gøre opmærksom paa, at det kun er i et begrænset Tidsrum, Børnene behøver helt at lægge Beslag paa Moderen, nemlig saa længe de er spæde. Senere træder Børnehaven og Skolen til; lidt efter lidt kan Moderen optage sit tidligere Erhverv; og efter at Børnene er voksne, vil en sund og kraftig Kvinde kunne udfolde adskillig Virksomhed udadtil. Vi hylder ikke Begrebet „fri Kærlighed" i den almindelig brugte Betydning af Ordet. Men om Kærligheden kunde frigøres for det modbydelige Vedhæng af verdslig Beregning, der saa ofte plumrer Kvindernes Følelsesliv, hvor ganske anderledes ren vilde da ikke Kvindeligheden, Moderligheden, Hustrukærligheden kunne udvikle sig. Vi kan derfor kun glæde os over alt, hvad der fremmer Hustruens økonomiske Uafhængighed. Forøvrigt mener vi, at de smaa Hjem godt kan bestaa ved Siden af Fælleshjemmene, som dog sikkert kunde gøre Tilværelsen lettere for mange, blandt Kvinderne.
