« Tilbage til søgeresultaterne
Moderen til Barnet
Mit Barn, mit Barn! hvordan skal jeg
tjene Dig bedst,
Kød af mit Kød, du dyreste,
som er mit Hjerte næst?
En Gang var Du i mig, jeg næred Dig,
jeg bar dig,
en trofast og øm Lærerinde jeg var Dig,
- men nu er vi skilte!
Jeg kan kysse dine Øjne tit og knuge
dig i Arm
og jeg kan trykke mod min Kind din
Læbe blød og varm,
men ensomt bo’r nu Sjælen her i mit
Legems Gem,
og naar Du svarer mig er det fra dit
eget Hjem, -
Det Hjem, jeg har bygget.
Som vi har sammen bygget, din Fader
og jeg,
hvori du skal leve, og dø, og jeg kan ej
nu flytte en Sten, ej forny et Gran
deri,
kan ikke mere skærme dig og ikke
staa Dig bi,
mit Hværv er til Ende!
Hvordan kan jeg tjene dig bedst, mit
Barn? hvem kan
forstaa, hvor dybt og inderlig, hvor
trofast og sand,
hvor hjærtevarm og modig, hvor stærk
og uforsagt,
hvor glad ved alt det gode, hvor angst
for Ondskabs
Magt min Kærlighed er til dig!
Men om jeg kunde give Dig al Verdens
Magt og Ære,
saa Rygtet maatte vide dit Navn om
Jorden bære,
og Visdom og Aand, saa du fyldte
hvert Bryst
med Fryd eller Smerte, naar Du løfted
din Røst, -
maaske brast din Lykke!
Der leved slige Mennesker - i Sorg.
Jo større Hjærte
des dybere og fuldere det føler Verdens
Smærte,
jo gladere og rigere et Sind, des mere
brænder
de Saar, som Livet altid vil give, før
det ender,
o, mit Barn, skal Du lide?
Kan da mit Liv slet ikke fra Vaande
frelse dit?
er da en Moders Ømhed som en Skat,
i Havet smidt?
Og nytter ingen Valfart, intet
Herkulesværk,
der øves af en Kærlighed saa
underfuld stærk? -
Gud i Himlene, lær mig!
Min Bøn er bleven hørt, thi den Smerte,
du maa lide,
det er jo kun din Del af den hele
Verdens Kvide.
Du og Verden er et - skønt du
kærest er for mig;
jeg maa frelse dem alle, hvis jeg skal
frelse dig, -
og med Guds Hjælp, det vil jeg!
Du er kun een af alle. Jeg maa elske
dig i dem,
Du vil synde som alle, og til Kamp din
Mo’r maa frem
mod Verdens Synd; du græder - og
jeg fed kun eet Raad,
at tørre Verdens Taarer for at stille
din Graad, -
og med Guds Hjælp, det vil jeg!
Og jeg staar ikke ene. Jeg vil samle
en Hær
af alle ømme Mødre paa Jorden, fjærn
og nær.
Vore Børn er en Del af Verden - hører
I mig kalde?
de og Verden er Et, - vi maa elske
dem alle! –
for Barnets Skyld alle!
For mit Barns Skyld maa jeg skynde
mig at frelse fra Nød
alle Børnene paa Jorden, fra Fængsel
og Død,
thi derved, ene derved kan jeg lette
den Vægt,
min Yndling maa bære som en af
Verdens Slægt –
ja kun derved, kun derved!
Charlotte Perkins (Stetson) Gilman.
Oversat af U. Birkedal.
