« Tilbage til søgeresultaterne
Logik og Kvinder
Det er lidt vanskeligt at forhandle med en Modstander, der behandler Logiken saa ugenert som Fru Hessel (se Kv. Blad 13. August, 10. Septbr. og 1. Okt.) Hun siger saaledes paa engang, at Kvindesagen - som hun bekender sig til - efter sin indre Natur nødvendigvis maa stille sig imod Beskyttelsen, - som hun endnu mere varmt bekender - og tillige, at Kvindesagen, naar den bekæmper Beskyttelsen bliver kulturfjendtlig og derfor splidagtig med sig selv. Efter dette synes det indlysende, at Fru Hessel i sit Forhold til Kvindesagen nødvendigvis maa være splidagtig med sig selv; og vi skal overlade det til hende, at finde ud af denne Labyrint. Kun paa eet Punkt vilde vi gerne, om det var muligt, hjælpe til at berolige hendes ængstede Sind.
Hun udtaler for anden Gang sin Frygt for, at Kvindesagskvinderne, naar de faar Valgret, vil bruge den imod Beskyttelseslovene. Hvad nu disse Love angaar, da kan selv deres ivrigste Talsmand dog, aldrig betragte dem som andet end et nødvendigt Onde; og selv den, der er mest overbevist om deres Nødvendighed, maa vide, at disse Spørgsmaal maa løses i nøje Overensstemmelse med bestemte Forhold. At Barselkvinder maa beskyttes er vel alle - i hvert Fald alle Kvindesagskvinder hos os - enige om. Og at Forbudslove kan gøres nødig for at forhindre saa sørgelige Misbrug af Kvindekraft, som f. Eks. de engelske og belgiske Kulminer har budt Eksempler paa, det kan der vist heller ikke tvistes om. Men paa den anden Side ved vi jo ogsaa alle, at Tusinder og Tusinder af Arbejdskvinder netop i England. Beskyttelsens „forjættede Land” har ansøgt om Fritagelse for den „Beskyttelse”, der for dem vil betyde økonomisk Ruin. Det er ikke „Kvindesagsdamer”, der bliver ramt af saadanne Forbud, det vil derfor være let nok for dem ved at stemme for Beskyttelse, at sætte de andre, Arbejderkvinderne, i Klasse med „Børn og unge Mennesker”, som Fru Hessel har saa megen Lyst til; men netop naar man lovgiver for andre, skulde man dog vel være varsom med at paalægge Baand og Indskrænkninger, hvis Rækkevidde man vanskelig forud kan bedømme.
Imidlertid kommer dette jo slet ikke for; thi der er heldigvis ikke blot den Forskel mellem Beskyttelse og Kvindesag, at det første gaar ud paa Indskrænkning, det andet paa Udvidelse af Friheden, men tillige den, at mens Beskyttelsesloven kun rammer en Del af Kvinderne, vil Frigørelsen komme til at gælde alle. I hvert Fald her til Lands er der jo da ikke noget Menneske, som tænker sig politisk Stemmeret givet til nogle faa privilegerede Kvinder. Fru Hessel kan derfor sove rolig for sin kære Beskyttelse. Det bliver heldigvis ikke „Damerne”, men snarere Arbejderkvinderne selv, dermed deres Stemme vil komme til at afgøre den Sag, dersom det kan lykkes os ved forenede Bestræbelser at føre Kvindesagen igennem.
Imidlertid er det jo i sin Orden, at vi søger at klare os vor Stilling til de enkelte Spørgsmaal forud; og jeg har ikke noget imod efter fattig Lejlighed at drøfte Spørgsmaalet om Beskyttelse med Fru Hessel. Men atter og atter vil jeg hævde, at vi maa kunne samvirke for Stemmeretten uanset hvad vi vil bruge den til. Politik gøres jo for en stor Del ved Allianser mellem Partierne. Vi vil aldrig føre vor Politik igennem, dersom vi ikke kan forstaa, at der er noget, der maa binde os sammen blot i Kraft af det, at vi er Kvinder - uden at der heri ligger noget som helst fjendtlig mod det andet Køn. „Først faar du at samle, saa skille dem, saa faar du at famle dig længere frem” -, siger Bjørnson om Tankerne. I Øjeblikket gælder det for os Kvinder, at samle; og den der modarbejder dette er - kulturfjendtlig.
