« Tilbage til søgeresultaterne
Efteraar
Nu blæser Stormen Stortrompet
hen over Mark og Eng;
mens Solens lyse Blomsterbørn
med Somren gik i Seng.
Hvor Lærken højt sin Vise kvad,
gaar Skyer som jaget Vildt.
For Solen er hængt op i Sal
et tykt Gardin af Filt.
Og Vesterhavet drøner hult
med skyhøj, skumhvid Top,
saa Klitten hæves. - Grus og Sand
som Støvsky hvirvles op.
Det klager lydt fra hver en Kant,
hvor Stormen holder Hus.
Dog – ud mod Kvæld den lægger sig,
er træt af Dagens Sus.
Skylaget svinder bort fra Vest,
og Solen bryder frem;
den lyser Fred til hver en Plet,
Godnat til hvert et Hjem.
Din Magt er stor, Du stærke Storm,
Du knuser mangt et Liv;
men Solen ler, thi næste Vaar
er gemt bag hvert et Siv.
