« Tilbage til søgeresultaterne

Elisabeth Cady Stanton

« Se emneord

12. Novbr. 1815. -  27. Oktbr. 1902.

Elisabeth Cady Stanton var Datter af en Højesteretsdommer i New York og Datterdatter af en Officer fra den amerikanske Frihedskrig. Hendes Mand var en af Lederne i Kampen mod Negerslaveriet. For de amerikanske Kvin­der var denne sidste Bevægelse en Indvielse til Kampen for deres egne Menneskerettigheder. Den unge Mrs. Stanton, der paa sin Bryllupsrejse til London 1840 oplevede, at de ameri­kanske kvindelige Afsendinge til et stort Antislaverimøde blev nægtet Del­tagelse i Forhandlingerne, vækkedes herved til Arbejde for Kvindesagen, det var paa hendes Initiativ, at ame­rikanske Kvinder holdt deres første Stemmeretsmøde (Seneca Falls 1848), og det var hende, som formede Pro­grammet for dette Møde og den føl­gende Kamp for Stemmeretten - umiddelbart i Overensstemmelse med den amerikanske Uafhængighedserklæ­ring af 1777. Ikke længe efter fandt hun og Susan Anthony hinanden, og fra da af iværksatte disse to en Agi­tation, som ikke har sin Lige i Kvinde­sagens og maaske næppe i nogen anden Sags Historie. „Susan leverede Kends­gerningerne og Statistiken, jeg Filoso­fien og Veltalenheden”, ytrede Mrs. Stanton. Sammen skrev de den kvin­delige Stemmerets Historie, hvis fjerde mægtig tykke Bind nylig er afsluttet. Som Mrs. Stantons Hovedværk betrag­tes dog „Kvindernes Bibel”, en Bibel­oversættelse, der siges at yde Kvin­derne mere Retfærdighed end de af Mænd udførte.

I 1895 udgav hun sine „Erindringer fra 80 Aar”, hvis første Del er kendt af vore Læsere fra Dagmar Hjorts in­teressante Artikler i dette Blads Nr. 36 - 42, 1901. Hun havde opholdt sig en Del i England og stod den ældre Slægt af engelske Kvindesagsdamer saavelsom Frankrigs mest emanciperede Kvinde, George Sand, nær. I de se­nere Aar tog hun af Helbredshensyn ikke personlig Del i Kvindesagsarbejdet, men aldrig holdtes der nogen Sammenkomst af Betydning, uden at der gik Bud mellem hende og hendes yngre og ældre Meningsfæller og Be­undrere. Hun døde, omgiven af en talrig og lykkelig Familiekreds.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner