« Tilbage til søgeresultaterne
Et forløsende Ord
Hr. L. C. Schous Udtalelse her i Bladet for den 24. ds. om D. K. S. er af flere blevet modtaget som et forløsende Ord, idet adskillige Medlemmer til Tider har haft Lyst til at sige, om ikke netop det samme, saa dog noget ganske lignende.
„Dansk Kvindesag er ikke klart og „grejt” organiseret” skriver Hr. Schou. Nej, det er vist og sandt, for den er jo aldeles ikke organiseret, men spredt rundt omkring i mange forskellige Foreninger, der knap kender hinandens Formaal.
Det havde været godt om D. K. S. i sin Tid havde indordnet alle disse under sig, thi D. K. S. er virkelig godt organiseret, og da dets „Formaal er at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat, saa har den jo i Virkeligheden flere af disse Foreningers Formaal paa sit Program.
D. K. S. har nu desværre ikke samlet alle disse Foreninger under sin Fane. Hvor Skylden ligger er vanskeligt at sige. Men ved at iagttage de senere Aars Arbejdsmetode, fristes man til at sætte denne i Forbindelse med, at der tilsyneladende virkes saa lidt ud ad til, og at man kun sjeldent hører nogen tale om Dansk Kvindesamfund, endsige være Medlem deraf. Nærmere beset kan D. K. S. Formaal deles i 5 Afdelinger, der hver for sig vilde være tilstrækkelige til at beskæftige sin Forening.
Disse 5 Formaal er nu altsaa her samlede paa een Haand: Dansk Kvindesamfund.
Samfundet ledes af en Fællesstyrelse under hvilken sorterer et Antal Kredse, der har fuldt Selvstyre og kan optræde samlede, naar Lejlighed gives. Der er i Øjeblikket 11 saadanne Kredse.
Det siger sig selv, at naar et saa stort Maskineri skal holdes i Gang, og endda helst „virke med mere Kraft end hidtil sket er”, saa bør det for Hovedledelsens Vedkommende ikke være en Bisag ved Siden af Erhvervet at være styrende, men det maa være et Arbejde, der idetmindste tildels er lønnet. og som derfor kan gøre Krav paa et eller flere Menneskers udelte Arbejdskraft og Interesse. Er det ikke det, saa arbejdes der, som vi ser, kun med halv Kraft.
Styrelsen for saa omfattende en Forening maa være kraftig og energisk, personlig vise sig snart i den ene, snart i den anden af Kredsene, for at anspore Arbejdet og incitere til Optagelsen af ny praktiske og tidssvarende Opgaver, saa at ikke blot Medlemmernes Interesse for D. K. S. holdes vedlige, men at der særlig lægges Vægt paa ogsaa udadtil at vise, at D. K. S. stadig er i god Vækst, og uden nogensinde at afvige fra sit Formaal, bestandig er fuldt paa Højde med hvad Tiden og Øjeblikket kræver.
Saaledes arbejdes der nu imidlertid ikke, og det forekommer mig at være en Mangel, som jeg derfor paapeger; og idet jeg antager, at der er meget delte Meninger om dette Spørgsmaal, haaber jeg i
D. K. S. egen Interesse at faa dette drøftet her i Bladet.
Da alle ydre Forhold siden D. K. S. blev stiftet i Tidernes Løb er forandrede, saa maa Arbejdsmetoden ændres med dette for Øje. Der maa tages forretningsmæssigt fat paa foreliggende Sager uden for lange Drøftelser, og det bør Fællesstyrelsen, der jo danner Overledelsen, gøre.
Tiltrods for at det ikke er D. K. S. Formaal at tjene Penge, saa kunde dog maaske en eller anden af dansk Kvindesamsfunds Institutioner drives med det Formaal for Øje at give et Overskud, der kunde anvendes dels til Agitation for Sagen, dels til Lønning for Hovedledelsen.
Kommer der ikke en praktisk og tidssvarende Agitation, saa faar vi aldrig de unge med, og altsaa heller ikke som Hr. Schou foreslaar yngre Kræfter ind i de forskellige Kredses Bestyrelser, og saa ser det snart ud til, at D. K. S., der har været vor første Kvindeforening, efterhaanden vil distanceres af andre, der har Sans for en mere praktisk og tidssvarende Arbejdsmetode.
