« Tilbage til søgeresultaterne
,,Samfundsfarligt Arbejde”
„Det er jo forstaaeligt, at det ikke er Ar bejdernes Døtre, der melder sig med de sidstnævnte Tilbud, men derimod Mellemkklassernes unge Piger, der ikke behøver Arbejdet for at eksistere,”
Ovenstaaende er Citat af en Artikel undertegnet Helga Sørensen, hvis Indhold foranlediger mig til at fremkomme med det Spørgsmaal:
Hvem regner H. S. til Arbejdere?
Efter min Mening er vel enhver Arbejder der ærligt og redeligt lever af sit Erhverv, enten dette udføres paa den ene eller den anden Maade - enten ved Hjælp af Hovedet eller, ved Hjælp af Haanden. Og i saa Tilfælde har vel vore Døtre alle lige stor Ret til Erhverv og lige megen Ret til at tjene nogle Penge uden at staa Samfundet til Regnskab for, om man personlig vil nøjes med det lidet, der undertiden bydes som Vederlag.
Men hvis H. S. med Arbejdere mener faglærte Arbejdere og med Mellemklasserne Handelsmedhjælpere, Kontorister, Underofficerer mindre Embeds- og Bestillingsmænd etc., hvor stor antager hun da Forskellen, pekuniært set, er paa disse to Klasser. Deres gennemsnitlige Indkomster er nemlig, saavidt jeg ved, nogenlunde ens, varierende mellem 1200 og 1000 Kroner aarlig.
Fra den Side set bør altsaa disse to Gruppers Døtre have lige stor Ret til at erhverve, hvad de kan faa.
Jo mere Arbejdskraft, der er paa Markedet, jo lavere maa Priserne blive.
Man har derfor søgt ved Organisationer kunstigt at hæve Lønningerne inden for bestemte Fag. Men ihvorvel Organisation paa alle Omraader i Stedet for som nu kun paa enkelte i Teorien vilde være rigtigt, saa vil det aldrig være praktisk udførligt, fordi der altid vil blive Arbejdsfelter tilbage (særlig paa Kvindernes Omraader) - som f. Eks. omtalte „Juleekspedition”, der ikke kan indrulleres under nogen bestemt Gruppe.
Af den Grund vil der altid være Arbejdskraft nok til at besætte disse Pladser, for hvilken Løn der end bydes, og man kan ikke med Rette bebrejde dem, der modtager Pladserne „Mangel paa Selvagtelse og Evne til at vurdere Tid og Arbejde”. Der ligger saavist mere Selvagtelse i at arbejde for den Løn, der bydes, end at gaa ledig og vente paa den større Løn, der ikke bydes.
Hvorledes kan H. S. i det Hele taget tænke sig en Kontrol, der undersøger, hvortil de forskellige Klasser bruger deres Fortjeneste. Om Mellemklassens Døtre bruger den til Lommepenge, eller Arbejderklassens Døtre bringer den til Pynt - eller om begge Klassers Døtre bruger den til Hjælp til Underholdet, - og det sidste er det sandsynligste, - vil være umuligt at kontrollere, - - -
Saavidt jeg kan forstaa, ønsker Helga Sørensen at arbejde fremad mod ideale Samfundstilstande. Men de opnaas ikke ved Indskrænkning af Friheden til at søge Arbejde, hvor og naar man ønsker, og til hvilken Pris man vil, Tvertimod!
Skridt for Skridt vil vi føres tilbage mod Lavsuvæsen og Stavnsbaand. At være med til det kan kun betragtes som „samfundsfarligt Arbejde”.
