« Tilbage til søgeresultaterne
Huslodder for Kvinder
Ved at læse i Bladene de mange Smaanotitser om Husmandslodder, der erhverves ved Statens Hjælp, glædes man uvilkaarlig, fordi man føler, at der med hvert lille Brug skabes et Hjem for en Mand og en Kvinde, der har ønsket et saadant.
Men uvilkaarlig kommer det Spørgsmaal frem: Kunde der dog ikke ogsaa paa lignende Maade skabes et Hjem for nogle af de mange fattige, enligt stillede Kvinder, der i Aarevis trofast har arbejdet for andre? Det er noget, alle ved, at der af den Slags Kvinder er mange, og mange, der føler sig bitre og udslidte, uden Hjem og uden Udsigt til sorgfrit Udkomme, mange, som man, trods god Vilje, daarlig kan hjælpe, fordi det er et Hjem, de trænger til og længes efter.
Disse Kvinder maa være værdige til Støtte, fuldt saa vel som unge, raske Mænd. De burde i alle Tilfælde - saavel som Mændene - lettes i deres Bestræbelser for at erhverve et Hjem.
I Følge Lov om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere af 24. Marts 1899 kan en Mand (Landarbejder), der er over 25 og ellers opfylder visse Betingelser, faa som Laan af Staten 9/10 af, hvad en Husmandslod koster, dog ikke over 3600 Kr. Denne Sum skal han forrente med kun 3 pCt., og efter 5 Aars Forløb afdrage l pCt.. Han faar saaledes temmelig let et Hjem og en Virksomhed.
Denne Lov hjælper dog ikke de enligt stillede Landbo-Kvinder, men de maa kunne hjælpes, og bør hjælpes ad anden Vej, eller rettere: paa anden Maade, ti for disse Kvinder vil et landligt Hjem ogsaa være det største Gode, der kan gives dem.
Et mindre Brug, f, Eks. paa l à 2 Td. Land god Jord maa en arbejdsvant Kvinde kunne passe. Det er jo Kvinderne, der for største Parten udfører Arbejdet paa vore sædvanlige Husmands-Lodder.
Saadan en lille Lod, hvor der kan holdes mindst l Ko, l à 2 Grise, Høns, Bier o. s. v. maa kunne erhverves for ca. 3000 Kr. Antager man, at Jorden koster 1100 Kr. og Huset 1500 Kr., kan der endda blive 200 Kr. til en Ko, 20 Kr. til Grise, 30 Kr. til Høns og Bier, 100 Kr. til Redskaber og 50 Kr. til Driftskapital.
Faa Tjenestepiger har vel Raad til at købe saadan en Ejendom uden Hjælp, og de maa derfor hjælpes.
Vises der Interesse for Sagen, kunde det vel tænkes, at Loven om Landarbejdere ved den forestaaende Revision kunde komme til ogsaa at omfatte enligtstillede Kvinder. Men kunde det ikke tænkes, at man ad privat Vej kunde gøre Forsøg i den Retning?
Kunde der f. Eks. ikke oprettes et Fond med det Formaal for Øje at hjælpe ældre, flittige, arbejdsvante Kninder til et Hjem?
Der er dog adskillige Rigmænd, som gerne vil forbedre deres Medmenneskers Kaar, og dette maatte vel ogsaa kunne ske i dette Tilfælde.
Hvis der til saadant et Husbrug blev ydet et rentefrit Laan af 1500 Kr., blev der at svare i Rente
75 Kr. aarlig. (De 1500 Kr. maatte man vel kunne faa i Husmændenes Kreditforening som 1ste Prioritet til 5 pCt., iberegnet Afdrag). Og 75 Kr. maa en stræbsom Kvinde kunne faa ud af Jorden og endda leve ordentligt, om end sparsommeligt, i Særdeleshed hvis hun, som den belgiske Kvinde, lærer at udnytte Jorden ved Paapassenhed gennem Arbejde. Et Arbejde, der synes festligt, fordi det udføres saa omhyggeligt
- et Arbejde, der sikkert har bidraget sit til at den belgiske Jord er bleven bekendt for sin Frugtbarhed, at den har kunnet give Brød til 3 Gange saa mange Mennesker som den danske.
Men som Ordsproget siger: Noget for noget. For den Hjælp, en Kvinde eventuelt modtager ved at faa et Husmandsbrug af Værdi 3000 Kr. for 1500 Kr., maa hun til Gengæld gore Samfundet en Tjeneste. Og det kunde f. Eks. ske ved, at hun adopterede et lille hjemløst Barn!
Derved faar hun én at bygge Hjem til, én at arbejde for, og vil da ikke føle sig saa ene. Og nogle af de mange stakkels, forældreløse Børn kunde paa denne Maade faa et sundt Hjem i landlige Omgivelser med legemligt Arbejde. Denne Side af Sagen var maaske ikke den mindst vigtige.
Man bør ikke fremdeles blive ved at gaa udenom Kvinderne. Der gives her i Landet Landet over 46,000 ugifte Kvinder i Alderen fra 30-50 Aar, og i det hele er der ca. 55,000 flere Kvinder end Mænd. Et saadan Antal Kvinder kan og maa forblive ugifte, men leve skal de, og maa rent menneskeligt set ogsaa have Ret til nogle af de Goder, der bydes i et humant Samfund.
Den fremstillede Tanke, synes jeg, er en af de Veje, der maa kunne benyttes til at hjælpe en Del af disse Kvinder. Mulig maa den ændres eller forbedres i Enkelthederne - og det bliver den bedst ved at blive drøftet,
- Og ved at blive forsøgt!
Sorø Husholdningsskole, i Januar 1903.
Magdalene Lauridsen, (i Husholdningsbladet.)
