« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Forening til Kønsygdommenes Bekæmpelse

« Se emneord

Dansk Forening til Kønsygdommenes Bekæmpelse

afholdt i Onsdags Møde i Industrifore­ningens Foredragssal. Etatsraad Jacobi dirigerede.

Hensigten med Mødet var at rette en Henstilling til Skolerne om som Led i Undervisningen at optage den samfundsnyttige Sag at give Ungdom­men Kendskab til Smittefaren ved de veneriske Sygdomme og underrette dem om, at Kønssygdommene rummer ligesaa stor Fare for Samfundet som Tuberkulosen.

Spørgsmaalet til alle skoleinteresserede, kvindelige og mandlige Pædagoger formede sig i Korthed omtrent saaledes: Er det tilraadeligt allerede i Skolerne at oplyse den yngre Slægt om en smitsom Sydom, hvis Eksistens man indtil for faa Aar siden ansaa det for upassende endog blot at vide Besked med?

Skoleinspektør Wøldiche, der først havde Ordet, tilraadede Skolerne at tage Sagen op og mente, at i Afgangs­klasserne 6te Latin og 4de Real, var det baade naturligt og rigtigt at give de unge Mennesker Besked om disse Ting, før de træder ud i Livet. Naar det skete med Takt og Finfølelse fra vedkommende Lærers Side, kunde det sikkert lade sig gøre f. Eks. ved Naturhistorieundervisningen.

Dr. med. Pontoppidan foreslog, at Læger, der selvfølgelig vidste bedre Besked med Sygdommene end Lærerne skulde holde Foredrag i Skolerne om Sundhedslove m. H. t. denne Sygdom som enhver anden.

Viceskoledirektør Rolsted udtalte, som Repræsentant for Folkeskolen, at han nærede Betænkeligheder ved at dele Undervisningen paa flere Hænder og foreslog at Hjemmene skulde give den fornødne Underretning dels om Kønsforholdet, dels om Kønssygdommene.

Skolebestyrerinde Frk. Jeppesen anbefalede for Pigebørnenes Vedkom­mende at give dem Underretning om Kønsforholdet paa et tidligt Stadium af Skoletiden, og gradvis hvor det maatte forekomme sammen med Un­dervisningen i Mythologi, Bibelhistorie, Naturhistorie osv. ganske jævnt og naturligt at fortælle dem om Kønsfor­holdet; derefter kunde man lettere se­nere tale om Sygdommene.

Frk. Henriette Skram fraraadede at undervise Børnene i de højere Pigeskoler om Kønsforhold og Kønssyg­domme; og skulde der nævnes noget om disse Ting før Eleven forlod Af­gangsklassen, maatte det bero paa et rent personligt Skøn fra ved­kommende Lærerinde, om de paagældende Pigebørn var modne nok til ikke at tage Skade deraf. Frk. Skram nærede mange Betænkeligheder ved at optage Sagen for de højere Pigeskolers vedkommende, og henviste til at „Dansk Forening osv.” ved Smaaskrifter burde vække Opmærksomhed og Interesse for sit Formaal, men ikke gennem Skolerne.

Skoleinspektørerne Thy, Kristensen og Husted-Petersen samt Skolebestyrer Schneekloth, Fru With og Læge Eli Møller havde Ordet. Denne sidste, der havde undervist unge Piger i 17-20 Aars Alderen, havde med dem gennemgaaet de kvindelige Kønsorganers Anatomi, og ikke fundet, at det var nogen særlig pinlig Opgave for Lærerinden (hvad flere af Talerne havde betonet stærkt) men mente, at det var af mindre Betydning for den bedre­stillede unge Kvinde at vide Besked med Kønssygdommene, da hun dog ikke kunde kontrollere, om hendes tilkom­mende Mand var syg eller rask, hvor­imod hun for de lavere Klassers Ved­kommende syntes det var af Be­tydning at vide Besked med Smitte­faren ved Kønssygdommene.

Svaret paa det fremsatte Spørgsmaal og Resultatet af Mødet blev i Korthed omtrent saaledes: Tilslutning til Foreningens Henstillinng for Latinskolens Vedkommende, medens man for Folkeskolen og den højere Pigeskole gennemgaaende nærede nogen Betæn­kelighed ved at tage Sagen op.