« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Studerende i Amerika
I
Kvindekollegier.
Et amerikansk „Kollegium” er en Mellemting imellem vor Latinskole og Universitetet. De optager de unge, naar disse ved Attenaarsalderen kommer fra Højskolen, der kan lignes ved den i vort ny Skolelovforslag planlagte Ungdomsskole. De giver dem ikke Fagkundskab, men almindelig højere Dannelse. Naar de ved Toogtyveaarsalderen udgaar derfra, faar de Titlen B. A. (Bachelor of Arts) der altsaa betegner et noget højere Trin end vort cand. phil. Magistergraden, der medfører Titel af M. A. (Master of Arts), kan da sædvanlig gøres færdig paa et eller to Aar.
Det er næppe 50 Aar siden, det første Kvindekollegium (Mount Holyoke College) blev oprettet, men Institutionen er nu en vigtig Kulturbærer i det amerikanske Samfund. Mest bekendt er vel Wellesley ved Boston. En dejlig Park med mindst 20 forskellige Bygninger, Observatorium, Musikhal o. m. m., deriblandt selvfølgelig Hjemsteder for de mere end 70 Lærere af begge Køn og mindst 700 Studenter. Disse sidste har fuldt Selvstyre i alt, hvad der ikke vedrører Undervisningen, der ledes efter republikanske Grundsætninger af et „akademisk Raad” (alle Lærerne) med en kvindelig Formand, sædvanlig en Dame, som har gjort sig bemærket ved videnskabeligt Arbejde.
Ogsaa gennem Studiet søger man at udvikle de unges Ansvarsfølelse og Selvbestemmelsesevne. Et vist Antal Fag er i de første Aar tvungent - Engelsk, Bibelstudium, fremmede Sprog, højere Matematik, Naturvidenskab og Sundhedslære. Efter denne Tid findes der fuld Valgfrihed.
Studenterne har i det daglige Liv paa Kollegiet rig Lejlighed til at øve al Slags Sport og tumle sig i den fri Natur til Hest, til Vogns og til Fods, saavelsom paa den smukke Waban-Sø: saa ofte Studierne tillader det, besøger de det nærliggende Boston, dels Teatre, Musæer, Bilioteker og Selskabssale, kort sagt, de fører et ligesaa nydelsesrigt, som aandelig udviklende Liv, hvorfor ogsaa „Kollegiepigerne” almindelig anses for de ypperste Repræsentanter for den finere amerikanske Kvindelighed. Man stræber ogsaa at udvikle deres huslige Egenskaber og foretrækker derfor som oftest at huse dem i smaa Hjemsteder, hvor de frit kan modtage Besøg af deres Venner - ogsaa mandlige -, mens dog det kammeratlige Samvær spiller den største Rolle. Themaskinen er her mindst lige saa uundværlig som Punschebollen, i alt Fald i tidligere Tid, var hos nordiske Studenter.
Ved Siden af Wellesley staar Vassar, Smith og Bryn Mawr. En egen Stilling indtager „Harvard Anneks”, hvor Professorerne ved det gamle højærværdige Harvard Universitet holder samme Forelæsninger for Kvinderne, som de forud har holdt for mandlige studerende.
Alle de nævnte Skoler tilligemed den yngste „sydlige” Kvindeskole i Baltimore, hører Østen til og skylder - med Undtagelse af Mount Holyoke - deres Tilværelse til den Rejsning for Kvinderne, som deres kække og dygtige Optræden under Borgerkrigen 1860-64 førte med sig. Ogsaa i Vesten findes Kvindekollegier; men der er dog Fællesstudiet det mest almindelige.
Disse Kvindeskoler har vel til en vis Grad hver sit Særpræg. Een Skole kan saaledes have særligt Ry for Videnskabelighed. Fra Vassar er udgaaet mere end een Elev, som har vundet et fremragende Navn i Videnskaben eller Lægekunsten*), ikke at tale om den store Mængde unge Kvinder, der arbejder som „Medhjælp” ved Observatorier, Laboratorier, Biblioteker og Musæer. En anden Skole er - som Mount Holyoke - kendt for de dygtige Kræfter, den har uddannet til Arbejde i Missionens Tjeneste. Fra Wellesley er der udgaaet en Mængde højt dannede unge Kvinder, der virker som Lærere rundt omkring ved andre kvindelige og mandlige Højskoler. I Bryn Mawrs Laboratorier arbejdes der med udpræget Dygtighed. Endogsaa Uddannelsen til „Dame” har sit hjemsted paa en af disse Skoler, medens den praktiske Husførelse ogsaa har sine Dyrkere, der tager sig af videnskabelig Husøkonomi, Sundhedslære o. a. lg.
I det hele og store arbejder Kollegierne dog saa temmelig efter samme Plan. Selv de Skoler, der som Bryn Mawr og Wellesley er oprettet henholdsvis af Kvækere og Metodister, kaster efterhaanden den teologiske Kappe og hylder den rene Oplysnings Fane. De fleste at dem har Fortsættelseskursus, hvor de unge B. A. s ikke blot kan tage deres Grad som M. A. s., men ogsaa kan drive videregaaende Fagstudier, lige som der gennem „European Fellowships” gives de mest fremragende Midler til at studere ved europæiske Univerviteter. En stor almindelig Studenterforening vedligeholder Forbindelsen mellem Kvindekollgierne, medens en Mængde mindre videnskabelige Selskaber forener Specialister i fælles Arbejde. Disse Foreninger gør deres bedste for at udelukke Dilettanteri fra Kollegierne, medens de paa samme Tid stræber at give den store Mængde Del i de aandelige Goder, som de selv besidder. Om disse Bestræbelser taler en anden Artikel her i Bladet.
Hvem besøger Kvindekollegierne? Fra Begyndelsen vel mest de særlig stærke Hoveder, senere en broget Mangfoldighed af Evadøtre. Man fortæller saaledes om Millionærdøtre, som ved de Kundskaber de har skaffet sig - undertiden paa Trods af Papa og ved haardt Arbejde - har holdt Familien oppe under svære Kriser. Ogsaa om uformuende Piger, som har skaffet sig det nødvendige ved at varte op, vadske eller sy for de bedre stillede Kammerater eller lgn. Sagnet gaar om een ung Pige, der kæmpede sig frem til Eksamen, men kun kunde skaffe sine Indskrivningspenge til denne ved at skille sig af med sit fagre Haar. „Kollegiepigerne” er meget populære i de forenede Stater. Man var stolt over, at Præsident Clevelands Hustru hørte til dem, lige som hun paa sin Side aldrig, mens hun førte Sceptret i det hvide Hus, glemte at vise sin Sympati for sine gamle Kammerater.
Til Slutning vil vi meddele et Brudstykke af et Privatbrev fra en af disse unge Videnskabsdyrkere, der velvillig er bleven os overladt. Brevskriverinden er nu Lærer i Literatur paa Wellesley College.
Chicago, den 29, Maj 1900.
..... Jeg maa give dig lidt Besked om mig selv, saa du kan forstaa, hvor vanskeligt det har været for mig at faa Tid til Brevskrivning, I Efteraaret forsøgte jeg at gøre mit yderste i Retning af Dygtighed. Jeg havde jo mine Forelæsninger at passe og desuden maatte jeg rette Studenternes Stile for Literaturprofessoren. Og for at være ganske uafhængig vilde jeg tjene mit Ophold og fandt da ogsaa en Plads, hvor jeg skulde læse med et Par Børn og gøre nogen Husgerning. Du kan forstaa, at det ikke var helt let! Familien passede oven i Købet ikke sine Spisetider videre godt, hvad der gjorde det saa meget vanskeligere for mig. De var gode imod mig, men jeg kunde i Længden ikke udholde at arbejde hele Dagen for om Aftenen at falde i Søvn med Klæderne paa og saa først begynde at studere ved Midnatstid. Saadan maatte jeg gøre, naar jeg vilde have noget bestilt. Det gik i to Maaneder, saa lejede jeg mig et Værelse i Nærheden af Universitetet i den Tanke, at det var bedre at være ødsel end at begaa Selvmord. Det tog mig to Maaneder til at komme mig efter det Eksperiment. Heldigvis holdt jeg op, før jeg var bleven ødelagt; nu har jeg det godt, kun at jeg ikke kan arbejde saa stærkt som sidste Foraar, og at jeg ikke er ivrig nok til at hænge i ud over et vist Punkt, hvad jeg tidligere var, og hvad jeg gjorde i Efteraaret ...
Dersom jeg rigtig kunde beskrive dig Fru N. N.s Hus, vilde du forstaa, at det virkelig var et interessant Eksperiment, i visse Retninger helt værdifuldt. Jeg fik et Indblik i Livet hos en Klasse Mennesker, som jeg aldrig har kendt meget til. Herren i Huset var Akademiker, men noget aandelig stivnet, synes jeg. Hans Hustru, var en halvdannet, temmelig ubehersket og ufin, lunefuld, men virkelig godhjertet Kvinde. Der var fire Børn hjemme, og de gav mig jo god Lejlighed til at gøre Iagttagelser, især da jeg læste med to af dem og havde noget at gøre med dem alle. Jeg er glad over, at jeg lærte de Folk at kende. Jeg lærte at forstaa de smukke Karaktertræk, som kan findes under et utiltalende Ydre, og jeg maatte føle med dem og tage Del i deres Glæder og Sorger.
Men alt det er nu forbigangent, og jeg ser mig nu om efter en anden Maade at overanstrænge mig paa næste Aar (Hurra, det sidste!) ...
*) Her virkede som Lærer dan berømte Astronom Maria Mitchell, hvis Efterfølger, Mary W. Whitney ogsaa har et Navn i Astronomien som Opdager.
