« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Studerende i Amerika
II.
Fællesuniversiteter.
Allerede i 1833 optog Oberlin Universitetet i Pensylvanien Kvinder blandt sine Elever, Dette betød egentlig ikke Kvindeemancipation; man trængte simpelthen til dannede Kvinder (Lærere) og fandt, at det var den billigste Maade at danne dem paa. Visse Forsigtighedsregler overholdt man; Kvinderne fik kvindeligt Tilsyn; man tillod dem ikke at komme sammen med de mandlige Kammerater uden i Læreres Nærværelse, og man undgik Konkurrence mellem Kønnene ved at stille Kvinderne udenfor alle Præmietagninger. Men Studierne var fælles; og da Eksperimentet lykkedes, fulgte en Del andre Universiteter og Kollegier efterhaanden det her givne Eksempel.
Senere rejste Kvinderne paa alle Omraader Lighedskravet; og baade i Østen og Vesten aabnede en Mængde selv af de mere konservative Universiteter Portene for Kvinderne uden noget Forbehold. Mer end een ung Kvinde har saaledes naaet de højeste Udmærkelser ved de store østlige Universiteter Johns Hopkins, Yale, Cornell o. a. og er bleven betragtet som en Pryd for sin Højskole. *)
*) Ved Johns Hopkins Universitet tog Florerice Bascom en ualmindelig ærefuld Doktorgrad i Petrologi. Fra Harvard Anneks udgik Miss Murray, der har en væsentlig Del i de nyere Iagttagelser af Dobbeltstjerner. Ogsaa historiske og literærhistoriske Arbejder af høj Værdi skylder man flere af disse unge Kvinder.
I 1893 fandtes der i de forenede Stater 237 Fællesuniversiteter og- kollegier, deriblandt de saakaldte Statsuniversiteter, hvoraf hver Stat har sit. Som Regel staar disse langtfra saa højt, som de store Universiteter, der er grundede ved Gaver fra private. Men Undtagelser er der dog. Saaledes det meget ansete Statsuniversitet Ann Arbor i Michigan. Her gøres der den ene Begrænsning, at de medicinske studerende deles i to Hold under de anatomiske Forelæsninger og Dissektionsøvelserne.
Chicagos Universitet er det yngste af de store private Lærdomsmidtpunkter og det, som mange venter sig mest af. Det er kun lidt over ti Aar gammelt, og det er det eneste, som fra sin Begyndelse har stillet Kvinderne i alle Henseender lige med Mænd. Man ansatte straks kvindelige Deans (Degne), en Slags tilsynshavende, som hjælper de unge med den praktiske Ordning af deres Studier. For at kaste Glans over denne vestlige Skole indkaldte man nogle af de mest kendte Kvinder fra de østlige Universiteter, - saaledes maatte Alice Freeman Palmer, tidligere Forstander for Wellesley College, nu gift med en Professor i Harvard gaa ind paa at opholde sig 12 Uger om Aaret i Chicago, - og ansatte dem som Professorer med samme Løn og samme Myndighed som Mænd. Disse „østlige” Kvinder sørger omhyggelig for at opretholde den fine Tone, det udprægede Damevæsen, som trives saa godt paa Kvindekollegierne. Det vilde f. Eks. gaa den kvindelige Student
ilde, som blev truffet med en Cigaret i Munden. De „vestlige Piger” samles dog nok saa gerne om en af deres egne, saaledes f. Eks. om Mrs. Young, tidligere Forstander for en af Chicagos offentlige Skoler, en Dame, som med overlegen pædagogisk Dygtighed leder Undervisningen for baade sine mandlige og kvindelige Elever. Fra alle Sider fremhæves det, at man ved dette Universitet heldig har undgaaet den Fare, der stadig lurer paa Kvindeskolerne i Østen: at de søges for meget af den fine Portion, som der kun vil skaffe sig en overfladisk videnskabelig Fernis. I Chicago arbejdes der paa Livet løs. Der har, hedder det, aldrig været Forskel at kende paa Alder og Køn, høj og lav - ikke engang paa rig eller fattig - andet end den Forskel, som Studenterne selv har skabt ved godt eller daarligt Arbejde. Livet har været sundt og naturligt uden noget kunstlet Væsen, og Kvinderne har sammen med Mændene i fulde Skaaler øst af Kundskabens Kilde.
Men hvor længe var Eva i Paradis? De mange Præmier, som Kvinderne tog, begyndte at falde deres mandlige Kammerater for Brystet. De søgte at hævne sig paa forskellige Maader, blandt andet ved ikke at danse med kvindelige Studenter ved Universitetets Festligheder og det til Trods for, at disse efter hvad en mandlig Indsender i „The Outlook” forsikrer, var langt mere indtagende end de „indførte” unge Piger, der kun havde det Fortrin, at alle deres Tanker drejede sig om deres Kavalerer! Ogsaa fra oven begyndte man at se surt til de mange kvindelige studerende, at frygte, at Universitetet skulde blive „en Pigeskole”, at ærgre, sig over, at saa mange af „The upper then thousand” (de øverste ti Tusinde) vedblev at sende deres Sønner til de gamle, østlige Universiteter. Tilsidst tog Præsident Harper aabent Parti mod Kvinderne, og ved at anvende al sin personlige Indflydelse lykkedes det ham at gennemføre den Beslutning i Lærerraadet, at de to Køns Undervisning skal føres hver for, sig i de to første Studieaar.
Dette har vakt heftig Modstand ikke blot blandt vedkommende Studenter, men ogsaa blandt mange af deres Lærere og ude i den store Almenhed. Man har kun kunnet forklare sig det derved, at Præsidenten maatte være underkastet et stærkt Tryk fra de Rigmænd, der har oprettet og stadig opretholder Universitetet ved deres Gaver. Ovennævnte Indsender søger Grunden dybere. Dette er, siger han, en stor, almindelig Bevægelse, der ved andre Universiteter - f. Eks. San Franciskos - har ført til, at man vil fastsætte Antallet af kvindelige Studenter til højst 35 pCt. Det er ikke nogen pædagogisk, men snarere en social Bevægelse. At Kvinderne paa nogetsomhelst Punkt skulde bidrage til at sænke det videnskabelige Niveau, er ganske usandt. Tvertimod. Nej, Sagen er, at Mændene taaler ikke længere at se Kvinderne som deres Konkurrenter paa Arbejdsmarkedet. Og her stiller den ellers saa retfærdige Forfatter sig paa Mændenes Side. Tidligere, siger han, fordoblede Kvinderne vore Glæder og halverede vore Sorger. Nu halverer de vore Indtægter og fordobler Antallet af dem. der søger Ansættelse. Det er afskyeligt at se amerikanske gentlemen optræde saa barbarisk imod dem; men det maa saa være. Lad først Kvinden opgive dette, saa vil Studenten med Glæde se hende ved sin Side som en Studiekammerat, hvis Dannelse vil gøre hende saa meget kærere som Hustru.
Disse smukke Teorier har allerede mens de endnu næppe er ført ud i Praksis, gjort deres Virkning. Før, siger en kvindelig Indsender i samme Blad, blev Kvinderne behandlede som Studenter mellem andre Studenter, nu bliver de behandlede som Kvinder mellem Mænd. Og Følgen er, at man føler det som en Ulykke for en Student at være Kvinde - det er ikke Intolerance, men en Tolerance, som ofte er langt haardere at bære.
