« Tilbage til søgeresultaterne

Foraar

Af: Agnes Luun

« Se emneord

Den frie Udstilling har lukket sin Dør op. Antallet af Kunstværker er ikke stort - 218 Nr. - de „Indbudne” er faa, „Gæster” er der ingen af. Det er Medlemmerne, Kærnetropperne, der selv øver Tiltrækningen, og det skal indrømmes: deres ældste holder sig unge, deres midaldrende er ikke kørt fast i Routine, deres unge er i stadig Udvikling. At Zahrtmann og Phi­lipsen, Skovgaard og Viggo Pedersen er fortræffelige, forbavser os ikke, det er vi vant til, men ogsaa den noget yngre Stok møder med djærve, dygtige og aandfulde Billeder. Hvor er ikke Johan Rohdes Billeder fra Hovedsta­dens mest maleriske Kvarter, - Wildersplads og Kanalerne paa Christi­anshavn - dejlige! Helt impressio­nistiske er Poul Christiansens Billeder, interessante hans Portrætter af Kunst­nerne, der maler „al fresco” i Viborg Domkirke.

Den frie Udstilling er et Arnested for Aquarelmaleriet, der er saa godt som forvist fra Charlottenborg. Er det, fordi en god Aquarel med Lethed slaar et middelmaadigt Oljemaleri? Elise Konstantin-Hansen har i Aar skildret Fugles Liv i fire smukke Vandfarvebilleder, af hvilke „Flyvende Maage” maaske er det kønneste, mens de tre Hønsebilleder fortæller ypperligt om disse Husfugles Færden.

Susette Holten f. Skovgaard har atter i Aar yndige Blomsterbilleder og blandt dem en bedaarende Aquarel „Primula og Asters.” Hvormange fortræffelige Aquareller tæller Udstil­lingen ikke af Syberg, Willumsen, Jo­hannes Larsen og Peter Hansen! Blandt Figurmalerne imponerer

Clement’s „Pastorale” mest, det er en smuk Bastien-Lepage’sk Komposition i et dejligt Landskab.

L. Find og C. Frydensberg har udmærkede Portræt­ter og smukke Landskaber, og Johan­ne Krebs har et fint Portræt af en ung Pige, hvor det drømmende, halvt barnlige, halvt sygelige Blik er ypper­ligt gengivet, et karakteristisk Portræt af en gammel Dame og nogle meget tiltalende Billeder fra en lille Herregaard. Fru Edma Frølich-Stage møder i Aar med en henrivende Pastel, et Barnehoved med et uforglemmeligt Blik i de kloge Øjne. Ring har i det udmærkede Billede: „Den syge Mand” aldeles glimrende karaktiseret saa vel den syge som Hustruen, der sidder hos den syge.

Ganske monumentalt virker Møhl-Hansens Landskaber og Struckmanns Kronborg-Billeder. Philipsen har en livfuld plastisk Gruppe med et Par Heste, som en Karl vil ride ud til Svømning. Marie Carl-Nielsen, der i Aar rejser paa Ancherske Legat, ud­stiller nogle Portræt-Relieffer. Udstillingen indeholder endnu mange ud­mærkede Kunstværker, som vil ses med Interesse.

25. Marts 1903.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder