« Tilbage til søgeresultaterne
En Indvending
I en Redaktionsartikel i dette Blad af 18. April tillægges der mig den Udtalelse, at Udhævelsen af det moderlige hos Kvinden; „med Urette kaldes moderne”. Uden Forudsætninger kan heraf udledes, at Moderlighed af mig anses for gammeldags. Misforstaaelsen kan saa meget lettere opstaa, naar det umiddelbart derefter fremhæves, at andre Kvindesagsvenner har taget Afstand fra Husgerningssagen. Jeg har meget langt fra taget Afstand fra Moderpligt og Modergerning, som altid har været, og er og forbliver en Hovedopgave for det største Antal Kvinder i en stor Del af deres Liv. Jeg har kun indvendt imod, at denne Opgave fremstilles som noget nyt for Kvinden, og sættes som eneste Maal for hendes Oplæring og Uddannelse. En kraftig Udvikling af Kvindens intelligente Evner vil komme hende tilgode saavel overfor Modergerningen som overfor enhver anden Opgave, Livet mulig kan stille hende. Den ensidige Opstillen af Moderkaldet som hendes Opdragelses eneste Maal kan let gøre Kvinden uskikket til at imødegaa Fordringer af anden Natur.
Jeg har ogsaa anket over, at et Kald af en saa selvfølgelig Natur omgives med et noget sentimentalt Præg.
Redaktionsartiklen tillægger mig endvidere den Ytring, at Kvindeudstillingen i 95 bærer hele Skylden for Kvindesagens forandrede Retning. I min Artikel siges kun, at denne forandrede Retning begyndte med den ovennævnte Udstilling.
