« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Uge til Uge
Københavns kvindelige Gymnastikforening,
hvis Formand er den bekendte dygtige Gymnastiklærerinde Louise Olsen, sender i Pinsen sit 1ste Hold til den store Idrætsfest i Stockholm og har forinden ladet dette Hold give nogle Opvisninger herhjemme under Løjtnant. Budtz-Jørgensens blide og fine Kommando.
Det var en stor Fornøjelse at se de 16 unge, slanke Pigeskikkelser i fritstaaende Øvelser, Spring og Løb. At Øvelserne gik for sig med den størst mulige Hurtighed og Nøjagtighed, overraskede ikke; men noget ualmindeligt var det virkelig at se saa megen Kraft og Styrke forenet med ægte kvindelig Lethed og Ynde. Vi er spændte paa, hvad man dømmer om vore Gymnastikere i Gymnastikens Hjemland.
Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds afholdt den 23de Maj sit aarlige Fællesmøde. Formanden, Anne Bruun, aflagde Beretning, der senere vil fremkomme i Bladet, hvorfor her blot i Forbigaaende skal noteres, at Foreningens Regnskab i Aar for første Gang i lang Tid balancerer, ja endog har et ganske lille Overskud at fremvise.
Aftenen formede sig iøvrigt til en Ovation for Anna Hjort, der trods sine nylig fyldte 70 Aar endnu staar som Foreningens trofaste Støtte; i 6 Aar har hun haft den vidtløftige indre Administration i sin Haand, og hendes aldrig trættede husmoderlige Omsorg skyldes det, at Nørregade 33 nu overalt har en udmærket Klang og er et kendt og meget søgt Samlingssted for talrige Virkekredse, ogsaa udenfor dsk. Kvindesf. Forsamlingen optog enstemmig Frk. Hjort som Æresmedlem, og et smukt udført Portræt af hende danner nu Pendant til det Billede af Kirstine Frederiksen, der forud prydede Forsamlingens Væg. Aftenen sluttede med en Fællesthe, der i al sin Beskedenhed, dog havde et festligt Tilsnit, og som oplivedes baade af Taler og af en munter Sang af Caroline Herding.
Dansk Kvindesamfunds praktiske Kursus
idaglig Madlavning vil blive afholdt i Juli og Begyndelsen af August efter Skolekøkkensystemet, hvor Undervisningen ledes af en uddannet Skolekøkkenlærerinde. Det er særlig beregnet paa Husmødre, og alt Arbejdet i Køkkenet udføres af Deltagerne selv, som ogsaa spiser den tilberedte Mad uden at betale særskilt for den: Bagværk, Syltetøj, alt henhørende til „Paalæg” sælges til Produktionspriser. Under Indbegrebet „daglig Madlavning” vil der blive lagt særlig Vægt paa Tilberedning af Frugt og Grøntsager. Ved Forevisning og Forklaring gennemgaas alt Arbejdet forud, ligesom der vil blive givet Vejledning i Husholdningsregnskab. Enkelte Foredrag over Næringsmiddellære Vil blive afholdte. Lykkes det at skaffe de fornødne Midler dertil, er det Meningen allerede til Efteraaret at oprette lignende Kursus, der strækker sig over et længere Tidsrum med l, 2 og 3 Gange ugentlig Undervisning til forskellige Tider paa Dagen og i forskellige Bydele.
Det er paatænkt i Dagene fra. d. 28.-30. Juni her i Byen at afholde en Udstilling af Bannere og Faner, og det anbefales alle Foreninger og Institutioner, der er i Besiddelse af Bannere og Faner af enhver Art, velvilligst at udlaane disse til den nævnte Udstilling, for at denne kan blive saa righoldig og instruktiv som mulig.
Gothersgades Exercerhus er af Krigsministeriet velvilligst stillet til Raadighed for Udstillingen, der ordnes under Ledelse af Museumsdirektør, Professor Pietro Krohn.
Udstillingen vil, mod en lav Entré, blive let tilgængelig for det store Publikum; det eventuelle Overskud bliver anvendt i velgørende Øjemed.