« Tilbage til søgeresultaterne
Ind- og Udland
- I Borgerrepræsentanternes Møde den 25. ds. fremsatte Philipsen Forslag om, at Kvinder skulde faa Adgang til de højere Embeder indenfor Kommuneskolen. Borgmester Dybdal mente, det gik ikke an at give Kvinder de Lønninger og Boliger, som var indrettede til Mænd - heller ikke at reducere dem, naar en Kvinde fik Embedet. Sagen vil blive taget op igen ved næste Møde.
- Hanne Adlers Fællesskole for Piger og Drenge afholder i Aar for første Gang Almindelig Forberedelseseksamen og 4 Klasses Hovedeksamen. Skolen har i det hele 162 Elever, hvoraf 89 Piger og 73 Drenge.
- I Følge „Kvindens Krav” aabner Korsetsyerskernes Fagforening den 30. Maj deres egen Systue. Vi lykønsker af Hjertet Foreningen og dens dygtige Formand, Anna Larsen, hertil. Og skønt vi kun ønsker Død og Undergang over alt, hvad der hedder Korsetter, kan vi ikke andet end haabe, at dette første Skridt af vore Arbejdersker til at tage Ledelsen af Arbejdet i deres egen Haand maa lykkes og føre flere lignende med sig.
- Grundtvigianismen og Oplysningsarbejdet i København hedder et lille Skrift af Fernando Linderberg, hvor Forf. ivrigt opfordrer Grundtvigs Disciple til at gøre hans Arv frugtbringende ogsaa for de moderne Lønarbejdere, der nu i egentlig Forstand repræsenterer Almuen.
Det gælder da først og fremmest at leve sig ind i Arbejdernes Tankegang og at kunne trænge ind til det Ideal, som ligger til Grund for Arbejdernes Kulturbevægelse.
Men skal vi vinde Indgang for grundtvigsk Oplysning i vore store Byer, maa den danske Hojskoletanke formæles med den engelske Settlementstanke, hvis Maal udelukkende er at fremme etisk Opdragelse og Udbredelsen af Kundskaber, uden nogen Tilsætning af kirkelig Missionsiver.
Man kan kun ønske, at disse Tanker maatte fænge, og Højskolens sunde, rene Aand maatte vinde Indgang blandt Arbejderbefolkningen i Byerne.
- En ny Forening er dannet af Kvinder og for Kvinder. Foreningens Navn er „Hjælp til ubemidlede Enker”, og dens Formaal er at komme de Enker til Hjælp, som ved Mandens Død er henvist til helt eller delvis at skulle forsørge sig selv og deres Børn.
Hjælpen tænkes ydet enten som en aarlig Understøttelse eller paa engang som Middel til Selvhjælp.
Hvad den aarlige Understøttelse angaar, forekommer Sagen os ikke blot ganske haabløs, men tillige mindre nødvendig, da Enker dog har langt mere Adgang til offentlig Understøttelse end mange andre Ulykkeligt stillede Kvinder f. Eks. forladte eller fraskilte Hustruer, ikke at tale om ugifte Mødre. Derimod tror vi, der kan udrettes meget godt ved at give Hjælp til Selvhjælp til saadanne Kvinder, som paa Grund af en mangelfuld Opdragelse og en letsindig Opfattelse af Ægteskabet er kommen til at staa ene med en Flok Børn uden Evne til selv at fortjene noget. Vi har en „Hjælpefond for ugifte Kvinder”, vi kan trænge til en for de gifte, der pludselig staar uden Forsørger og uden Kundskab og Kendskab til Livet og dets Krav.
Foreningens Formand er Lensgrevinde Moltke Bregentved, f. Estrup.
- Malwida von Meysenbug, Veteranen fra den tyske Frihedskamp i 1848, hvis Liv vore Læsere nylig har gjort Bekendtskab med, er død i Rom 26. April, 87 Aar gammel.
- I Chicago har Kvinderne samlet 100,000 Doll. til at starte et Dagblad for. Mændene siger, at de burde have mindst 10 Gange saa meget. Til Hovedredaktør er udset en bekendt Læge og Kvindesagsven, Dr. Frances Dickinson.