« Tilbage til søgeresultaterne
Syden og Norden
I mit Vindue pranger en Caktus saa rød,
Fuld af Sydlandets varme Blod,
Og ved fciden af staar der en Klitrose
sød,
Med sin liflige Duft - og sit Mod.
Denne Caktus, den er som et Eventyr-
barn,
saa vidunderlig fin er dens Dragt:
Thi dens Farve blev skænket qf Tro-
pernes Guld,
I den glødende Aftensolspragt.
Og min Klitrose, dette velsignede Barn,
I sin hvidgule Kjole hun staar,
Hun har slidt for sin Føde og stridt
for sin Dragt.
Udi Dage og Nætter og Aar.
Ja, hun lærte at krybe, hvor ej man
kan gaa,
Lærte Kunsten, at hage sig frem,
Og nu staar hun og ler i sit festlige
Skrud,
Og gi’er Glans i sit fattige Hjem.
Lille Caktus, ak, hvem der en eneste
Gang,
Kunde skue dit Eventyrland; -
men jeg elsker min Klitroses fattige
Stand,
Den er min - her ved Vesterhavs-
strand.
