« Tilbage til søgeresultaterne
Svar til – ”et Medlem”
„Et Medlem", skriver i sidste Nummer af „Kv. og Samf.” imod mit Forslag, og jeg skal, saa godt jeg formaar det, søge at borttage Ængstelsen.
De tror, „at det vil svække Fællesmødets Betydning og svække Kredsenes Samarbejde", om mit Ændringsforslag vedtoges. Jeg tror det modsatte. Fællesanliggenderne bliver jo ikke færre, fordi der vælges Repræsentanter for hver Kreds, og hvorfor i al Verden skulde Kredsenes Samarbejde blive mindre, naar Repræsentanter fra hver Kreds mødtes, end nu, da kun 7 Kredse er repræsenterede.
At De i Deres Artikel anker over, at der averteres til Møde for Fællesstyrelsen forud for den egentlige Forhandling, men ikke averteres til forberedende Møde for de delegerede, viser jo netop, at Da føler, der trænges til mere Samarbejde mellem alle Landets Kredse. (I Parenthes sagt, vilde et saadant „Formøde" for alle de delegerede blive uoverkommeligt, blandt andet alene af Gæstehensyn.)
At en Styrelse ikke kan bestaa af 100,000 Medlemmer, er jeg rørende enig med Dem i; men saalænge alle vore Kredse tilsammen ikke saa nær tæller en Snes, er Faren ikke overhængende. Saa snart de blot tæller et Hundrede, skal jeg være den første, der foreslaar en ny Ordning af Lovene.
„Arbejdende Forretningsudvalg" ’ tror jeg ikke vilde tilfredsstille; men „et Medlem" bør her i Bladet eller ved Aarsmødet møde med nogle Forslag i den Retning.
Saa er „et Medlem" bange for, at vi, om mit Forslag vedtoges, ikke skal faa „Mennesker med netop de Egenskaber, som kræves, i Hovedbestyrelsen."
Saa ringe Tanker maa De nu heller ikke have, ,„kære Medlem" om vore Landkredse. (Jeg antager, De er Københavner.) Vi herude skal nok af bedste Evne vælge den, der bedst kan repræsentere vor Kreds, derom er jeg overbevist. At „der ude i Landet - sidder dygtige Mænd og Kvinder, der har Lederevne, men ikke er Medlemmer af nogen Kreds", kan saamænd godt være, men saa skulde disse gode Kræfter sandelig, hurtigst muligt melde sig ind i en, ellers faar „Dansk Kvindesamfund" sørgelig lidt Nytte af deres Dygtighed.
Jeg foreslog Kredsmedlemmernes Bidrag til Hovedkassen nedsat fra 25 Øre til 15 Øre, fordi Rejseudgifterne til Fællesmødet jo saa bortfalder, og disse, udgør nu selvfølgelig en af de største Poster paa Aarsregnskabet. Havde vi Raad til at formindske Fælleskassens Udgifter uden samtidig at forringe dens Indtægter, var det overmaade behageligt; men naar vi ved den nye Ordning ikke tager noget fra Fælleskassens Indtægter, har Fællesstyrelsen jo i hvert Fald lige saa meget at „røre paa sig" med som forhen, og der er ingen Uretfærdighed begaaet.
Eleonora Bondegaard,
Fru Bondegaards Forslag.
Jeg forstaar godt, at Kredsene baade kan ønske og trænge til at være repræsenterede i Fællesstyrelsen, men jeg tror, at det vil blive et for stort Apparat. Kredsenes Antal forøges stadigt, og det er jo grumme glædeligt. Kunde man ikke tænke sig den Ordning, at hver Kreds valgte et Medlem til at tiltræde et Repræsentantskab; som saa fik Meddelelse direkte fra Fællesstyrelsen, hver Gang en Sag af nogen Betydning var afgjort. Derigennem vilde Kredsene jo dog holdes a jour med, hvad der foregaar, og dette Repræsentantskab kunde saa paa Fællesmødet fremkomme med sin Kritik eller Billigelse af, hvad der i Aarets Løb var sket. Men Styrelsesmedlemmerne mener jeg rigtig nok, at vi maatte vælge ganske som hidtil. Vi maa dog blive staaende paa den almindelige Valgrets Grund. Ligeledes tror jeg ogsaa, at den Ordning, vi hidtil har levet paa med Valg af l Delegeret paa hver 25 Medlemmer, er god og praktisk, saa den ønsker jeg ingenlunde forandret.
København i Juni 1903.
Anne Bruun.
