« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Ellen Key: Barnets Aarhundrede. Autoriseret Oversættelse af Zelma Petersen. (Det nordiske Forlag)
Hun har altid noget at sige, som tvinger til Eftertanke. Der er en ganske sjælden Personlighedsmagt i hende. Hun er saa rig paa nye Synspunkter, der nok af og til kan bringe en til at stejle og sætte baade et og to Spørgsmaalstegn i Randene af hendes Bøger. Men altid giver hun sine Læsere et Fremstød til selvstændig Overvejelse af og Fordybelse i de Ting, hun sætter under Forhandling. En Kvindesagskvinde er hun, men med en altid aarvaagen Kritik overfor Kvindesagen, der efter hendes Mening e kommen ind i et falskt Spor, idet dens fleste Forkæmperinder har tabt Naturbe-grænsningen af Syne. Hun indrømmer, at den ensidige, teoretiske Synsmaade, der i Kraft af Kvindens Menneskeret kræver hendes ubetingede Jævnstilling med Manden paa alle Omraader (undtagen Militærtjenesten), har været et historisk nødvendigt Gennemgangsled; men hun holder for, at nu maa denne Form for Kvindesagen have gjort sin Gerning, thi den enkelte maa ikke glemme sil Ansvar for Slægten og Samfundet.
Her er det, hun hugger ind med sin glimrende skrevne Bog om „Barnets Aarhundrede", der er tilegnet alle de Forældre, der haaber i det „nye Aarhundrede at skænke Liv til nye Mennesker", nye ikke blot som et nyt Slægtled, der afløser det gamle, men først og fremmest som et Slægtled, der tager Livet paa en anden og bedre Maade.
Hun begynder med at hævde „Barnets Ret til at vælge sine Forældre". Kun det Samliv mellem Mand og Kvinde er et ret Ægteskab, som fremgaar af den store Kærlighed, en Sjælenes inderlige Sympati, der forædler Driften og stiller den under Viljens Herredømme. Men hertil kommer saa den legemlige Sundhed som en ueftergivelig Betingelse for Retten til at sætte Børn ind i Verden. „Den nye Etik vil ikke kalde noget andet Samliv mellem Mand og Kvinde for usædeligt end det, der bliver Ophav til et daarligt Afkom og Aarsag til, at dette Afkom faar daarlige Betingelser for Udvikling’’. „Ikke Religionsstiften, men Naturforskeren vil her komme til at skrive de ti Bud". I denne tilspidsede Sætning har vi den hele Ellen Key. Og i Overensstemmelse hermed: kun de Børn er „ægte", - fødte i selv nok saa fri Forbindelser - hvis Forældre er sunde og lykkelige Mennesker, medens de Børn er „uægte", som fødes i et kærlighedsløst Ægteskab, eller tynges af legemlig Sygdom, der er forskyldt ved Forældrenes Brøde. Særlig ved dette „eller" vil maaske en og anden sætte et Spørgsmaalstegn. En stor og kraftig Aand kan være til Huse i et svagt Legeme og det er dog vel til syvende og sidst de ægte aandelige Værdier, der gør et Menneske „ægte". Men utvivlsomt er her udtalt en sædelig Sandhed, som Fremtiden vil forlange holdt i Ære.
Forfatterinden fører dernæst Ordet for en Beskyttelseslovgivning, der skal hindre Kvinderne fra at synde mod den ufødte Slægt, og her vender hun sig kraftig mod de Kvindesagskvinder, der i Følge deres Teoris Ensidighed ikke vil vide af særlig Beskyttelse for Kvinderne m. H.t. Arbejde i Fabriker osv. Kvindesagen kan, siger hun, i sin Helhed kun løses gennem den sociale Omdannelse, hvori Beskyttelseslovgivningen er et Led. Den enkelte Kvinde skal have fuld og ubeskaaren Ret til at vælge sin Livsstilling, men Samfundet maa være lige saa berettiget til at værge Kvindekønnet, set under et, mod en Forringelse af Moderevnen. Thi det gælder Samfundets eget Vel og Ve fordi det gælder den ufødte Slægt. Kvindeegoismen bør ikke være eneraadig. Og mon Ellen Key ikke har fuldt ud Ret i dette?
Med stort Udbytte, trods - eller netop paa Grund af de Spørgsmaalstegn, der idelig vil falde af i Randene - læser man, hvad hun har at sige om Hjemløsheden, Qpdragelsen og Skolen. Her maa navnlig Religionsundervisningen holde for, vistnok dog med mere Føje i svenske end i danske Førhold. Hos os har „den stille Magt" haft Tid til at virke længere end i Nabolandet hinsides Sundet, skønt den kære Gud skal vide, at ogsaa hos os syndes der svarligt baade mod ham og Børnene. Thi det er Synd, der bedrives mod Børnene, naar de søges dresserede til et Gudsbegreb, hvor den gamle, blodige Jødedom overalt stikker frem under den kristelige Fernis, og naar deres Naturerkendelse bringes i haabløs Modstrid med Mirakeltroen. Følgen bliver enten Fanatisme med dens aandelige Afstumpethed eller Ligegyldighed eller Fjendskab mod alt religiøst overhovedet.
Bogen slutter med et Afsnit om Børnearbejde og Børneforbrydelser. Det er et harmglødende og kærlighedsvarmt Opraab til alle dem, der har Hjærtet saa vidt paa rette Sted og har saa megen sund Sans, at de forstaar, hvad det her gælder for hele Kulturlivet. Den Grusomhed og Daarskab, som øves mod den opvoksende Slægt i kvalme Fabriker og i mørke Gruber, raaber fra Jorden til Himlen og er en Udsæd, der allerede bærer sin bitre Frugt og vil bære en endnu bitrere, om der ikke gøres Holdt paa denne onde Vej.
Oversættelsen er udført med Smag og Dygtighed, med nogen Forkortelse af den svenske Udgave. En Del Fremmedord, der let kunne erstattes med gode danske, er min eneste Anke.
Ingen vi fortryde at gøre sig bekendt med dette tankerige og flammende Indlæg i et Spørgsmaal af verdensvid Betydning.
