« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Hannah Joël: Brev til Menneskene.
- (Lehmann & Stages Forlag). -
Alene Titlen bærer Vidne om Forf. Isolerthed og Fjærnhed fra Døgnets Liv. Ene, fordi hun behøver Ensomhed, - „kun gennem Ensomhedens Ørken naar man til Personlighedens Land” - sidder hun og iagttager Menneskenes Færd. Og den huer hende ikke. Alle disse enkelte glemmer, at de er Enere for at fortabe sig i det hele, ligesom Draaben taber sig i Havet. Ikke netop i den Hensigt at styrke og berige Helheden i Samfundet. Men de mangler Selvstændighed, Mod til at være, hvad de er, Styrke til at hæve deres Ejendommelighed. Og saaledes gaar det til, at i Menneskehavet er den ene Bølge ikke til at kende fra den anden, Georg Brandes har kaldet alle disse Normalmennesker: Menneskehorden. Hannah Joël er mere overbærende. Eller rettere, hun elsker „Horden”, alle de, der arver deres Tro eller tror, fordi andre gør det; som tager deres Meninger fra Aviserne, hvis de overhovedet har nogen Mening; som staar tvivlende og ængstelige overfor alt nyt - i Aandens Verden, men jubler, saa ofte en stor Mand siger en Dumhed. Hun elsker dem, som man kan elske den vildfarende, men hun længes inderlig efter at se den vildfarende paa rette Vej, den, der fører til Styrke og Storhed og Ydmyghed - til Idealmennesket.
Det lille Hefte, over hvilket Mottoet: Vær dig selv, passende kunde staa, er da en Opfordring til os alle om blot at være os selv bekendt og aldrig løbe i Hælene paa andre, hverken paa de mange eller paa de faa store.
Statistik.
(Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 13. Paa Grundlag af Folketællingen den l.Febr. 1901. Ved Cordt Trap, Chef for Staden Københavns statistiske Kontor. Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning.)
Ser man først efter Befolkningsforøgelsen i København med indlemmede Distrikter samt Frederiksberg og Gjentofte-Ordrup Kommuner, viser det sig, at den aarlige Tilvækst stiger fra 1,73 pCt i Aarene 1890-94 til 2,49 i 1895-1900. Denne Tilvækst, som dog staar langt tilbage for Firsernes, skyldes imidlertid ingenlunde et forøget Antal Fødsler, men Indvandringen, særlig fra Landet og Provinserne - og Dødsfaldenes stadig nedadgaaende Bevægelse. Af Befolkningen er jo Kvinderne i Flertal, et Forhold, der skyldes, ikke at der fødes flest Pigebørn, men at der dør flere spæde Børn af Mandkøn end af Kvindekøn. I 1901 var der i det gamle København (København uden de indlemmede Distrikter) 195,661 Kvinder, og kun 165,126 Mænd. Og skønt de talrige „forladte” Koner opføres som gifte, var af disse Kvinder 8043 enlige imod 3133 enlige Mænd. Dette skyldes, blandt mange andre Aarsager, den, at Antallet af Enker er meget stort i Sammenligning med Antallet af Enkemænd. Mændene gifter sig jo som Regel i en senere Alder, og dør, ret naturligt, før deres ofte langt yngre Hustruer; og Enker har ringere Udsigt til at indgaa nyt Ægteskab end Enkemænd, selv om disse er velsignet med en lille halv Snes moderløse. Tager man de midlertidig nærværende og de midlertidig fraværende med, ser man, at det er Mændene, der er mest ude at rejse.
Af mandlig Udlændinge befandt sig i København 1891 326, mod 236 Kvinder og i Udlandet opholdt sig 534 Mænd, men kun 242 Kvinder. Med Hensyn til Religionen slutter Kvinderne sig i overvældende Antal til et eller andet positivt religiøst Samfund, medens kun 390 staar som Fritænkere, (1189 Mænd). Og mærkeligt er det, at netop i de Aar, hvor der er bygget saa mange Kirker, er Tilvæksten af Personer udenfor de bestaaende Trossamfund fortsat med betydelig Styrke. - Beboelsesforholdene bedres stadig. Rigtignok er der endnu i København 2,397 beboede Kældere og 12,122 Et-Værelsers Lejligheder med sommetider 13 – tretten - Beboere. Men Procentantallet for Et- og Toværelses-Lejligheder viser for det gamle Københavns Vedkommende Nedgang for de første og Opgang for de sidste. Af de bekvemme og rummelige Etværelses-Lejligheder beboes naturligvis Størstedeleden af Kvinder. De maa, som der staar i Tabelværket, paa Grund af deres lavere Arbejdsløn nøjes med ringere Lejligheder. Dog - Nøjsomhed er Rigdom. Lad det være vor Trøst.
Indtil videre.
