« Tilbage til søgeresultaterne
Baronesse Bertha v. Suttner
Da Bertha v. Suttner i Juni fyldte 60 Aar, var hun Genstand for megen Opmærksomhed. Leopold Katscher skrev en Bog, betitlet „Bertha v. Suttner, die Schwärmerin für Güten”, og en Sum paa 20.000 østrigske Kroner overraktes hende som Æresgave, indsamlet fra Fredsvenner i hele Evropa.
Det er især Fredsvennerne, som føler sig i Gæld til hende, for hvad hun har virket for Fredssagen. 1890 udgav hun sin Tendensroman: „Die Waffen nieder", der vakte stort Røre i alle Lande. Hun-skildrer deri Krigen, som den virkelig er, med al dens Rædsel, dens Savn og Pinsler samt al den Raahed, den fører med sig. Hun skildrer Krigen. i 1864, 1866 og 1870, og tillige Koleraen i Østrig, en Følge af Krigen. Bogen er bleven oversat paa næsten alle levende Sprog. I Tyskland har Fredsforeningen ladet den udkomme som Folkeudgave til meget billig Pris. Militaristerne ser næppe venligt paa, at Folket for meget faar Øjnene opladte for Krigens Vederstyggelighed, hvorfor hun ogsaa spotvis af dem kaldes; „Die Friedens-Bertha". Men da „Berliner Tageblatt" for kort Tid siden lod foretage en Afstemning om, hvem der var Evropas berømteste Kvinde, fik B. v.. Suttner de fleste Stemmer.
En Fortsættelse af „.Ned med Vaabnene", udkom i Fjor under Titel; „Marthas Kinder", hvori hun behandler Ægteskabet og flere sociale Spørgsmaal, foruden at hun ogsaa deri bekæmper Militarismen.
B. v. Suttner har skrevet mange Bøger. De første udkom under Pseudonymet B. Aulat, men da hendes Skrifter snart slog an, skrev hun under eget Navn. Baade i „Schach der Qual", der er skrevet fra et socialistisk Synspunkt, og i ”Das Maschinenalter" drømmer hun om Lykke for Menneskene gennem Ret og Kærlighed. Sidstnævnte Bog, som udkom anonymt, er en Række Forelæsninger, som foregives holdte af en Professor, Aar 2000, om den nuværende Tid, hvis sociale Brøstfældigheder bliver særlig iøjnefaldende fra det fremskredne Synspunkt. Da Bogen udkom, erklærede den tyske Presse enstemmig, at den maatte været skrevet af en vis tysk Videnskabsmand, der netop kort Tid forinden havde udgivet et socialt Værk, som vakte megen Opsigt. Ingen tænkte paa, at en Dame havde skrevet Bogen.
Bertha v. Suttner er Datter af den østrigske Feltmarskal, Grev v. Kinsky, og er født i Prag 1843. Hendes Moder var i Slægt med den krigeriske Digter, Th. Körner, der har forherliget Slagmarken, hvor han selv maatte lade sit unge forhaabningsfulde Liv, kun 21 Aar gammel. Ogsaa hendes to Farbrødre var Militære, saa hendes Afsky for Krigen kan ikke være Slægtarv.
Som ganske ung blev Komtesse v. Kinsky forlovet med Fyrst Adolf v. Wittgenstein, der dog døde inden Brylluppet. Først 33 Aar gammel blev hun saa gift med den. 26-aarige Gundenar v. Suttner fra Godset Harmannsdorf i Østrig. Da deres Slægtninge var imod denne Forbindelse, rejste det unge nygifte Par til Kaukasus, hvor, de bosatte sig langt borte fra Wiener-Aristokratiets og Hoffets aandløse Selskabelighed, den hun senere tit med bidende Ironi har skildret i sine Romaner. I Kaukasus arbejdede de begge flittigt med literære Sysler. De var henvist til at leve af, hvad de derved kunde fortjene. I Bogen „Es Lävos" giver B. v. Suttner en livlig, humoristisk Skildring af deres Samliv, hvis lyse Harmoni end ikke kunde formørkes af de ofte trange Kaar, som de unge Folk maatte kæmpe med. Aldrig tabte de Modet, og den inderligste Sympati og Kærlighed, knyttede dem i disse Aar endnu nærmere til hinanden. I to Aar levede de i Kaukasus, da flyttede de tilbage til Østrig, til Slottet Hermannsdorf, hvor Baron v. Suttners Forældre boede; det var Aar 1886.
Der har de senere haft deres Hjem indtil sidste Vinter, da Døden skilte dem ad. Malariafeberen, som allerede i Kaukasus havde angrebet Baron v. Suttner, viste sig paany i Fjor Foraar, og gjorde Ende paa deres lykkelige Samliv. Han delte sin Hustrus varme Interesse for Fredssagen, og tog livlig Del i Fredsbevægelsen. Ved alle Fredskongresser i de forskellige Lande, saa man dem stadig begge to, ligesom han ledsagede hende paa de Foredragsrejser, hvor hun med stor Veltalenhed førte Krig mod Krigen; thi Bertha v. Suttner er en udmærket Taler. Deres Ægteskab har været barnløst, men en Broderdatter af Baron v. Suttner er deres Plejebarn, og tager ogsaa Del i Fredsarbejdet.
Endnu skal nævnes en Personlighed, der som intim Ven af Ægteparret v. Suttner har haft Indflydelse paa hendes Skildringer af Krigen som den er. Det er General Turr, en af Garibaldis tapre Generaler, der med ham har taget Del i Italiens Befrielseskrig. Senere blev han Gesandt i Østrig, og har som saadan gjort sit Land store Tjenester. Han staar i sit Hjemland som Forkæmper for Fredssagen og møder ved alle Fredskongresser. Han forstaar at tale om Krigens Rædsler, og ham skylder Bertha v. Suttner sikkert mange af de levende Krigsbilleder, hun har fremmalet, og som man ellers ikke forstaar, at en Kvinde saaledes kan skildre.
Baronesse v. Suttner er Vicepræsident for Verdensfredsbureauet i Bern, som Frederik Bajer er Præsident for. Man siger, at det skyldes hendes Indflydelse, at Opfinderen af Dynamiten, Ingeniør, Alfred Nobel, blev Fredsven, og nedsatte den Ærespræmie for Fredsvenner, som nu aarlig uddeles i Kristiania. Det er ogsaa hende, som har stiftet Fredsforeningen i Østrig. Fredskongressen skulde i Aar være holdt i Wien i Maj Maaned, men da Baron v. Suttner, der med sin Hustru var den ledende Aand i Foretagendet, døde, kom den ikke i Stand, men afholdes nu til Efteraaret i Rouen i Frankrig. Sorgen over det store Tab hun har lidt, har dog ikke svækket hendes Handlekraft, i Arbejdet for den store Sag. som var deres fælles Maal, finder hun Trøst og Hvile for Aanden.
