« Tilbage til søgeresultaterne
Nogle Bemærkninger
Nogle Bemærkninger i Anledning af de to Skatteartikler, der har staaet i „Kvinden og- Samfundet".
Frøken Anna Lohse skriver i sit Svar paa Fru Ingeborg Ravnkjærs Skatteartikel af den 18de Juni: ”Der skal ingen Toldlov være, saa faar den ingen Huller, og det Hul, der sluger de fleste Menneskers økonomiske Velfærd, den private Ejendomsret til Jorden, skallukkes. Først da bliver der ingen, der beriger sig paa sine Med borgeres Bekostning". I Modsætning til I. R., som vil have Luksus’en beskattet uforsvarligt højt, vil A. L. altsaa ingen Told have.
Har Tolden ikke hidtil været anset for nødvendig til at bringe Indtægter i Statskassen og til Beskyttelse? Hvordan vilde det f. Eks. gaa vore Industridrivende og Haandværkere, dersom Tolden blev hævet - hvilken Oversvømmelse af udenlandske Varer vilde vi ikke drukne under, og hvilke umaadelige Erstatningskrav kunde der ikke med Rette rejses mod den Regering, der berøvede Tusinder deres Næring. Og Erstatningen, skulde den komme fra den Jord, som I. R. og A. L. er enige om „tilhører alle Mennesker? - At lade dem, der nu besidder den, og har købt den i dyre Domme, betale alle Skatter, kunde ikke tænkes; thi Jorden har ganske vist slugt en Mængde Menneskers økonomiske Velfærd, nemlig deres, som har sat deres Penge i Jorden og knap har kunnet faa Renter af dem eller lidt efter lidt har mistet hele deres Formue.
Nu vilde jeg gerne have at vide, om Staten skulde indløse al Jordejendom? - Hvilke Kapitaler skulde der ikke til!- Eller hvordan det ellers skulde gaa til, at alle fik Del i Jorden ? Og dersom nu alle, hver især skulde have en Lod deraf, ja, saa er der jo Forskel paa, om der staar nogle fire, fem Etagers Huse derpaa i en stor By, eller den ligger langt ude paa Landet, hvor det vilde koste megen Besvær at faa den dyrket, saa den kunde give Afgrøde. Skulde den deles i lige store Dele, og skulde hver den, der fik en Lod, selv arbejde derpaa?
Jeg turde vædde, at om fem Aar vilde der paa de flestes Lodder kun gro Tidsler og Agerkaal.
Havet tilhører bevisligt alle, derfra flyder jo ogsaa Velstandskilder ved Fiskeri og Skibsfart: hvorfor skulde disse være fri for Skat, og Jorden bære den alene? En Kendsgerning er det imidlertid, at Tilstrømningen til Byerne er saa stor, at det kan antages, at Mennesker hellere vil drive, de Forretninger, og gøre det Arbejde, som der findes, end det som Jorden og Havet kræver; - ikke at forglemme, at de sætter Pris paa de Nydelser, Byerne byder paa. Og de Værdier og Indtægter, der skabes i Byerne, kan vel veje op mod dem, som Jorden kan give; kan der da egentlig gives nogen Grund til, at disse blev skattefrie.
Man skulde synes, at det var det retfærdigste at lægge Skatter efter stigende Skala paa Ejendomsværdierne og Indtægterne, som der er tilstræbt i den ny Skattelov, og ikke ved at gøre Indgreb i Ejendomsretten og Friheden, eller ved at hæmme dem, som har Evne til at skabe store Formuer. Guldet ruller som en ustandselig Flod, der afsætter af sin Velstand paa Bredderne, og mange nyder godt deraf. Ved at jævne alt ud, tror jeg, man vilde skabe en jævn Elendighed.
At Tolden paa de Varer, der kræves til Livets Ophold, bør gøres saa lav som mulig, deri vil vist alle samstemme med I. R., .men paa den anden Side at lægge saa høj Told paa Luksusartikler, at det kun blev de mest velhavende, som kunde anskaffe sig disse, mon det ikke endnu mere vilde uddybe Kløften mellem rig og fattig. Forbruget vilde desuden aftage, saa Fordelen for Statskassen ikke blev saa stor endda.
Brændevinsskatten, i det hele Skatten paa de stærkeste Drikkevarer, synes det mig, der er god Grund til. at forhøje, da det, at drikke sig bort fra al sund Sans, ofte lige ind i Sindssygen, avler Forbrydelser, nedbryder Arbejdskraften og koster Stat og Kommune umaadelig store Summer. Det er da kun et billigt Forlangende, at de, der driver den Beskæftigelse, selv bidrager til Udgifterne, der flyder deraf.
At en Brændevinsskat skulde hæmme Drikkeriet, tror jeg som I. R. ikke paa; der maa andre Love til. - Burde i hvert Tilfælde ikke helt forfaldne Mennesker, der Gang efter Gang havde vist sig berusede paa offentlige Veje og Gader og afstedkommet Uordener, miste deres Stemmeret? Den Slags Mennesker møder i Almindelighed ogsaa mindre ædru ved Valgurnen, og er det rigtigt, at en saa vigtig Sag som Valget til vor lovgivende Forsamling eller Kommuneraadene, kan afgøres af utilregnelige Mennesker. Det bliver dog til syvende og sidst disse Forsamlinger, som skal paalægge os Skatterne. At denne Artikel kommer saa sent, beror paa, at jeg havde ventet, at andre, der var mere vant til at skrive og føre Ordet, vilde have optaget Emnet, som I. R. ønskede.
