« Tilbage til søgeresultaterne

Ind- og Udland

« Se emneord

- Tyskland. Paa den 3. bayerske Kvin­dekongres i München, der afholdtes i den store Raadhussal, behandledes i Løbet af en 4 Dages Samling bl. a. følgende Emner: Den højere Pigeskole; gift Kvindes Retsstilling; Forsømmelse af Forældrepligten og dens Straf; Sædelighedssagen; Tyendeforholdet; Kvinde­bevægelsen og Husmødre; Kvinders Anven­delse i den offentlige Fattigpleje; og endelig, som noget ganske nyt, de kvindelige Opvar­teres Organisation, baaret frem af dem selv i 1901 og her fremstillet af en af deres Midte paa en saadan Maade, at det blev klart for alle, at dens Medlemmer vilde gøre Ende paa det Skær af Letfærdighed, der ved mange Værters og ved nogle af Standens Skyld med stor Uret og til ubodelig Skade, i manges Øjne var kommet til at præve Standen som Helhed.                                 ...

I  dette som overhovedet i mange andre Kvindemøder deltog ogsaa Herrer.

 

- I Frankfurt bestaar en af Kvinder ledet Retshjælp for Kvinder, der i 1902 besøgtes af 1888 Personer. De behandlede Til­fælde var ialt 825, fordelte som følger: Gældssager 373, Familieret 185 (deraf 52 Skilsmisser), Testament- og Arvesager 49, Strafferet 47, forsk. Sager 171. Klienterne hørte hjemme i alle Samfundslag; 160 var gifte. 56 Enker, Resten ugifte. To Trediedel af Sagerne blev ordnede alene ved Oplysning, Haad og Mægling; nogle faa henvistes til Domstolene, medens en knap Trediedel ved Aarets Slutning endnu var svævende.

 

Østrig. Magistraten i Wien har med Byraadets Billigelse ansat 13 kvindelige Em­bedsmænd som Forstandere for Stadens Fæ­stekontorer. Løn 1200 Kr. aarlig.

 

En ung østrigsk Kvinde er bleven Stations­forstander i en Landsby i Tyrol. Hun er bleven uddannet ved Jærnbanevæsenet.

 

Den østrigske Regering forbereder et Lov­forslag, hvorefter private Arbejdsgivere skal sikre deres Funktionærer Pension. (Obligato­risk Pensionsforsikring). Lovforslaget omfat­ter ogsaa kvindelige Medhjælpere, som Bog­holdersker, Kasserersker, kv. Skrivere o. s. v. Forsikringspligten begynder ved det 18 Aar og gælder saavel for Sygdomstilfælde, som for Alderdomsforsørgelse. I første Tilfælde udbetales Halvdelen af Lønnens Størrelse, i sidste 3/5 indtil 3/4 af samme. Præmierne be­tales af baade Arbejdsgiver og ansat; for de højest lønnedes Vedkommende betaler hver Part det halve af Præmien; i de lavere Lønningsklasser skal Arbejdsgiverne betale de to Trediedele.

(Neues Frauenleben).

 

Spanien. Fatima, den, Kvinde, som for en Del Maaneder siden flygtede fra Sultanen af Marokkos Harem i Sevilla, gik over til Kristendommen og ernærede sig ved Sy­ning, er, efter at hendes Inkognito blev røbet, udleveret til Marokko af den spanske Rege­ring; og det til Trods for at 10,000 spanske Kvinder med Fru Loubet i Spidsen sendte en Petition til den spanske Konge om ikke at udlevere hende. Efter de sidst modtagne Efterretninger skal hun være dømt til Døden. Spanien har da Æren af at have ladet en, i hvert Fald begavet og energisk Kvinde, der var sig sit Værd som Menneske bevidst og vilde værne om det, i Stikken.

 

Italien. Flertallet af Kvinder i det ita­lienske Aristokrati og Bourgeoisi befinder sig hovedsagelig endnu paa et, etisk set, meget barnligt Standpunkt - eksempelvis er Ægte­skabet for dem endnu nærmest kun et Middel til Forsørgelse eller til selskabelig Position og Ansvarsfrihed. En Undtagelse danner dog Kvinderne i Mailand, hvor Kvindebevægelsen har traadt sine Børnesko, er velorganiseret og arbejder mere maalbevidst end andet Steds i Italien.                           .

Et af  Bestyrelsesmedlemmerne for den mailandske „Unione feminile", Fru Ersilia Majno, er tillige Udgiver af det første italienske Kvindemaanedsblad. Uagtet hendes Mand er Repræsentant for Socialisterne paa Tinge, og uagtet hun selv regner sig til Partiet, har dette Forhold ikke hindret hende i at slutte sig sammen med de „borgerlige" og at blive saa at sige Sjælen i ovennævnte Forening; thi hun mener, at Kvindebevægelsen kun kan føres til Sejr gennem sin egen ideale Kraft, fuldstændig uafhængig af alt politisk Parti­væsen. For den samme Anskuelse hæver sig ogsaa mange Røster baade i Frankrig og i Tyskland.

Paa den anden Side har denne Kvindes politiske Stilling ikke hindret Undervisnings­ministeren i at udnævne hende til Medlem af den nylig dannede højere Skolekommission, der bl. a. har faaet det vigtige Hverv at fore­lægge Ministeriet Reformforslag.

 

Forenede Stater. Skønt begge Kamre i Staten Arizona med stort Flertal har ved­taget Kvindernes Stemmeret, vil Loven dog foreløbig ikke kunne træde i Kraft der, fordi Guvernøren har benyttet sig af sin Vetoret, - saaledes mener nu han at kunne standse Fremskridtets rullende Hjul.

 

Børnearbejde. I Wisconsin maa intet Barn under 14 Aar arbejde i Fabrikker, og Børn under 16 skal have særlig Tilladelse til at tage Arbejde noget Steds, mens de offent­lige Skolers Ferie varer. Det nytter ikke, at en Moder paa den mest rørende Maade be­viser, at hun, hendes apoplektiske Mand og deres øvrige Børn ikke kan undvære Barnets Løn. Loven føres igennem af Fabriksinspek­tører, da Kvinderne ikke har Adgang til dette Embede. Dette maa højlig beklages, siger „Woman’s Tribune", saa meget mere som Loven hovedsagelig skyldes Kvindesagskvindernes Bestræbelser; disse arbejde i alle de forenede Stater for Arbejdslove for Børn, men bør saa ogsaa selv se Resultaterne af disse. Bladet mener, at de ser for ensidigt paa Sa­gen, og at det er bedre, at et tolvaars Barn arbejder end sulter, og at mange Børn under 14 Aar vilde kunne taale et begrænset Ar­bejde i Fabriken. „Ikke Forbud, men Regu­lering vil være det klogeste”.

 

Amerika. En Fremmed, der kommer hertil og ser paa Forholdene med aabne Øjne, kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at man her udnytter Børnenes Arbejde baade tidligere og i en lagt større Udstrækning end i Europa, og det ikke blot i Hjemmet, men ogsaa i Fa­brikkerne, paa Udsalgsstederne, ja selv paa Gaderne og i Knejperne. Man slutter deraf, at der er mere Arbejde i Amerikanerens Liv og følgeligt ogsaa i hans Natur, end der er i Europæernes, og heri tager man visseligt ikke fejl. Men saa gør man ved en eller anden Lejlighed Opdagelse, som unægtelig foran­drer ens Syn paa Sagen.

Saaledes har den lovgivende Forsamling i Staten Georgia vedtaget en Lov, der gør det til en Lovovertrædelse, som under visse Om­stændigheder kan straffes meget haardt, naar Forældre, der er fuldkomment arbejdsdygtige, ligger hjemme og dvasker Tiden bort i Ledig­gang, medens de lever af det, som Børnene indbringer ved saa tidligt som muligt at sen­des til Bomuldsmarkerne og Bomuldsmøllerne, hvor de slides op, inden de er halvt udviklede. En saadan Lov giver et Syn paa Folkelivet og Folke-Karakteren, der er højst uhyggeligt; thi det forstaar sig af sig selv, at uden den vilde i Løbet af nogle faa Generationer al Karakter viskes ud og selve Livet dø hen.

(Nordlyset).

 

Skat betalt under Protest. Miss Mary S. Anthony har sendt følgende Brev til Hovedkassereren for Byen Rochester i Staten New York:

Hr. S. B. Williams! Indlagt 70 Dollars Kom­muneskat, lignet paa min Ejendom for Aaret 1903. Det er opmuntrende for os at erfare, at „Borgerskabets Krone, Valgretten" rimelig­vis næste Gang vil tilfalde Resterne af de forskellige Indianerstammer her i Staten, Uld­tæpper, Fjer, Krigshyl og alt øvrigt iberegnet, for at de kan hjælpe til at føre „Statsskibet” i sikker Havn. Det vil blive et stolt Syn at se dem staa Side om Side med vore andre Lovgivere og hjælpe til at gennemføre de Love, som 200,000 forstandige, dannede, lovlydige, skatteydende Kvinder i Staten skal adlyde.

I al Hæderligheds og Retfærdigheds Navn protesterer jeg mod en saadan Uretfærdighed. Vil de være saa venlig at paase, at denne Post i deres Bøger faar tilføjet „betalt under Protest".

Deres Mary S. Anthony.

 

Fru Hatogama, gift med en japansk Minister, har gjort mere end de fleste andre for de japanske Kvinders Frigørelse. ”Selv for disse”, siger hun, „gik det tilsidst op, at man bliver ked af kun at være til Pynt; de føler, at det ogsaa er deres Bestemmelse at være nyttig og beredt til Hjælp". „Med det ny Japan", fortsætter hun, „kommer den ny Kvinde. For tyve Aar siden begyndte vi med de ganske faa Kvinder, som mente, de havde samme Ret som Mændene til at udvikle deres Legeme og Aand; og nu tælles de i Tusinder. Vi har 11 Kvindeforeninger; den vigtigste hed­der „Japansk Forening til Kvinders Uddan­nelse" og har 10,000 Medlemmer spredte over hele Landet; hvert Medlem betaler omtrent 60 Øre maanedlig. Ubemidlede Kvinder faar Hjælp til Uddannelse. Man modarbejder de japanske Kvinders Lyst til at klæde sig paa europæisk Vis, da den europæiske Dragt ikke klæder Japaneserinderne". „Vi har endogsaa gamle Jomfruer nu", fortsætter hun. „For en Menneskealder siden vilde dette være noget uhørt; men nu forøges hvert Aar de ugifte Pigers Antal". (Intet Under vil Kvindebe­vægelsens Modstandere sige; selvfølgelig vil ingen ordentlig Mand gifte sig med Kvinder, der træder deres egentlige Kald under Fød­der.) - Men Fru Hatogama mener anderledes: „Kvindeforeninger gør vore unge Piger mere fordringsfulde i Valget af en Ægtefælle. Jo mere dannede de er, jo mere forlanger de; de danner sig et Ideal og tager ikke den første  den bedste Mand, som bejler til dem, heller ikke den anden eller tredje, og da den fjerde ofte ikke kommer, eller maaske ikke er bedre end de tre tidligere, forbliver de hellere ugifte".

(Efter Hedwig Neter i „Dokumente der Frauen").

 

I Tokio blev der for et Par Aar siden oprettet en Højskole for unge Piger; den har nu 550 Elever; en tysk Dame, Frk. Emerson Datter af en Professor E. i München, under­viser i europæiske Sprog.

 

Ny Zeeland. Enten det nu er paa Grund af eller til Trods for sin særegne For­fatning, siger et New-Yorker Blad, saa er det afgjort, at Ny Zeeland viser stadig Fremgang.. Landets Overskud for de sidste 10 Aar be­løber sig til 15 ½ ’Million St. (omtrent 57 Millioner Kroner). Pengene ere hovedsagelig anvendte til Jernbaneanlæg. I samme Tids­rum er det dyrkede Land forøget med 6 Mil­lioner Tønder Land og Guldproduktionen med 16 Millioner Kroner. Den 4de Maj var der en Fest i Wellington til Ære for Minister Seddon, som paa den Dag havde været Minister i 10 Aar. Mr. Seddon, som var en Modstan­der af Kvinders Stemmeret før Loven blev gennemført i Ny Zeeland og var blandt dem, der mente, at det vilde ruinere et hvilketsomhelst Lands Forretningsinteresser, om Kvin­derne fik politisk Indflydelse, siger nu, at han er bleven ganske omvendt ved at se de prak­tiske Resultater deraf. - Andetsteds læser vi om et Besøg, som en af Ny Zeelands Kvinde­ledere, Mrs. Wells, har aflagt i Sachsen, hvor­til hun var rejst for at anbringe sin yngste Datter i Leipzig, hvor hun skulde uddanne sig i Musik. Mrs. Wells. Udtalelser gik i samme Retning som Mr. Seddons, men des­uden skildrede hun, efter at have fortalt om Kampen for at opnaa Valgret, hvorledes en Valgdag i Ny Zeeland saa ud. Da Kvinderne for 7 Aar siden for første Gang skulde op­fylde deres Borgerpligt, da tog de som efter Aftale, for at give Dagens Betydning et syn­ligt Udtryk, Stadsklæder paa; dette forskaffede dem naturligvis mange Spottegloser fra de mandlige Vælgere. Da de efter tre Aars For­løb for anden Gang gik til Valgurnen, havde allerede en stor Mængde Mænd sluttet sig til deres Opfattelse, at Valghandlingen var en højtidelig Handling og havde i Dragt fulgt Kvindernes Eksempel. Og da Dagen nu vendte tilbage for 3dje Gang sidste Efteraar, da var den bleven en national Festdag; alle Forretninger hvilede, og de valgberettigede Borgere og Borgerinder ansaa det for deres Pligt ogsaa i deres ydre Fremtræden at ære Valghandlingens Alvor, Værdighed og Ansvar. Til den tidligere Valgtumult og Uorden saa og hørte man nu intet.