« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

« Se emneord

Københavns Kredsen.

Bertha v. Suttner.

„Dansk Kvindesamfund” havde den 2. Novbr. indbudt fhv. Folkethingsmand, Hr. F r. Bajer, til at holde et Foredrag om Baronesse Bertha v. Suttner, den bekendte østrigske Forkæmperinde for Verdensfreden.*)

*) Hun staar udførligt omtalt og biograferet i „Kv. og Samf.” Nr. 19, den 19. Septbr. i Aar.

Det fremgik af Foredraget, at B. v. S. har ydet den bestaaende internatio­nale Fredsforening

(Le Bureau de la Paix) en meget betydelig Støtte under dens omtrent 20aarige Arbejde,*) og det paa dobbelt Maade, dels ved sin Forfattervirksomhed, dels ogsaa ved sin personlige Tilstedeværelse ved de internationale Konferencer, som For­eningen aarlig afholder saa i en, saa i en anden af Europas Storbyer. Til­lige fremhævede Foredragsholderen Baronessens „service diplomatique” under den interguvernomentale Kongres i Haag 1899, hvilken Tjeneste Hr. Bajer mente at kunne tillægge en ikke ringe Betydning.

Det mest bekendte af B.v. S.’s mange Skrifter er vel Romanen „Die Waffen nieder!” Af et andet Arbejde, „Es mussen döch schone Erinnerungen sein!” oplæste Hr. Bajer Slutnings­scenerne, der paa en betagende Maade viste, at der i Krigens Glans og Sej­rens Rus kan blande sig Erindringer, der ikke er skønne - saaledes som den unge vordende Kriger mente det, hvem hint Udbrud, der er anvendt som Titel, skyldes - men tværtimod saa bitre og, i deres Modstrid med al sand Menneskelighed, saa grufulde, at de ikke kan skrives i Glemmebogen med et „Det er saa Krigens Gang”, men et helt langt Liv igennem er i Stand til at melde sig og gøre sig gældende med samme Styrke som i Oplevelsesøjeblikket.

Tilstedeværelsen af nogle Fotogratier, der viste os en statelig Dame af et henrivende, og trods sine 60 Aar, end­nu ret ungdommeligt Ydre, gjorde Ba­ronesse v. S. helt nærværende for Forsamlingen, der da ogsaa af fuldt Hjærte sluttede sig til den Tak, som Formanden, Frk. Anne Bruun, bad Hr. Bajer bringe Bertha v. Suttner for hendes Virksomhed i den store Sags Tjeneste..

Maaske faar vi snart Baronessen at se her i Byen, thi Hr. Bajer mente, at det ikke var noget tomt Rygte, der fortalte, at Bertha v. Suttner denne Gang var udset til at skulle oppebære den Nobelske Freds præmie, i saa Tilfælde vil Baronessen komme til at give Møde i Kristiania i December og vil da sikkert ikke undlade at gæ­ste København, hvor hun vil blive modtaget med et varmt „Velkommen”.

*) Bertha v. Suttner er dens Vicepræsident, dens Præsident er, til Ære for Danmark, Hr. Fr. Bajer.                              Red.

H. Thaarup.

 

Styrelsesmøde.

Københavnskredsen afholdt Styrelses­møde Mandag den 9. November Kl. 7 ½.  Mødte var: Frk. Anna Hjort, Frk. Anne Bruun. Fru Nørlund, Fru Berg-Nielsen, Frk. Steffensen og Suppleanten Frk. K. Konstantin Hansen.

Formanden meddelte:

1.  Fra Fællesstyrelsen var indkommet et Forslag om, at K. Kredsen op­fordredes til at yde et mindre maanedligt Bidrag til Bladet fra nu og til næste Fællesmøde. Det vedto­ges at yde 30 Kr. i det hele.

2.   I Anledning af, at Formanden havde faaet en Meddelelse fra Kvinder­nes Bygning, var vor derværende Repræsentant indbudt til Mødet.

Man fandt sig foranlediget til at udtale Styrelsens særlige Tak til Frk. C. Herding for den udmærkede Maade, paa hvilken hun re­præsenterer D. Kv. Sf. i ovennævnte Institution.

3.   I Anledning af et Forslag fra Lærer­indeforeningen bemyndigedes For­manden til at fortsætte  Forhand­lingerne med denne Forening og opnaa Samarbejde i Retning af at faa indført  Undervisning i sexuel Hygiejne paa. Skolerne.

Efter Dagsordenen meddelte Fru Berg-Nielsen, at der er begyndt paa de praktiske Madlavningskursus i Dansk Kvindesamfunds egne Lokaler, Nørre­gade 33.

Ligeledes meddelte Frk. Steffensen, at D. Kv. Sf.s Kjolesyningskursus og­saa er begyndt og besøges af 36 Ele­ver i de samme Lokaler.

Mødet hævet Kl. 9 ½.

 

Hjørring Kredsen.

Nye Medlemmer: Frk, Emma Søren­sen, Broderiforretning. Frk. Katrine Christensen, Modehandlerinde. Fru Poli­tibetjent Petersen. Fru Købmand Anton Jensen.