« Tilbage til søgeresultaterne
Lida Gustava Heymann
(Sluttet.)
Men her stødte hun mere end nogen Sinde paa uovervindelig Modstand. Om Imødekommenhed fra Avtoriteternes Side var der slet ikke Tale - tværtimod, man søgte Overalt at modarbejde hende.
Frøken Heymann dadler i høj Grad Sædelighedspolitiet, som efter hendes Mening ikke bekæmper Ondet, men snarere befordrer det.
Gennemtrængt af Goethes Ord: „Mit einer erwachsenen Generation ist nie viel zu machen in körperlichen Dingen des Geschmacks wie des Charakters. Seid aber klug und fangt in den Schulen an und es wird genen",*) foresatte Lida Heymann sig at advare de Unge - saavel Piger som Drenge, saasnart de var komne ud af Skolen, mod Bylivets store Farer.
*) Med de Voksne er der aldrig noget at stille op, naar det gælder den sanselige Side af Karakter og Smag. Vær derfor kloge og begynd i Skolerne, saa skal det nok gaa.
Netop dette, at de er ganske ubekendte dermed, deri ligger de store Farer, der truer dem. Derfor vilde den hamborgske føderation ogsaa give Børnene Undervisning om Kønslivet; Kendskab dertil er den sikreste Beskyttelse mod Faren.
Tre Gange blev der holdt Foredrag for Drengene og tre Gange for Pigerne; Foredragene blev holdte af Læger. I Aar holdt Lida Heymann selv et ganske udmærket Foredrag for Pigerne. Hun gik her til Værks ganske paa samme Maade, som den i Holland bekendte Nellie van Kol,*) der kæmper for samme Sag.
*) Se „Kvinden og Samfundet" Nr. 19, 20 og 21. (Maj l901.)
Først fortalte hun Børnene om Blomsterne og Planterne og gik derfra over til de højere stillede Dyrearter. Hun forklarede Børnene, hvorledes Legemets og Aandens Kyskhed maa gaa Haand i Haand. Disse Foredrag, hvor naturlige Ting behandles naturligt, have imidlertid fundet stor Modstand i Tyskland. Skoleavtoriteterne have „forbudt" Lærerne og Lærerinderne at omtale den Slags Ting paa Skolerne. Ja, man gik endogsaa saa vidt, at man fandt det „umoralsk" af Frøken Heymann, at hun vilde tale om den Slags.
Hvilke forvirrede Begreber!
En anden meget nyttig Indretning har Lida Heymann ogsaa kaldt til Live, nemlig „Industria": en Forening for kvindelige Handelsbetjente, til hvilken der er knyttet en Handelsskole og et. Kursus for Viderekomne. Hensigten med denne blomstrende Forening (den tæller ottehundrede Medlemmer), er at forbedre de Kvinders Forhold, som ere traadt ind i Handelen. Foreningens Fæstekontor hjælper til at skaffe gode Forbindelser og til at forhøje de unge Pigers Honorar. Men Tiderne have vist, at Fagkundskab er nødvendig for enhver, og derfor blev der oprettet en Skole, hvor de unge Piger kunne uddanne sig i deres Fag. Her kunne Pigerne altid finde Raad og Støtte. To hyggelige Stuer, hvori der baade er et Klaver og en Symaskine, staar aaben for alle Pigerne i „Industria", ogsaa for hvem der ikke er Medlem af Foreningen. Piger, der ere uddannede, kunne faa varm Middagsmad for kun 21 Pfennige. Maden er godt tilberedt, og der hersker den fornøjeligste Stemning mellem de unge Piger, der alle synes at føle sig som hjemme her.
For de Piger, som her gaar Handelsskolen igennem, er der Lejlighed til gratis at lære at koge. Det er
en Selvfølge, at der er Masser af Anmodninger.
Men Frøken Heymann er ikke bleven staaende derved, hun har ogsaa fundet Tid til at give sig af med Børn.. Henved fem og tyve Børn, Piger og Drenge, kommer om Aftenen hjem til hende. Her blive de beskæftigede med Læsning, Syning og Indbinding af Bøger. En Gang om Ugen komme de alle i Bad. I Begyndelsen sætte de sig derimod, men senere hen hører det til deres bedste Glæder. For en ren Ubetydelighed kan ogsaa voksne Kvinder faa Del i disse Bade.
Om Sommeren gør Børnene, fulgt af en Ledsager, lange Udflugter i det fri. De have saa Lov til at lege, som de selv have Lyst til.
Ogsaa paa de unge Skuespillerinder, navnlig Koristinderne - har Lida Heymann tænkt. Med de faa Indtægter de have, maa de alligevel selv bestride Udgifterne ved deres kostbare Toiletter. For at skaffe Midlerne til Veje, indlade de sig ofte i Forbindelser, som senere i deres Liv komme dem dyrt til at staa.
Frøken Heymann har derfor udsendt et Opraab til Hamborgs rige Damer. I dette anmoder hun dem om at sende hende deres aflagte kostbare Bal- og Selskabsdragter. Disse blive saa kemisk rensede og syede om, og kan købes mod Betaling af, hvad Rensningen af dem har kostet.
I alt dette er Lida Heymann Sjælen; til hende søger alle som trænge til Raad og Hjælp, altid sikre paa at finde et aabent Øre og en levende Interesse.
Min unge, hollandske Veninde - den ogsaa her i Danmark fordelagtig bekendte Frøken Nort, fra hvem jeg har disse Meddelelser, skildrer Frøken Heymann som en ungdommelig, slank Skikkelse, med gennemtrængende, klare, blaa Øjne, bølgende lyst Haar og smalle, hvide Hænder, der ligesom understreger hvert Ord, naar hun taler.
Saaledes ser denne unge, energiske Kvinde ud, som giver et lysende Eksempel paa, hvad en fast Vilje, et varmt Hjærte og en fyldt Pung i Forening forstaar at udrette.
