« Tilbage til søgeresultaterne

Prygl hjælper ikke

Af: Helga Sørensen

« Se emneord

Red. har modtaget følgende Indlæg i den staaende Diskussion om Prygle­straffen:

Vor Justitsminister har for nylig fremsat et Lovforslag om Indførelse af Pryglestraf, der skal anvendes bl. a. for Voldtægtsforsøg mod Pigebørn un­der 12 Aar og for Voldtægt og næsten fuldbyrdet Forsøg derpaa mod uberygtede Kvinder.

Da de Herrer, som styrer Land og Rige har været saa længe om at ind­se, at der maa tages særlige Forholds­regler mod denne Art af Forbrydelser, er det saa meget desto sørgeligere, at et Forslag i den Retning er saa inhumant og lidet formaalstjenligt som ovennævnte. Pryglestraffen vil virke i høj Grad demoraliserende paa Indivi­derne og yder ikke fjærneste Garanti mod Forbrydelsernes Gentagelse.

Om Kvinderne var forsynede med Revolver og skød hver Mandsperson ned, som antastede dem paa utilbør­lig Maade, var det kun berettiget Nød­værge, og galdt det for Samfundet kun at hævne begaaede Forbrydelser, burde Straffen for fuldbyrdet Voldtægt være ikke som i Albertis Lovforslag 27 Slag Rotting, men Dødsstraf uden Pardon. Hævnen gavner jo imid­lertid ikke Ofrene, og vi skulde jo gærne nu være komne saa vidt, at vi straffede efter de mere humane Prin­cipper: Forbedring af Forbryderne og Beskyttelse for Samfundet. Sædelighedsforbryderne bør absolut indespær­res i Tugthuset eller naar deres For­brydelser er Følger af Abnormitet, paa særlige for saadanne abnorme ind­rettede Anstalter, men at give slige Individer en Dragt Prygl og saa lade dem løbe - ja, det er ganske vist nemt, men - det er farligt. At Utilregnelighed, som er Følge af Beruselse, efter Albertis Forslag skal være formildende Omstændighed, naar Talen er om Straf for en Voldshand­ling, er jo kun, hvad man kan vente sig i et Land, hvor Flertallet regner en lille Rus for et Udslag af Mandig­hed.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner