« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

« Se emneord

Københavns-Kredsen.

Hvad vi venter os af Kvinderne.

Mandag den 16. Novbr. havde D. K. S. sin Klubaften, hvor Folketings­mand Pastor Bjerre indledede en Dis­kussion om „Hvad vi venter os af Kvinderne", d. v. s. hvad Mændene venter sig af Kvinderne, naar den nye Lov om kommunal Valgret og Valgbarhed for Kvinderne gaar igennem. Pastor Bjerre begyndte med at frem­hæve som et Gode ved Loven, at den vil fremme Særeje mellem Ægtefæller, og omtalte derefter, hvad han mente var vundet ved at faa Kvinderne med: For det første er det i al Almindelighed af stor Betydning at faa saa mange Synspunkter frem som muligt, og lige saa lidt som Kvinden kan undværes i et Hjem, lige saa lidt kan hun undværes i Samfundsarbejdet. Vi venter da, at Kvinden skal tilføre os og vort offent­lige Liv noget Hjærte. o: skal bringe lidt Følelse og Temperament ind i vore offentlige Forhandlinger, saa at vi ikke lader os lede af alt for smaalige Beregninger, f. Eks. naar Talen gælder Samfundets Stakler, ødelagte Mennesker eller forsømte Børn. Hvor tit kan man ikke paavise Mangel paa en Moders Kærlighed og Støtte i Op­væksten som Aarsag til et Menneskes ødelagte Liv ? Vi venter os ogsaa Gavn af Kvindens Renhed i Sind og Tale, der i det offentlige Liv kunde virke hen imod at faa f. Eks. en saadan Skamplet som den offentlige Pro­stitution skaffet bort, eller faa afskaf­fet Krigen med al dens Raahed og Brutalitet o. s. v. Endelig venter vi os Styrke af Kvindens Standhaftig­hed, hendes Evne til at holde ud, naar alt er sort og mørkt.

Men, som Franskmændene siger, vi har vore Dyders Fejl: Følelsen kunde staa Fare for at blive til Føleri og Sentimentalitet, Renheden til Sner­peri og Sneversyn, Standhaftigheden til Stædighed og Konservatisme.

Hvad angaar Kvindernes „List uden Ende", da er Listighed en Fejl, man ofte ser hos undertrykte, f. Eks. hos Jøder og Armeniere. Maaske er Fej­lene Egenskaber, der er forkvaklede paa Grund af uheldige Vilkaar og der­ved blevne til Lyder, medens gunsti­gere Vilkaar vilde have udfoldet dem til gode Egenskaber uden disses Over­drivelse, man kunde maaske sammen­ligne med Rosernes Torne, der siges at være ufuldkomne Blade og Grene.

Vi venter os - tilsammen taget - altsaa ikke lutter Solskin i vort offent­lige Liv, men vi venter, at det skal blive rigere, og haaber, at det skal blive bedre.

Formanden, Frk. Anne Bruun, takkede for Foredraget og erklærede, at Kvinderne venter sig af Mændene, at de vil behandle os som jævnbyrdige og respektere vor Maade at tage Tin­gene paa. Det skal nok vise sig, at i mange af de Tilfælde, hvor Mænd nu taler Kvindernes Sag, der vil det ske ganske anderledes virkningsfuldt, naar Kvinderne selv kommer til. End­videre tror vi vaagne  Kvinder, at det Ansvar, som følger med Valgretten, vil betyde et vældigt Plus til Kvin­dernes Udvikling.

Derefter fulgte der en særdeles liv­lig Diskussion, som mest drejede sig om, hvorledes det forelagte Forslag kunde udnyttes af Kvinderne, hvis det blev til Lov.

Paa en Side (saaledes Fru Norrie) hævdedes, at hvis Loven vilde virke til at gøre Særeje almindeligere, vilde dette være en uheldig Virkning. Fra anden Side (Foredragsholderen Fre­derik

Bajer o. fl.) hævdedes, at dette netop var godt.

En stærk og almindelig Stemning gik i Retning af at ønske Forslaget saaledes ændret, at naar Manden be­taler Skat af Fællesboet, saa bør dette ogsaa give Hustruen Stemmeret.

Saafremt dette var ugørligt, maatte alle gifte Kvinder - hævdedes det - sætte sig i Skat af den Indtægt, som deres Gerning i Hjemmet kunde anslaas at ville kunne give, hvis den skulde lønnes. Fru Nørlund holdt stærkt paa, at en saadan Værdsættelse altid burde finde Sted. Vi maa ud­rydde den Misopfattelse, at Manden „forsørger" Hustruen, skønt hun ar­bejder Dagen lang, maaske fuldt saa haardt som han.

Aftenen var en af Dansk Kvindesam­funds livligste, og de smaa Lokaler var fyldt til sidste Plads af de ca. 80 tilstedeværende.

 

Silkeborg Kredsen.

Ny Medlemmer (46).

Ragna Andersen. Sofie Andersen. Johanne Bjørnholdt. Kristine Enevoldsen. Fru Dehs. Marie Dohr. Anna Holt, Karoline Holt. Anne Jensen. Agnes Johansen. Johanne Johansen. Magda Johansen. Rebekka Jo­hansen. Johanne Johansen. Cecilie Jørgen­sen. Johanne Jørgensen. Kathrine Jørgen­sen. Kirstine Jørgensen. Johanne Jørgensen. Rigmor Jørgensen. Fru Koch. Fru Kofoed. Fru Sine Kristensen. Fru Kristiansen. Aurelia Langvad. Fru Mogensen. Martha Møgelvang. Fru Mathiesen. Lavrine Meldgaard. Frk. Marie Nielsen. Frk. Sørine Nielsen. Frk. Ka­ren Nielsen. Marie Nielsen. Frk. Marie Pe­tersen. Frk. Ingrid Petersen. Anna Petersen. Kirstine Petersen. Marie Petersen. Andrea Petersen. Frk. Henriette Rasmussen. Redak­tør Sørensen. Fru Cecilie Sørensen. Anna Sørensen. Mathilde Sørensen. Hertha Sjørslev.

 

Vigsnæs-Guldborg Kredsen.

Igen en ny Kreds af „Dansk Kvindesamfund."

Denne Gang er det Lolland, det gæl­der; nu har vi endelig faaet Foden indenfor ogsaa der. Efter et Foredrag af Dansk Kvsf.s Formand, Fru Jutta Møller, i August Maaned er det lykke­des at danne en Kreds i Vigsnæs og Guldborg. Formand for Kredsen er Fru Julie Bang, Hillesvig Skovridergaard pr. Guldborg. Kredsen kaldes Vigsnæs-Guldborg og den har følgende Medlemmer.

Pastor Jensen, Vigsnæs. Fru Thyra Jen­sen, Vigsnæs. Signe Jensen, Vigsnæs. Skov­rider Bang, Vigsnæs. Skovfoged Christensen, Vigsnæs. Augusta Christensen, Vigsnæs. Sogneraadsformand Hers, Vigsnæs. Elisabeth Hers. Vigsnæs. Gaardejer Lerche, Vigsnæs. Ellen Lerche, Vigsnæs. Sognefoged Ottosen, Vigsnæs. Margrethe Ottosen, Vigsnæs. Skole­lærer Hansen, Vigsnæs. Frøken Hansen, Vigs­næs. Sygeplejerske Nicoline Hansen. Syerske Jensine Hansen, Vigsnæs. Savværksejer Lindegaard, Guldborg. Astrid Lindegaard, Guld­borg. Fru Karen Johansen, Guldborg. Anna Jensen, Guldborg. Margrethe Petersen. Guld­borg. Syerske Vilhelmine Hansen, Guldborg. Forpagter Bille Madsen, Ødegaard. Fru Bille Madsen, Ødegaard. Frk Lund, Lærerinde, Soesmark. Frk. Tobiesen, Orebygaard. Frk. Møller, Sakskøbing. Skovfoged Frelsen, Soes­mark. Fru Frelsen, Soesmark. Frk. Morten­sen, Vigsnæs.