Kvinder, der studerer Medicin.
Om dette Emne har Professor Hermann von Meyer i Zürich skrevet en interessant Afhandling, af hvilken vi fremhæver følgende. Prof. Meyer indrømmer først med saglig Begrundelse Kvindens Berettigelse til at drage Videnskaberne og navnlig Lægepraxis ind under sin Virkekreds. Man har saa ofte opkastet det Spørgsmaal: om Kvindens Beskæftigelse med det medicinske Studium ikke maatte fordømmes som upassende og stridende mod Sædeligheden. Man har frygtet for, at den samtidige Undervisning af unge Mænd og Kvinder, deres Samværen i Auditorierne og ved de praktiske Øvelser skulde være skadelig for den gode Tone og aflede deres Opmærksomhed fra Studeringerne. Men disse Indvendinger har vist sig uholdbare. Det er værd at lægge Mærke til, at Talen om Adskillelse af Kønnene kun kommer fra de Universiteter, ved hvilke ingen kvindelige studerende findes, og som overhovedet sætter sig imod Optagelse af saadanne.
Prof. Meyer har ved sin mangeaarige Virksomhed som Professor i Anatomi haft rigelig Lejlighed til at samle Iagttagelser og Erfaringer. Hverken Lærer eller Studenter kunde, selv om de i og for sig var mod kvindelige Studenter, finde noget Misforhold. Mine egne Erfaringer saa vel som mine Kollegers, skriver han, har aldrig givet mig Lejlighed til at bemærke nogen Forstyrrelse af Ordenen eller Alvoret under Studiet. I Auditorierne og ved de praktiske Øvelser herskede der stedse en sømmelig Tone, og Studenterne omgikkes altid taktfuldt med deres kvindelige Kolleger. De kvindelige Studenter iagttog i deres hele Optræden og Væsen en fuldkommen dannet Holdning og viste sig hverken emanciperede eller blaastrømpeagtige. I Særdeleshed maatte man betegne de fleste som mønsterværdige i Flid og Iver for Studiet, og navnlig udmærkede flere af dem sig i de praktisk-anatomiske Opgaver ved fint og sirligt Arbejde.
Endvidere er det Spørgsmaal kommet frem, om det ikke vilde være heldigt at holde særlige Forelæsninger eller oprette særlige Højskoler for kvindelige studerende. Prof. v. Meyer er ikke for dette, fordi der herved middelbart vilde gives en almindelig Opfordring til Studering. Men at opmuntre hertil vilde lige saa lidt være paa sin Plads, som en Bekæmpelse vilde være uheldbringende. Paa den anden Side stræber de studerende Kvinder efter en Adskillelse, fordi de vil sætte et regelmæssigt Studium som Læger igennem.
Efter Forfatterens Mening lader Bevægelsen sig ikke længer bringe ud af Verden, fordi de fremkomne Indvendinger ikke mere holder stik. Hidtil har Erfaringen vist, at kvindelige Læger i Virkeligheden formaar at udfolde en gavnlig Virksomhed, og at Kvinder som Læger kan bringe Kvinden uberegnelig Velsignelse.
Prof. v. Meyer anbefaler derimod ikke at stille Fordringerne for Optagelse for lave, for at kun saadanne, der virkelig mener det alvorligt med Studiet, kan blive i Stand til at optages. Derved undgaas Faren for Indtrængen af ukvalificerede Elementer, der kun vilde bringe Sagen i Vanry, og de virkelig studerende Kvinder i en falsk Stilling. Saaleder har man ogsaa i Zürich efter de gjorte Erfaringer skærpet Betingelserne for Optagelse.
(Efter det tyske ved A. B.).
