« Tilbage til søgeresultaterne
Kommunal Valgret
Dersom Danmarks kvinder i år skulde opnå kommunale valgret, vil vi derved ikke komme forud for ret mange civiliserede landes kvinder. Ikke blot i nogle af de Nordamerikanske Fristater, men rundt om i Evropa, i „Halvasien” og i Helaustralien har kvinderne opnået politiske og borgerlige rettigheder, der stiller dem helt eller delvis på lige fod med deres landes mænd.
Hvis imidlertid det forslag til lov om kommunal valg, som indenrigsministeren i år har forelagt rigsdagen, skulde blive vedtaget af landstinget i den skikkelse, hvori folketinget vedtog dets kan vi endda have Grund til at være glade. I lovforslagets § l staar der nemlig:
„Valgret til borgerrepræsentantskabet i København, til byrådene og Ligningskommissionerne i Købstæderne samt til sogneraadene på landet tilkommer enhver uberygtet mand og kvinde, som har - - - - svaret direkte skat - - - medmindre vedkommende b) er ude af rådighed over sit bo.” Endvidere staar der: „Naar en ægtemand som familieoverhoved har svaret direkte skat til kommunen af ægteparrets fælles eller af hustruens særlige midler, betragtes de bægge som skatteydere. Mandens rådighed over fællesboet bringer ikke hustruen ind under foranstaaende litra b”. Endelig ser vi, at der i § 2 staar: „Valgbar - er enhver, som er valgberettiget ved de kommunale valg i den pågældende kommune”.
Såfremt altså dette forslag bliver lov, vil de danske kvinder få valgret og valgbarhed til de kommunale råd på lige vilkår med mændene. Skønt det maa siges, at det ingenlunde er for stort et ønske, vi hermed får opfyldt, - og skønt ønsket endnu ikke er opfyldt, - har vi dog Grund til at føle taknemmelighed for udtalelser af folketingsmænd af de forskelligste partier; ti disse udtalelser giver os Ret til at tro på, at vort håb ikke skal blive skuffet denne gang. Fremfor alt må det være os kvinder en glæde, at lovforslaget i den skikkelse, hvori det har forladt folketinget, uden forbehold også giver de gifte kvinder valgret på lige vilkår med deres mænd.
Ifald der ikke netop på dette punkt var gjort en tilføjelse til det oprindelige forslag vilde loven let have kunnet give stødet til, at en stor del kvinder vilde søge bodeling i forventning om derved snarere ved en senere revision af loven at kunne opnå kommunale rettigheder. Og der er sikkert mange der vil være enige med mig om, at den ideale ordning af formueforholdet mellem ægtefæller er fællesbo med fællesråde. Vi føler derfor den ovennævnte tilføjelse som en beskyttelse af ægteskabet, således som vi ønsker det.
