« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Ernesto Dalgas: Lidelsens Vej. En Selvbiografi af en Afdød.
(Lehmann & Stage).
Med en anelse om noget sært griber man denne bog med den til alvor manende titel. Den er ogsaa et særsyn i vor danske literatur; thi så lidt er den beregnet på et døgnets publikum, at den godt kan tåle at gemmes i mange år og dog tale lige bydende til enhver, hvis sjæl er stemt til alvor. Det er en bog om livets skærende alvor - ingen roman - intet digt - ingen populær filosofi men en mands subjektive opfattelse af sig selv og sit forhold til sine omgivelser - samfundet og dets åndsliv. Bogens poetiske ramme er en selvbiografi, skrevet af en tænkende mand, hvis ydre liv forløber saa dagligdags som vel muligt. Men der indenfor fremtræder et livssyn så ædrueligt, så bidende skarpt i sin sandhedssøgen, at forfatteren med rette kan anvende udtrykket: lidelsens vej. Sandhedens vej er for ham ingen fornøjelsesvandring - men en kamp med sig selv på alle punkter - mod Satan - mod Ahriman - men også den eneste livsførelse, der er mennesket værdigt. Det sokratiske: „kend dig selv”, er udgangspunktet for al viden, og med en vidunderlig poetisk finhed uddyber forfatteren de store religiøse problemer, tager dem omfattende og overlegent - har Kierkegårds trang til sandhed og den moderne ånds frigjorthed - dømmer ingen, men lader sin kloge, skarpe tanke, guddommen i sit indre, være dommer over sin egen livsførelse.
Der er over forfatterens person den store ro, der vindes, når man har lært sig selv at kende. Oldtidens religionsfilosofi - middelalderens mystikere og vor tids eksakte videnskab har dannet Dalgas’s strengt personlige livssyn. De bærende tanker i livet har til alle tider været de samme, kun iklædt forskellige tiders ejendommelige billedsprog. Dette ser Dalgas klart, og fordomsfrit tilegner han sig enhver god tanke, uden at lade sig skræmme af det klædebon, den er iført.
