« Tilbage til søgeresultaterne

Selskabet for Stuekulturer

« Se emneord

Under dette Navn er der i Slutningen af Oktober forrige Aar stiftet et Selskab med det Formaal at skabe og fremme Interessen for „Stuekultur" af enhver Art, baade Dyr, Fugle, Fisk og Planter. Man vil muligvis ved første Øjekast synes, at det er en vel speciel Opgave at have for en Forening; men ret beset gælder det jo en Interesse, der maaske er mere almindelig end nogen anden. Mon der er noget Hjem, hvor der ikke findes Potteplanter eller Blomster? Og i hvor mange ser man ikke Fugle i Bur? Selska­bet vil da ikke faa megen Ulejlighed med at vække en saadan Interesse, da den i For­vejen findes i saa godt som alle Hjem, men Selskabet vil have sin Betydning ved at gøre det muligt for enhver at dyrke denne In­teresse paa en fornuftig og tiltalende Maade - det er altid en Ynk at se syge, forpju­skede Fugle og halvvisne Planter.

Foreningen yder sine Medlemmer gratis Hjælp til syge Planter og Dyr, foruden at det byder paa Møder, Foredrag, Forevisnin­ger, Udstillinger samt Tidsskriftet „Stuekul­turer" - alt for den meget billige Pris af 2 Kr. om Aaret.

Kontoret er Rosenborggade 5 (aab. 10-3), Telefon 9750, Overretssagfører John Winstedt.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner