« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindearbejdet indenfor Bogbinderiet
Kvindearbejdet indenfor Bogbinderiet
bidrager i væsentlig Grad til Forhalingen af den Konflikt, der for Tiden er inden for dette Fag. Man anvender her kvindelig Arbejdskraft i stor Udstrækning, og her forekommer den Sjældenhed, at Mænd og Kvinder tilhører en fælles Fagforening. Alligevel arbejder Kvinderne for betydelig mindre Løn, nemlig for ca. 14 Kr. pr. Uge, medens Mændene opnaar ca. 21 Kr., hvilket Forhold forklares derved, at medens Mændenes Uddannelse tager 4 à 5 Aar, tager Kvindernes kun - 6 Maaneder og omfatter ikke hele Faget, men kun enkelte Dele af dette. Tidligere var det almindeligt, at Kvinderne indøvedes i et hvilket som helst af Fagets Arbejder, som de saa udførte lige saa godt og for halv saa stor en Løn som de fuldt uddannede Svende. For at hæmme denne usunde Konkurrence var det, at Organisationen begrænsede Kvindearbejdet, ikke saaledes som enkelte Dagblade i Anledning af den nuværende Konflikt har ladet sig forlyde med, at det forbødes Kvinder at lære hele Faget og arbejde Side om Side med de mandlige Arbejdere, men saaledes, at der kun var visse bestemte Arbejder, som maatte udføres for Kvindeløn. For alt øvrigt skulde betales den paa Priskuranten fastsatte Svendeløn, hvad enten det blev udført af Mænd eller Kvinder.
Denne Bestemmelse er det, som Mestrene blandt andet forlanger ophævet, en Fordring, hvis Gennemførelse vil være stridende mod saavel mandlige som kvindelige Arbejderes Interesser. Ligesaa rigtigt det nemlig er, at Kvinderne baner sig saa mange Veje som muligt til selvstændig Existens, ligesaa forkasteligt er det, at de ved Smudskonkurrence fortrænger Mændene fra Arbejdsmarkedet, noget som desværre finder Sted i adskillige Fag.
Naturligst vilde det jo være, om Kvinderne fik samme Uddannelse som Mændene og altsaa med fuld Ret kunde forlange den samme Løn. Denne Ordning møder jo imidlertid en stærk Modstand i den gængse Opfattelse, at for Kvindernes Vedkommende er Ægteskabet Livsmaalet, Arbejdet derimod en Biting. Ja saa uretfærdige er Forholdene, at den samme Mand, der anstrænger sig for at skaffe sine Sønner en fagmæssig Uddannelse, ofte forlanger af sine Døtre, at de skal forsørge sig selv fra Konfirmationsalderen.
