« Tilbage til søgeresultaterne
Tjenestepigerne
I Anledning af en Artikel i Kvinden og Samfundet d, 15.-l.-04, „Tjenestepigerne" af Anna Hansen, vilde jeg gærne komme med en Indsigelse. .
Artiklen begynder med at udtale, at „det er ikke saa let at være Tjenestepige, selv i vore Dage"; umiddelbart derefter fortælles om en lille ung Tjenestepige, som i sin sidste Condition maatte vadske Ben paa Hønsene, hvergang det trængtes, og der var 25 Par Hønseben at holde rene.
Mon det nu egentlig er saadant et strengt Arbejde at vadske Hønseben ? Ja, hvis Hønsene ere forsømte og have faaet Kalkben, fordi deres Ben ikke ere blevne passede i Tide, saa kan der blive en Del Arbejde derved, men er det Høns, der til Stadighed efterses og passes godt, saa indser jeg ikke, at der er noget særligt besværligt ved af og til at vadske Hønsenes Ben, sandsynligvis i lunkent Sæbevand tilsat med lidt Lysol f. Ex. Den omtalte lille Pige maa jo enten udelukkende have været Hønsepige (i saa Fald maa hun fornuftigvis have haft langt flere Høns end 25 at passe), eller det har været et af hendes Arbejder at passe 25 Høns. Høns skulle selvfølgelig passes som alle andre Dyr, men hvorfor beklage en ung Pige, der paatager sig at passe 25 Høns? Den, der paatager sig at passe f. Ex. Heste, maa jo holde Hestene rene; faar han Lov til at forsømme Hestene, eller faar Pigen Lov til at forsømme Hønsene, saa er dette en stor Skam af Husbond eller Madmoder, eller hvem der rnaatte være sat til at have Opsyn med den Paagældendes Arbejde.
At Pigen boede paa et Pulterkammer som beskrevet, var selvfølgelig skammeligt. At man nogen Sinde skulde kunne komme til at indrette sin Husførelse saaledes, at man fuldstændig kunde undvære Pigen (eller Pigerne) og selv besørgede alt Arbejde - naar undtages ved ganske særlige Lejligheder - er lidet troligt; en Udtalelse i den Retning synes mig at vidne om, at den, der skriver den, kun tænker paa Forholdene i en stor By, og saa endda kun skriver med Henblik paa en mindre Husførelse. Hvorledes skulde f. Ex. en eneste Kvinde kunne overkomme det daglige Arbejde paa en stor Gaard, hvor der er Arbejde til mindst en halv Snes Piger ude og inde?
Har man Tjenestefolk, er man forpligtet til at give dem god Løn og god Kost, gode Værelser, sørge godt for dem i det Hele, men jeg ser ingen Grund til at beklage Hønsepigen eller Lillepigen, fordi hun af og til maa vadske Hønsenes Ben. Jeg selv har ofte behandlet mit Fjerkræs Ben at det skulde være et særlig; smudsigt eller anstrengende Arbejde, protesterer jeg bestemt imod; men selv om saa var, saa maatte det jo gøres alligevel. Det er ikke et rent Arbejde at møge ud i Svinestien, men derfor maa det dog passes.
Lillepigen har godt af at blive sat til forskelligt Slags Arbejde, dels lærer hun noget, dels bliver hun selv klar over, hvilket Arbejde der ligger bedst for hende, og som hun senere bør uddanne sig til. Selvfølgelig bør det unge Barn ej overanstrenges, men er hun saa ulykkelig at komme til en daarlig og hensynsløs Madmoder, saa kan hun lige saa godt blive overanstrengt ved ensidigt Arbejde, som ved at maatte tage en Haand i med overalt.
Da intet Arbejde i sig selv er nedværdigende, saa indser jeg ikke, hvorfor det skal betragtes som en Uretfærdighed at lade en ung Pige passe Høns! Det er langt fornuftigere at opmuntre Ungdommen til at tage fat i Arbejdet med frejdigt Mod og foreholde dem, at ethvert Arbejde i sig selv er Anerkendelse værd, blot det udføres med Omhu og Eftertanke.
Er det ikke ogsaa Synd at skræmme alle de Piger, der nu tjene for en god Løn, med det Fremtidsbillede, at der ej mere vil blive Brug for deres Arbejde; hvad skal de saa leve af ?