« Tilbage til søgeresultaterne
Statsembeder for Kvinder
Statsembeder for Kvinder.*)
*) Alle Udhævelser af os.
Red.
Vi omtalte i forrige Nummer, at Folketingsmændene Svend Høgsbro og Ingvard Jensen havde forelagt et Lovforslag, hvorved Kvinderne fik Adgang til nogle Statsembeder, nemlig til Embederne i Statens statistiske Bureau. Hidtil har Kvinder kun haft Adgang til Bureauets Bestillinger d. v. s. kun kunnet ansættes som Assistenter, men ikke rykke op til de højere Gager, som Fuldmægtig, Kontorchef og Direktør. Det er dette sidste, som det forelagte Lovforslag vil give Kvinderne Adgang til, og det fortjener at noteres med Glæde, at Lovforslaget blev eenstemmigt vedtaget i Folketinget.
Nu har det været til første Behandling i Landstinget, og der synes dets Skæbne kun at skulle blive trist.
Finansminister Hage anbefalede. Forslaget med følgende Udtalelser:
- - - „Jeg mener, at disse Stillinger, bortset fra, hvad man iøvrigt maatte mene om at aabne Adgang for Kvinder til egentlige Statsembeder, ere af en saadan Art, at der ikke vil være Betænkelighed for deres Vedkommende ved at besætte dem med Kvinder, saafremt der maatte findes nogen dertil særlig egnet. Det drejer sig ikke om egentlige administrative Stillinger, med Hensyn til hvilke man maaske kunde rejse Tvivl om Kvindernes Kvalifikation, det drejer sig om Udførelsen af et Arbejde, nærmest af videnskabelig Art. Man har i statstisk Bureau allerede Erfaring for, at Kvinder kunne være vel egnede til Udførelsen af saadant Arbejde. Følgelig har jeg ikke set Betænkelighed ved denne Ændring i den paagældende Lov. Jeg vil tilføje, at det iøvrigt ikke ellers i vor Lovgivning er ukendt, at der er aabnet Adgang for Kvinder til Embedsbestillinger.
Den ganske almindelige Udtalelse saavel i Telegraflønningsloven som i Postlønningsloven om, at
Kvinder have lige Adgang med Mænd til at oplæres og ansættes i Post- og Telegrafvæsenets Tjeneste, maa formentlig forstaas saaledes; at der ikke er trukket nogen Grænse for, hvilke Stillinger inden for disse Etater, der kan beklædes af Kvinder. Da jeg saaledes ikke overfor Forslagets Realitet finder noget at indvende, og der heller ikke er det at indvende, at der derved indføres noget nyt i Samfundslivet og Statsstyrelsen, har jeg ment at kunne tiltræde Forslaget, og skal henstille til dette Ting, om ogsaa det maatte kunne slutte sig dertil”
.
Hertil svarede Højres Fører i Landstinget, den tidligere Konsejlspræsident, Estrup:
- - - „Jeg vil for mit Vedkommende henstille til Tinget at tage denne Sag under en nøjere Overvejelse. Det forekommer mig, at man kan ikke glat væk anerkende, at Forhodene i Statistisk Bureau ere væsentlig forskellige fra flere andre Afdelinger af Statstjenesten, i hvilke kvinder ere udelukkede fra at faa Embedsansættelse, medens det her foreslaas, at de skulle have Adgang. Jeg maa indtil videre betragte det som en ganske eksceptionel Bestemmelse, den, der her foreslaas, og som det forekommer mig, man ikke ret vel kan vedtage uden en nøjere Prøvelse”.
Efter at Hr. Madsen-Mygdal havde talt i Tilslutning til Finansministeren, og Hr. Rottbøll til Hr. Estrup, svarede Finansminister Hage:
- - - „Til disse bestemte Stillinger og Virksomheder maa det erkendes, at Kvinder kunne anvendes og gøre god Fyldest, og derfor foretage vi Ændring paa dette enkelte Punkt, og lade andre Tilfælde ligge hen, selv om de maatte have en vis formel Lighed dermed. Jeg ser heller ikke rettere, end at dette er den Vej, som man hidtil er gaaet”.
Derefter følger ligesom ovenfor en Henvisning til de to Love af 1902, Postlønningsloven og Telegraflønningsloven, hvor Ministeren fastholder sin ovenfor citerede Opfattelse af disse Loves Bestemmelser, som gaaende ud paa at ,,give Kvinderne lige Adgang med Mændene, til Samtlige Poster under disse Etater”, hvilken Udtalelse af Ministeren er af stor Betydning for os Kvinder og derfor vil blive modtaget med Glæde af alle, der interesserer sig for Kvindesagens Fremgang. Ministeren fortsætter med at udtale, at der ikke er nogen Grund til
„naar man giver Kvinder Adgang til visse Bestillinger, da at udelukke dem fra andre Bestillinger, der i deres Væsen ere ganske ensartede, Blot fordi de kaldes Embeder. - - - - Det ærede 11te kongevalgte Medlem (Estrup) mente, at min Anbefaling derfor ikke var meget varm. Nu, ganske vist, jeg mener ikke, at dette er en Reform af saadan Art, at den er egnet til at sætte Lidenskaberne stærkt i Bevægelse. Men paa den anden Side mener jeg fuldt ud at kunne tilraade Forslagets Vedtagelse, og jeg formener, at der netop ogsaa i Statistisk Bureau har været Eksempel paa, at der har staaet kvindelige Kræfter til Raadighed, som det vilde have været ønskeligt for Bureauet at kunne have ladet avancere op fra Assistent til Fuldmægtigstillingen, saafremt dette efter Loven havde været muligt”.
Estrup mener, at det ikke kan gaa an at udslette Forskellen mellem Kvinders Ansættelse i Bestillinger og deres Ansættelse i Embeder. Han finder det ikke rigtigt. Men hvorfor det ikke er rigtigt, oplyser Hr. Estrup lige saa lidt nu, som i sit første Indlæg i Diskussionen. Han nøjes med at opstille et skrækindjagende Billede af, hvorledes en Kvinde efter dette Lovforslag som kontorchef vilde kunne kommandere over Mændene: - - - „efter Ordlyden her kan jo en Kvinde ikke blot blive Fuldmægtig, men hun vil ogsaa i Fremtiden kunne blive Kontorchef, blive den ledende i Kontoret, altsaa den, der har Kommandoen over hele Staben af Fuldmægtige og Assistenter”. Han forestiller Ministeren, hvad der vilde ske, hvis man for Ministeriernes Vedkommende vilde indføre en saadan Bestemmelse; saa vilde en Kvinde jo kunne blive Departementschef! Det kan Hr. Estrup slet ikke tænke sig, at Ministeren vilde være tilfreds med!
Disse Hr. Estrups Skræmmebilleder maa dog have haft en vis Virkning paa Landtingsmændene, idet Hr. Estrups Forslag om at nedsætte et Udvalg til nøjere Overvejelse af Lovforslaget blev vedtaget med 30 Stemmer mod 19. Hr. Estrup blev valgt ind i dette Udvalg. Der ligger det altsaa begravet foreløbig, og det er usikkert, naar det atter staar op derfra, - om det overhovedet gør det.
Det kunde maaske herefter være af Interesse at fortælle lidt om Kvindernes Ansættelse i Bureauet Statens statistiske Bureau - nuværende Direktør er Konferensraad, fhv. Professor ved det
statsvidenskabelige Fakultetet, V. A. Falbe- Hansen - er vistnok det første Sted under Ministerierne, hvor der overhovedet er anvendt Kvinder, idet de to første kvindelige Assistenter blev ansatte allerede i 1879, den tredje i 1880. Dermed var den første Indvandring af Kvinder til Ende, og først 16 Aar efter fik den næste Kvinde Foden indenfor, nemlig vor første candidata politices, Frk. Meta Hansen, der skulde; synes at være selvskreven, da største Parten af de ansatte Mænd, for saa vidt de overhovedet havde nogen Eksamen, var cand, polit. eller cand. jur. Samme Aar (1896) og i 1898, ansattes de to sidste kvindelige Assistenter (hvoraf den første er vor eneste Fabriksinspektrice, Frk. Annette Vedel) ; siden 1898 er der ikke ansat nogen Kvinde i Bureauet.
Det var altsaa i alt 6 Kvinder, der i Løbet af 25 Aar er ansat i Bureauet! Det er da ikke nogen foruroligende Mængde af de ca. halvhundrede Mennesker, som siden Bureauets Oprettelse 1850 er bleven ansat der.
Af disse 6 er der 3 tilbage, hvoraf den ene om et Aar vil kunne holde 25 Aars Jubilæum som Assistent - mon der ikke var nogen Grund til at bringe en Fuldmægtigudnævnelse som Jubilæumsgave ?
