« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestudiet ved Københavns Universitet
Eftertryk forbudt.
Kvindestudiet ved Københavns Universitet.
(Fortsat. 5. Stykke.)
II.
Studenterexamen.
Efter at have omtalt, hvorledes Kvinderne fik Adgang til Universitetet, skal vi her fremdrage et Par Tal om Studenterexamen; for Sammenligningens Skyld tages Tallene for Mændene med.
I de 25 Aar fra 1877-1902 inclusive er der ialt 8667 Studenter: 8362 Mænd og 305 Kvinder. Da det har vist sig, at der er en ikke ringe Forskel paa dem, der er dimitteret fra Skoler og dem, der er dimitteret som Privatister, er disse holdt hver for sig. Ligeledes er de to Retninger, den sproglig-historiske og den mathematisk-naturvidenskabelige taget hver for sig for at se, om der skulde være nogen Forskel paa dem.
Studenter Points. Gnsn. Points.
Mænd:
Skoler: Spr………. 5097 447,589 88
Mat………. 1673 146,883 88
Priv. Spr………. 1105 83,508 76
Mat………. 487 38,507 79
Kvinder:
Skoler: Spr……….. 122 11,436 94
Mat……….. 71 6,741 95
Priv. Spr………… 74 5,672 89
Mat………… 48 4,161 87
________________________________________________________________
I alt Mænd………………… 8362 716,485 86
I alt Kvinder………………. 305 28,010 92
________________________________________________________________
Mænd og Kvinder 8667 744,495 86
________________________________________________________________
Til I Kar. kræves 84 Points (midt imellem gx og mg-), til Udmærkelse 104 2/3 (midt imellem mgx og ug-).
Der er, som man ser, en iøjnefaldende Forskel paa Tabellens 2 Dele, Mændene og Kvinderne. Antallet af kvindelige Studenter er noget nær forsvindende i Forhold til de mandlige, l for hver 27 Mænd. Men naar det saaledes endnu er en Sjældenhed, at en Kvinde studerer, kan man heller ikke undres over, at Kvindernes gennemsnitlige Pointsantal er saa meget højere end Mændenes; thi det har da i højere Grad været dem, der havde særlig Lyst eller særlige Evner hertil, der naaede frem til Studierne. Mændenes gennemsnitlige Pointsantal er 86, Kvindernes 92 - allerede Mændenes er over I Kar., Kvindernes omtrent midt imellem I Kar. og I Kar. m. Udm. Det maa siges at være et ganske godt Udfald af de danske Studenters Examen.
Tager man de fra Skoler dimitterede i Modsætning til de private, ser man, at de førstes Gennemsnit staar langt over de sidstes, baade hos Mænd Og Kvinder, nemlig:
88 Points mod 76 (sproglige)
88 „ „ 79 (mathem.)
-for Mændenes Vedkommende, og
94 Points mod 89 (sproglige)
95 „ „ 87 (mathem.)
for Kvindernes Vedkommende. Det er ret naturligt at der er Forskel paa, om man har gaaet en Skole igennem, hvor der har været Tid til en rolig og grundig Gennemgang af Stoffet*), og paa, om man enten helt privat eller paa et Kursus har jaget det foreskrevne Pensum igennem.
*) I denne Henseende har Kvinderne dog ikke været saa godt stillet som Mændene, da Drengeskolerne har 6 Latinklasser, mens den hidtilværende eneste Latinskole for Piger kun har 4 Latinklasser og derfor har kortere Tid til Forberedelsen i nogle af Fagene, hvilket altsaa vilde være en Undskyldning, hvis Kvindernes Examensresultater var ringere end Mændenes. Men Undskyldningen er, som man har set, overflødig.
En ikke ringe Del af de privat dimitterede er maaske de, der ikke har kunnet følge med i Skolerne, men som dog ikke vil opgive deres Examen, hvordan den end bliver. Men Forskellen er meget stor, og større for de mandlige Studenter end for de kvindelige, idet de første er dalet fra en god I Kar. til en - ganske vist god - II Kar. mens de sidste staar paa en god I Kar. ogsaa for de Privates Vedkommende og blot er gaaet tilbage fra en særdeles god I Kar. (midt imellem I Kar. og Udmærkelse). Denne sidste Forskel har sin naturlige Forklaring deri, at der af kvindelige Studenter i de første Aar overhovedet kun fandtes Privatister, indtil 1885, da Frk. N. Zahles Skole begyndte at dimittere til Artium, og da de første Aar tillige gav de fineste Examiner, fordi de kun bestod af de faa Udvalgte, der kunde føre et Studium igennem, forstaar man, at de privat dimitteredes Gennemsnit alligevel staar saa højt. Efter 1885 gik det - som senere nærmere skal paavises gennem Tallene - tilbage med Privatisterne; idet de samme Forhold som for Mændene begyndte at gøre sig gældende. Nu var der jo en Skole, som man, hvis man havde bestemt det i Tide, kunde gaa igennem, og paa Kursus gik da kun de, der var kommet noget sent til Studeringerne og derfor skulde gøre det paa kortere Tid, eller dem, der af en eller anden Grund ikke kunde gaa i en Skole; en ikke sjælden Grund var den, at de ikke kunde følge med i en saadan. Derfor gik det som omtalt efterhaanden tilbage med de kvindelige Privatister, men dog ikke saa meget, at de første næsten alle udmærkede Examiner blev trukket helt ned, skønt der efterhaanden kom flere og flere Studerende, saa at man nu i det større Udvalg endogsaa kunde træffe paa en enkelt Tredjekarakter. Men det var først efter mange Aars Forløb.
