« Tilbage til søgeresultaterne
Frue eller Frøken
I svenske og tyske Blade diskuteres der om, hvilken Tiltaleform der er mest hensigtsmæssig overfor Kvinder. Enten, som det nu er, at den gifte Kvinde og Enker kaldes Frue, og den ugifte Frøken, eller at Fruetitlen gives til alle Kvinder, hvad enten de er gifte eller ugifte. Her hjemme i Danmark burde vi i det mindste komme saa vidt, at vi kaldte alle gifte Kvinder og Enker Frue og ikke som nu titulerede nogle Madam og andre Frue, ligesom nogle ugifte Frøken og andre Jomfru.
I England og Frankrig kaldes enhver gift Kvinde, hvad enten hun er Vaskerkone eller Grevinde: Missis eller Madam, og alle ugifte: Miss eller Mademoiselle. I den Henseende er der endnu stor Klasseforskel her hos os.
Men, hvor forskellig Opfattelsen af Betydningen af Kvindernes Benævnelse tidligere har været i Frankrig, derom fortæller en Artikel i et fransk Tidsskrift.
Under Statsforfatningen inden 1789, tiltaltes alle Kvinder: Mademoiselle, selv adelige Damer, som ikke havde andre højere Titler. Adelsmanden kaldtes Monseigneur, hvis han gjorde Krigstjeneste, ellers benævntes han: Damoiseau. Var Manden Monseigneur, fik Hustruen Ret til at kaldes Madame, ellers kaldtes hun også Mademoiselle, selv om hun var nok så fornem. Senere begyndte man også at kalde Monseigneurs og Madames Døtre Mademoiselles, en Benævnelse, som de beholdt også efter at have giftet sig, dersom Ægteherrens Stilling ikke gav dem Ret til højere Titel. I det hele taget brugtes Benævnelsen: Madame og Mademoiselle, snart til ugifte, snart til gifte Kvinder.
Montaigne skrev uden på Breve til sin Hustru: à Mademoiselle Montaigne, ma femme. Til sin ugifte Søster skrev Racine uden på Brevene: à Madame Marie Racine. Og da hun senere giftede sig, skrev han: Mademoiselle Marie Rivière. Samme Forvirring med Hensyn til Kvindernes Benævnelse findes hos Molière og hans Samtidige.
På Revolutionens Tid var det allerede almindeligt at kalde alle gifte Kvinder af højere eller lavere Adel: Madame, og alle ugifte; Mademoiselle, ligesom da enhver Adelsmand kaldtes: Monseigneur. Under Revolutionen var Citoyen og Gitoyenne den almindelige Tiltaleform. Men da efter Revolutionen Samfundet længtes efter mere ordnede Tilstande, vågnede også Ønsket om almindelige Tiltaleformer, og de fine adelige Herrer og Fruer måtte finde sig i, at deres Portner og hans Kone, ligesom de selv, blev kaldte: Monsieur og Madame, og alle unge Piger hed Mademoiselle.
En lignende Skæbne har Benævnelsen Frue og Frøken haft her i Danmark. Fra de højeste Steder er Benævnelserne nu blevne almindelige.
Men det, hvorfor de mest fremskredne Kvindesagsvenner nu tager Ordet, er, at enhver Kvinde, hvad enten hun er gift eller ugift, kaldes Frue ligesom enhver Mand Herre.
